1/ I dag skal det handle om diskrimination. Med de helt nøgterne teoretiske og matematiske briller på. Det handler om generelle mekanismer, hvorigennem diskrimination kan foregå. 
2/ Det hele kommer til at foregå på et billede som dette.
3/ Det kommer fra en artikel jeg arbejder på sammen med @rajivatbarnard og @JorgenWeibull. Den hedder “Costly Screening and Categorical Inequality”. Aktuel version her: papers.ssrn.com/sol3/papers.cf… @ERC_Research
4/ Rajiv og Jörgen er nogle ret kool fætre, som jeg lærer en masse af. For tiden mødes vi virtuelt hver uge.
5/ Diskrimination er relevant i USA i forhold til race, men lige så relevant i forhold til køn eller alle mulige andre dimensioner, hvor efter vi mennesker kategoriserer hinanden og danner forventninger.
6/ Nogle grupper kan være fanget i en selvopfyldende profeti af lave forventninger. Vi koger helt ind til benet, og prøver at lave en beskrivelse af de basale underliggende mekanismer.
7/ Vi snakker kategorielt betinget ulighed, statistisk diskrimination, fordomme, og social kapital.
8/ Alt det sammenfatter vi i en enkel figur. Den kræver lidt forklaring. Jeg vil forsøge det umulige og forklare det i tweets.
9/ Vi kan tænke på et meget stiliseret setup. Et firma overvejer en ansøger til et job, men ved ikke om ansøgeren er dygtig eller ej. Firmaet har kun lyst til at ansætte en dygtig ansøger.
10/ Firmaet kan umiddelbart aflæse ansøgerens type. Fx ud fra CV, køn, race, tøjstil, sprog osv. Alt som gør firmaet i stand til hurtigt at gætte. Firmaet ved hvilken andel af ansøgerens type, der er dygtige.
11/ Den dygtige andel har vi på x-aksen på figuren (p).
12/ Firmaet kan indkalde til samtale for at blive klogere på, om ansøgeren er dygtig eller ej. Men det koster. Jo mere tid, de bruger på det, jo mere sikre bliver de, men aldrig helt sikre.
13/ Jo mere tid de bruger på det, jo bedre kan de skelne dygtige fra udygtige ansøgere. Det er deres skelnekraft(!) på y-aksen på figuren.
14/ Ansøgerne skal forinden bestemme hvor mange lektier de vil lave for at prøve at blive dygtige. Jo mere firmaet er i stand til at skelne dygtige fra udygtige ansøgere, jo flere lektier laver ansøgerne. Det er den røde kurve.
15/ Vi tillader ingen hokus pokus. Ansøgerne af en bestemt type ved, hvordan de vil blive behandlet af firmaet. Firmaet ved hvilken andel af ansøgerne af hver type, der er dygtige. Så kan der ske flere ting.
16/ En type ansøgere kan være fanget i en dårlig ligevægt. De laver ingen lektier, så ingen er dygtige. Derfor ansætter firmaet ingen af dem. De kommer aldrig til samtale. Det er derfor, de ikke laver lektier, det er spild af tid.
17/ En anden type kan være landet i en god ligevægt, i cirklen til højre. Alle laver lektier, mange bliver dygtige. Alle kommer til samtale og mange bliver ansat. Det er derfor, det er værd at lave lektier.
18/ Både den gode og den dårlige ligevægt er selvopfyldende profetier. Hvis man har ansøgergrupper, som man let kan kategorisere (fx på ydre kendetegn) kan de lande i god eller dårlig ligevægt, selvom de i udgangspunktet er helt ens.
19/ Læs lige tweetet herover igen og overvej så, om det kunne passe på noget, man kender.
20/ Der er mere!
21.Der kan godt være forskelle mellem typer, som begge er i den gode ligevægt.
22/ En svag gruppe kan være fremmed, sværere at interviewe, fx pga. anden etnicitet end firmaets. Så bliver det et smallere interval, hvor ansøgerne bliver kaldt til samtale. De ansatte fra den svage gruppe er mindre dygtige i gennemsnit.
23/ Måske firmaet ikke kan lide ansøgere fra en bestemt gruppe (a la Becker). Det kan føre til at dem, der alligevel bliver ansat, er dygtigere i gennemsnit.
24/ En svag gruppe kan bare have dårligere muligheder fra start. De vil blive interviewet hårdere, men dem der ender med at blive ansat vil i gennemsnit være lige så dygtige som de andre.
25/ Det var det om modellen…
26/ Det er lidt en kunstart at lave en stiliseret model, der kommer helt ind til essensen af en problemstilling. Der er meget æstetik i det. Jeg synes i al ubeskedenhed, at den her model er ret god.
27/ Forudsigelserne kan testes, så det bliver principielt muligt at aflæse hvilken slags diskrimination, der er på spil i virkeligheden. Eller afvise modellen. Popper har ikke levet forgæves.
28/ Først og fremmest skal modellen hjælpe os til at få tankemæssigt styr på fænomenet. Hvis nogen har fået det ud af det, bliver jeg glad!
29/ Emnet er jo helt forskelligt fra rutevalg, som jeg skrev om i går, men der er alligevel mange teoretiske fællestræk. Det handler om diskrete valg og information.
30/ De matematiske strukturer har meget til fælles. Vi låner en del fra informationsteori, ovre i computer science.
31/ Vi bygger videre på en helt ny litteratur om ”rationel uopmærksomhed”, hvor information er en abstrakt ting, som man kan have mere eller mindre af. Det er superinteressant, synes jeg.
32/slut Det var det!
@threadreaderapp unroll
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
