Det er valg til kommuner og regioner idag! Så, to små pip fra mig i den forbindelse: 1) Husk at komme ned at stemme, og rigtig god valgdag! 2) Og, når nu vi er ved tematikken, skal vi så ikke lige vende den der med muslimer, indvandrer og valgdeltagelse?
TRÅD 1/10
(2/10) Ved valget i 2019, og også i krogene denne gang, er det blevet fremstillet som odiøst når muslimer aktivt taler for en bestemt politisk sag, ofte for De radikale og/eller venstre over, bl.a. Enhedslisten. Er det så det? Hvad siger forskningen?
(3/10) @BrianArlyJac og jeg har skrevet om det i Yearbook on Muslims in Europe, vol. 12, 2020, hvor vi trækker på bl.a. @KasperMHansen, som har lavet et stort stykke arbejde om valgdeltagelse. I den forbindelse kunne vi pege på en del faktuelle omstændigheder:
(4/10) at valgdeltagelsen sted fra 2015 til 2019 og det med mere end 10 procent point. Og hos unge indvandrer og efterkommere op til 17 procent point. Det plejer man at mene er godt for demokratiet og integrationen. Dog blev der stillet spørgsmålstegn ved om det nu også var det?
(5/10) Aktive grupper og kommittéer i miljøerne og i boligområder gjorde et stort arbejde, og det gav bl.a. stemmer til Radikale og Enhedslisten. I den forbindelse blev der holdt debatter iuden borgerlige, og den tvivlsomme aktivisme, mente nogen. Men er det så hele forklaringen?
(6/10) JP havde historien: jv.dk/artikel/de-rad… "det indvandrerkritiske parti Stram Kurs med partileder Rasmus Paludan angiveligt fået mange muslimer hen til valgstederne" Og en talsmand siger: "Folk har indset, at de skal bruge deres stemme, og det har vi hjulpet på vej."
(7/10) Og hvorfor er det så interessant? Jo, den politiske retorik om muslimer i Danmark er med til at skabe politisk bevidste muslimer. Dét man politisk kritiserer er man selv med til at producere. Og det er bl.a. en af de ting vi afsøger i vores forskningsprojekt.
(8/10) "Jamen, muslimer skal slet ikke stemme." vil nogen måske mene. Og, ja, det er der også nogen der mener. Men kan I gætte hvilken retorik man reproducerer i sådanne udsagn?
(9/10) I har sikkert gættet det. Hizb ut-Tahrir. De var de eneste i 2019, der mente at muslimer ikke måtte stemme. Så næste gang man hører det fremført, så kan man overveje om man virkelig vil reproducere Hizb ut-Tahrirs propaganda.
(10/10) For en god ordens skyld: Jacobsen, BA & Vinding, NV 2020, Denmark. i E Račius, et al (red), Yearbook of Muslims in Europe, Volume 12. Brill, Leiden, s. 199-216.
Og @KasperMHansen (2020). Valgdeltagelsen ved Folketingsvalget 2019" cvap.polsci.ku.dk/forskning/valg…
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Artiklen handler om hvordan, på den ene side lovgivning bliver en slags islamfortolkning, og på den anden side islamforskningen kan være myndighedsbetjening. I vekselvirkning.
Det konkrete eksempel er love om det islamiske ægteskab, nikah.
Nu skal I bare se hvordan ... TRÅD 1/x
I 2013 skærpede Morten Bødskov med L143 straffen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, i en ny § 260, stk. 2 i straffeloven. Det skete på baggrund af en rapport fra SFI - nu @VIVEviden - om Parallelle Retsopfattelser i Danmark: vive.dk/da/udgivelser/…
"nikah-forhold indgås som en kontraktlig aftale imellem en mand og en kvinde, og ofte medvirker en imam her”, ”der er med nikah tale om et kontraktbaseret forhold”, ”den religiøse velsignelse tillægges langt større betydning end vielsen med borgerlig gyldighed” (s 14, 47, 70).
Jeg er ikke bare KU-forsker, men også min kones mand og far til tre piger på 9, 6 og 3. Derfor er work-life balance virkelig vigtig.
