Min forskning befinder sig et sted mellem mikroøkonomisk teori og mikroøkonometri. Jeg arbejder på et Advanced Grant, som jeg har fået af det Europæiske Forskningsråd. Det er en stor pose penge til high-risk, high-gain grundforskning. 1/n
Mit projekt handler om at lave modeller for diskrete valg. Diskret betyder individuelt adskilt og distinkt, og modellerne handler altså valg mellem en række individuelt adskilte og distinkte alternativer. 2/n
Det handler om at forudsige, statistisk, hvordan en population af mennesker vil vælge under givne omstændigheder. Fx hvilke biler folk køber, eller hvilke vej veje de tager på arbejde. 3/n
Og det handler om, hvad man kan sige (velfærdsøkonomisk) om, hvor gode eller dårlige forskellige sæt af omstændigheder er for folk. Fx hvis man laver en afgiftsreform, der fremme salget af elbiler. I den dur. 4/n
Den slags modeller har man haft i mange år og de bruges til mange forskellige formål, forskningsmæssigt, kommercielt og til teknokratisk :-) samfundsmæssig planlægning. 5/n
I økonomi er man ret glad for det økonomisk-teoretiske fundament, modellerne fik af Dan McFadden og som han fik Nobelprisen for i 2000. Dan er en vigtig person for mig. 6/n
Jeg arbejder på en ny slags modeller, som kan erstatte Dans gamle, i et vist omfang. De nye modeller er meget inspireret af Dan og ligger i samme felt, som han har arbejdet i. Samtidig vender de hans perspektiv helt på hovedet. På den måde er det meget smukt, synes jeg. 7/n
Jeg har været så heldig at skrive nogle artikler sammen med Dan. Undervejs pumpede han mig med artikler om konveksitet og dualitet. Det er matematiske strukturer, som ligger nedenunder den klassiske mikroøkonomiske teori. 8/n
Jeg trækker på de samme strukturer i mit eget store projekt, hvor mine kollegaer og jeg udvikler en helt ny slags diskrete valgmodeller. 9/n
De nye modeller er duale til Dans gamle, kan man sige. Det er kryptisk, men svært at forklare uden at begynde at skrive formler.
Man kan lave nogle tricks med de nye modeller, som ligger LANGT ud over hvad man kan med de gamle. Med de gamle er det et problem at beskrive realistiske substitutionsmønstre, når der er mange alternativer. 11/n
Det betyder noget, hvis man fx laver en model for bilmarkedet for at finde ud af, hvor mange elbiler folk mon vil købe i fremtiden, for der er mere end 1000 bilvarianter på markedet til enhver tid. Modellerne er også besværlige at regne på, computerkraft er et issue. 12/n
Med de nye modeller kan man lave modeller med flere alternativer, end der er atomer i universet, rundt regnet. Og man kan alligevel give modellerne realistiske substitutionsmønstre. Det er pænt vildt, synes jeg. 13/n
Og man kan estimere dem på få sekunder. Jeg kender nogen, hvis hoved måske eksploderer, når de finder ud af det. Det vil jeg lave en serie tweets om senere (altså modellerne). 14/n
Det er slf ekstremt nørdet, det her, og nørdet er godt. Modellerne er meget nyttige i den virkelige verden og understøtter vigtige beslutninger. Vi er også nede og have fat i nogle ret fundamentale ting om matematik og menneskelig adfærd. Mere om det senere.
1/ I dag vil jeg pippe lidt om polarisering. Om hvordan uopmærksomhed og polarising kan hænge sammen. Om hvordan ellers fornuftige mennesker kan være uenige om alt.
2/ Et lille forbehold: jeg vil kun snakke om information og opmærksomhed. Der er mange andre vinkler på polarisering, specielt om social identitet. Dem gemmer vi til en anden dag.
3/ Vi kan tænke på en historie i avisen, som er relateret til en polariseret dagsorden. Læserne har hver især en fordom på, om historien støtter den ene eller den anden side i den polariserede dagsorden.
1/ I dag har jeg tænkt at snakke om rationel uopmærksomhed. Fænomenet er i spil lige her og nu, hvor de beslutter, om du vil bruge tid og mentale kræfter på at læse denne serie tweets.
2/ Vi starter et andet sted. Hvad skal en model kunne for at lave statistiske forudsigelser af, hvad folk vil vælge i konkrete situationer? Det er ret abstrakt, men jeg kaster mig ud i det alligevel...
3/ Der er en stor litteratur om sådan nogle modeller, specielt i økonomi og psykologi. Alt sammen går det ud på at motivere en matematisk struktur, som man kan putte tal ind i, drage konklusioner og lave prognoser.
1/ I dag skal det handle om diskrimination. Med de helt nøgterne teoretiske og matematiske briller på. Det handler om generelle mekanismer, hvorigennem diskrimination kan foregå.
2/ Det hele kommer til at foregå på et billede som dette.
Vi nørdere videre! Sammen med Mads Paulsen og Thomas Kjær Rasmussen fra DTU arbejder jeg på en model for, hvilken rute trafikanter vælger gennem et netværk. Her er vejnettet i hovedstadsområdet. Dette kort har 30.000+ vejstykker og 20.000+ knudepunkter. 1/
Vi ønsker en model, som kan forudsige hvor trafikken vil være i netværket. Den skal bruges til at planlægge infrastruktur, måske kørselsafgifter og til at styre trafikken. Vi vil også gerne klare det kollektive trafiknet, med køreplaner osv. 2/
Det er ikke bare i København, man har brug for sådan en model. Det er verden over, fra New York til Ulan Bator. Vi har fat i noget, der betyder noget i den virkelige verden. 3/