Thread by @KU_forskeren

Artiklen handler om hvordan, på den ene side lovgivning bliver en slags islamfortolkning, og på den anden side islamforskningen kan være myndighedsbetjening. I vekselvirkning.
Det konkrete eksempel er love om det islamiske ægteskab, nikah.
Nu skal I bare se hvordan ... TRÅD 1/x

https://twitter.com/KU_forskeren/status/1460331524235137028

I 2013 skærpede Morten Bødskov med L143 straffen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, i en ny § 260, stk. 2 i straffeloven. Det skete på baggrund af en rapport fra SFI - nu @VIVEviden - om Parallelle Retsopfattelser i Danmark: vive.dk/da/udgivelser/…

"nikah-forhold indgås som en kontraktlig aftale imellem en mand og en kvinde, og ofte medvirker en imam her”, ”der er med nikah tale om et kontraktbaseret forhold”, ”den religiøse velsignelse tillægges langt større betydning end vielsen med borgerlig gyldighed” (s 14, 47, 70).

Sammenlign så det med formuleringerne i Bødskovs ændring fra en religiøs vielse til det som så bliver til en en religiøs vielse uden borgelig gyldighed, også kaldet et ægteskabslignende forhold. Ordlyden er bemærkelsesværdig, og som forsker tænker jeg, at juristerne læser med.

I 2020 udgav @VIVEviden så en ny rapport,"Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser" af Anika Liversage og Jesper Petersen. Og de har forsket endnu videre i problemstillingerne om det islamiske ægteskab, nikah.
vive.dk/da/udgivelser/…

Og de skriver; ”En nikah er en civil kontrakt, og en imams tilstedeværelse eller medvirken under en vielse er derfor ikke en forudsætning for en nikahs gyldighed i en islamisk-juridisk optik” (s. 56).
De viser, at imamen ikke er central for gyldigheden!

Så må juristerne på opgaven igen. Og se hvordan ordlyden følger med. Formuleringen ”andet ægteskabslignende forhold” er helt nyt i dansk ret og nævnes 137 gange på 53 sider. Nu er det vigtige at det ægteskabet 'anses for indstiftet', ikke at imamen er med.

Det nye juridiske begreb ’andet ægteskabslignende forhold’ vil gerne tvang og negativ social kontrol til livs i en ganske bestemt social-religiøs virkelighed.
Og her er artiklens spørgsmål: hvad er de faktuelle socialt-religiøse forhold som udtrykkes i nikah-forholdet?
FIN

Så fandt jeg @Jesper291282 twitter-handle, så kan han også følge med. Det er nok ikke sidste gang I ser det denne uge.