Når jeg så tweeter her til aften, så er det fordi vi har fundet vores balance i at jeg har én lang aften på kontoret. Det er i aften. TRÅD 1/x
Og hvad betyder det så at have en lang aften? Jo, det betyder, at jeg dels kan komme til bunds i en række mindre opgaver, og dels kan fokusere uforstyrret på noget af det, der tager længere tid. Denne tråd er det sidste af de små opgaver, inden jeg går til skrivningen igen.
Hvad har jeg så fået fra hånden? Først emails til kolleger og studerende. Dernæst sat studentermedhjælp til at finde konferencefacilitet. Så lavet et journal-review for et finsk tidsskrift. Dernæst et review af en professor til en stilling til Leuven. Begge centralt i mit felt.
Som I sikkert har gættet kommer det til at handle om sharia som ret, etik og praksis i den bredere kontekst af stat, lov og samfund. Derfor kommer jeg omkring en del kontroversielle emner, men det skal nok blive både spændende og relevant. Det synes jeg ihvertfald. Eksempler ->
Grundideen i projektet er, at hos både muslimer og ikke-muslimer er ret, moral og praksis til fortsat forhandling. Spørgsmålet er kort og godt, hvilken mening der skal lægger i det, at være en god muslim i Danmark? Det er der mange holdninger til. For eksempel ...
Er sharia anerkendt i Danmark? Hvad er moskeernes og imamernes magt? Er imamuddannelse i Danmark en vej frem? Har vi sharia-råd i Danmark, og hvordan skal de forstås? Hvordan (re-)produceres og (re-)præsenteres sharia og islam i lovgivning, hos myndigheder og ved domstole?
Godmorgen i det ganske Twitterland! Mit navn er Niels Valdemar Vinding, jeg er lektor på Institut for Tværkulturrelle og Regionale Studier på HUM hvor jeg forsker i islam og muslimer i Danmark og Europa. Jeg leder Sapere Aude projektet 'Producing Sharia in Context" @dkforsk 1/x
@dkforsk Jeg har arbejdet med islam og muslimer siden ph.d.-en i 2013, og har siden undersøgt en række muslimske institutionelle former. De organisatoriske rammer i afhandlingen, imamer med Carlsberg post doc, moskeer på DFF-projekt med @BrianArlyJac, @PernilleFriis88 og @SinclairKir 2/x
@dkforsk@BrianArlyJac@PernilleFriis88@SinclairKir og nu sharia forstået som islamisk og muslimsk ret, etik og praksis, og især som sharia 'samproduceres' i interaktion med stat, lovgivning, myndigheder og mange andre eksterne faktorer. Sammen med ph.d.-stud @TessieBundgaard, @MikeleGSK fra Jura og post.doc. Jesper Petersen. 3/x
1/ I dag vil jeg pippe lidt om polarisering. Om hvordan uopmærksomhed og polarising kan hænge sammen. Om hvordan ellers fornuftige mennesker kan være uenige om alt.
2/ Et lille forbehold: jeg vil kun snakke om information og opmærksomhed. Der er mange andre vinkler på polarisering, specielt om social identitet. Dem gemmer vi til en anden dag.
3/ Vi kan tænke på en historie i avisen, som er relateret til en polariseret dagsorden. Læserne har hver især en fordom på, om historien støtter den ene eller den anden side i den polariserede dagsorden.
1/ I dag har jeg tænkt at snakke om rationel uopmærksomhed. Fænomenet er i spil lige her og nu, hvor de beslutter, om du vil bruge tid og mentale kræfter på at læse denne serie tweets.
2/ Vi starter et andet sted. Hvad skal en model kunne for at lave statistiske forudsigelser af, hvad folk vil vælge i konkrete situationer? Det er ret abstrakt, men jeg kaster mig ud i det alligevel...
3/ Der er en stor litteratur om sådan nogle modeller, specielt i økonomi og psykologi. Alt sammen går det ud på at motivere en matematisk struktur, som man kan putte tal ind i, drage konklusioner og lave prognoser.