Før/i påsken lukkede @STPS_DK og @Heunicke skolerne i en række kommuner. Var det god #covid19dk-politik, eller var det vilkårlige indgreb i borgernes liv?
Lad os se på det, og bemærk: Skolelukningerne har ikke haft effekt på smittetallet endnu.
Tråd 👇
Skolerne i #Vallensbæk lukkede 26. marts. Smitten var væsentligt lavere i ugen op til skolelukningen end i to uger forud for åbningen 22. marts.
Skolerne i #Brøndby lukkede 26. marts. Smitten var væsentligt lavere i ugen op til skolelukningen end i ugen forud for åbningen 22. marts. Og på niveau med ugen to uger tidligere. I påsken har den også været lav.
#HøjeTaastrup ser ret "sidelæns" ud. Her er de samlede smittetal opdelt på uger. Svært at se en begrundelse for lukningen.
Uge 09101
Uge 10112
Uge 1199
Uge 1297
Uge 13105
#Gladsaxe havde faktisk relativt mange smittede i ugen op til lukningen. Men smitten har været lav i påsken (laveste smittetal siden uge 9), så umiddelbart er smitten faldet til ro "af sig selv". Vi er klogere om en uge, men givet historikken er jeg villig til at indgå væddemål.
#Halsnæs blev lukket 31. marts. De seneste tal tyder dog på, at smitten falder uden skolelukningerne. Igen er jeg villig til at tage et væddemål på, at smitten er lav inden lukningerne kan have haft en effekt.
#Fredensborg. Skoler lukkede 31. marts. Var smitten på vej ned? Der var i hvert fald 0 smittede i dagens datasæt.
Skolerne i #Helsingør lukkede 1. april. Smittetallene var faktisk højere i ugen op til, men er siden faldet igen "af sig selv". Vi bliver klogere om en uge. Men bemærk y-aksen til venstre. Havde der været bare 10 færre smittede d. 1. april, ville #Helsingør have haft lav smitte.
#Albertslund. Et par dage med mange smittede, og skolerne lukkes i mindst en uge, uanset at smitten er "på plads" inden skolelukningen træder i kræft.
I øvrigt med én dags varsel.
#Rødovre. Endelig en kommune, hvor skolelukningerne i det mindste har ramt den høje smitte. Men virker de så? Det er et helt andet spørgsmål (kan det bruges til at få smitten i en kommune under kontrol, selv hvis der er en mindre effekt?)
I får også lige #Ishøj. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive denne figur. Fjernede jeg stregerne, ville ingen kunne gætte, hvornår der blev åbnet hhv. lukket.
I februar var regeringens ekspertgruppe ude med beregninger, der viste, at prisen for den efterfølgende genåbning, ville være 870 indlagte i midten af april.
Dengang var jeg ude med kritik* af beregningerne, da beregningerne åbenlyst var "overforsigtige", og fordi historikken viser, at en stor mængde af de beregninger, der ligger til grund for coronapolitikken, har været "overforsigtige".
Overforsigtigheden i beregningerne kombineret med regeringens "ekstreme forsigtighedsprincip" har forsinket genåbningen markant, og dermed udsat danskerne for unødige indgreb i deres frihedsrettigheder.
1/n På baggrund af @SSI_dk's modellering af smittespredningen ved en genåbning, kan man ikke rigtig andet end fastslå, at den fornuftige politik ville være, at åbne rigtig meget op og så holde øje med, om smitten spreder sig.
2/n Gør den det, kan man lukke (dele af) skolerne igen (som i modellen er dem, der driver smitten).
Sundhedsminister @Heunicke er ganske vist - baseret på SSI's beregninger - meget nervøs for, at en genåbning kan føre til tusindvis af smittede dagligt i midten af april.
3/n Men SSI har ikke regnet evt. sæsoneffekter ind, fordi "størrelsen og tidspunkt for en eventuel sæsoneffekt er ukendt" (selvom de anser sæson for sandsynligt).
Siden mit første interview med Professor Christian Bjørnskov har jeg forsøgt at være opmærksom på, at tilfældigheder betyder langt mere, end vi tror, når vi ser på forskelle i #covid19dk-pandemien på tværs af lande.
En meget stor andel af de studier, der ser på effekten af nedlukninger, lider i høj grad af "omitted variable bias", som kort fortalt betyder, at man glemmer vigtige variable som fx adfærd, og derfor fanger effekten af disse variable i andre variable (fx lukning af skoler).
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at HVIS man skal lave god forskning af #nedlukninger, skal man bruge metoder, som håndterer "omitted variables" - fx fixed effects, som Bjørnskov gør i hans studie, og som Bjørnskov og @KasperKepp gør i deres studie fra Nordjylland.
Det var fuldstændig nyttesløst at lukke skolerne i Ishøj i uge 7. På trods af, at man testede dobbelt så meget, fandt man kun én mere smittet end i uge 4 (32 vs. 31 smittede), som var grundlaget for at åbne skolerne.
Dette er en gentagelse af Aarhushistorien, hvor man i august indførte restriktioner i Aarhus efter at smitten var faldet.
Jeg vil anbefale @regeringDK og @Heunicke at læse lidt op på "regression to the mean" og stikprøveteori.
Hvis du følger 98 kommuner i 20 uger, så vil du uvægerligt se lokale "smitteudbrud". Men det er ikke *rigtige* smitteudbrud - det er bare tilfældige udsving i data.
Og man skal ikke føre nedlukningspolitik på tilfældigheder.
To tests om dagen til en samlet omkostning alene til tests på ca. 9 mia. kr. om måneden er ude af proportioner, @Heunicke. Tid, kørsel mv. vil mindst fordoble omkostningen.
Det er tid til at forlade det ekstreme forsigtighedsprincip.
Hvad kan man få for 18 mia. kr.? Grænsen for ny medicin/behandlinger er ca. 0,5 mio. kr./QALY (=kvalitetsjusterede leveår). Er to ugentlige tests 36.000 QALY værd? Om måneden! Tænk på, hvor mange mennesker, du kunne redde fra andre sygdomme med de ressourcer, Heunicke.
Og nej. Dette er ikke alternativet:
"»Alternativet er at holde lukket i længere tid,« sagde Heunicke"
I kan sagtens lukke op, uden at teste alle to gange om ugen. Intet tyder på, at nedlukningerne har haft en væsentlig effekt.
2/n "Omvendt finder SSI ikke tegn på, at »andre aktiviteter såsom udendørs sport, dagligvareindkøb, brug af offentlig transport eller restaurantbesøg var forbundet med risiko for smitte med covid-19«"
3/n "SSI’s resultater bekræftes af de danske smittetal og en bred international videnskabelig litteratur. Smitten i Danmark toppede i midten af december, og altså FØR regeringen den 18. december lukkede ned for storcentre, detailhandel, frisører mv."