Epidemibekæmpelse er en samproduktion mellem borger & myndigheder.
Lige nu er politikerne ude af trit med borgerne mht. alvoren. Det truer samproduktion og må rettes.
Det kræver åben kommunikation om strategien, herunder om dilemmaer og usikkerheder.
🧵(1/12) #dkpol #dkmedier
Lige nu er politikerne ude af trit med borgerne mht. alvoren. Det truer samproduktion og må rettes.
Det kræver åben kommunikation om strategien, herunder om dilemmaer og usikkerheder.
🧵(1/12) #dkpol #dkmedier
HOPE-projektet bidrog til den langsigtede strategi mod COVID-19, "Hverdag med øget beredskab": fm.dk/media/25241/3-…. (som figuren 👆 er fra)
Inputtet gav anledning til følgende anbefaling i hovedrapporten (fm.dk/media/25157/hv…).
Den har ikke været vigtigere end nu. (2/12)
Inputtet gav anledning til følgende anbefaling i hovedrapporten (fm.dk/media/25157/hv…).
Den har ikke været vigtigere end nu. (2/12)
Den seneste HOPE-rapport viser, at borgerne har en markant faldende optimisme (github.com/Hopeproject202…). Samtidig er der bekymring for hospitalernes kapacitet, der er på højde med 2. bølge. (3/12)
Dette leder folk til at støtte indførelsen af en meget vidtrækkende række af restriktioner, der dæmper af aktivitet i det offentlige rum, herunder egentlige forsamlingsforbud. Denne støtte går langt videre end hvad regeringen og politikere lægger op til. (4/12)
Borgernes opfattelse er ikke overraskende set i lyset af omikrons spredning og udmeldingerne fra SSI (covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/…), ECDC (ecdc.europa.eu/sites/default/…) og WHO. Særligt WHO anbefaler indførelsen af en lang række interventioner:
https://twitter.com/kakape/status/1470792451736621056?s=20. (5/12)
Vores forskning viser, at en afgørende faktor for adfærd (doi.org/10.1111/bjhp.1…) og opbakning til regeringens håndtering (doi.org/10.1080/014023…) er oplevelsen af viden om, hvad man skal gøre og hvorfor. Det kan et mismatch mellem borgerne og politikere udfordre. (6/12)
Vores forskning viser også, at borgernes tillid til myndighederne ikke svækkes af ubehagelige sandheder (doi.org/10.1073/pnas.2…). Anerkendelse af usikkerhed - og præcis kommunikation af usikkerhedens væsen - skader heller ikke tilliden (doi.org/10.1073/pnas.1…). (7/12)
Politikere og myndigheder skal altså ikke være bekymret for at invitere borgerne ind i beslutningsrummet & kommunikere kompleksitet til dem. Den vigtigste indsigt om kommunikation i pandemien er: "Stol på borgerne". De kan godt håndtere sandheden: nature.com/articles/d4158…. (8/12)
Der er fx svære dilemmaer. Den Faglige Referencegruppe (som jeg er medlem af) beskrev fire hensyn, der konstant skal afvejes: Smitte, økonomi, trivsel og frihed (sum.dk/Media/2/D/Vurd…). *Hvordan* disse hensyn påvirker strategien er afgørende at kommunikere. (9/12)
Samtidig må man kommunikere *hvad* strategiens overordnede pejlemærke er. Min egen vurdering har været, at vi fulgte strategien med "den grønne"-kurve her til efteråret:
https://twitter.com/M_B_Petersen/status/1463398309222092805?s=20. Har dette ændret sig, spørger @ProfJLundgren: politiken.dk/forbrugogliv/s…? (10/12)
Endelig er det afgørende at kommunikere *hvorfor* man mener, at strategien kan lykkes. Hvorfor vurderes de nuværende tiltag fx at håndtere smitten uanset at omikron er dukket op - og hvilke usikkerheder er der knyttet til vurderingen? Som sagt: Borgerne kan håndtere det. (11/12)
I en epidemi er mange mulige strategier rimelige. Men det er afgørende at have befolkningen med, for krisen slider på deres tillid (psyarxiv.com/y6wm4/). Derfor skal politikerne gør deres ypperste for at beskrive & begrunde den strategi de vælger. Det er afgørende nu. (12/12)
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
