Hvornår har du sidst undgået en generalforsamling, du ellers var inviteret til?
TRÅD om forskning i de generalforsamlinger, der på papiret bestemmer mest i foreninger, men som mange alligevel prøver at undgå at deltage i. #foreningsliv#frivillighed#dkforsk (1/11) /@dennisjimaau
De fleste lokalforeningerne gennemfører nok generalforsamlinger hvert år jvf. deres vedtægt, men hvorfor er der nogle gange så få, der deltager i foreningernes (formelt set) øverste beslutningsorgan, og hvad bestemmer så i foreningerne? (2/11) /@dennisjimaau
Typisk er lokalforeningers formelle struktur sådan at den hierarkiske bund af organisationen - dem der har mindst at sige, samtidig er toppen af organisationen - dem der mest at sige. Kombineret bottom-up og top-down magt, der holder hinanden lidt i ørene (3/11) /@dennisjimaau
Bottom-up, så har alle foreningens medlemmer kollektivt mest magt, fordi de har stemmeret på generalforsamlingen. Der er ingen over generalforsamlingen. (4/11) @dennisjimaau
Top-down, så har ledelse og bestyrelse magt over medlemmerne og kan tage beslutninger i det daglige. Men da de er valgt af netop de medlemmer, de har autoritet over, så foregår deres ledelse altid under et ret direkte ansvar overfor dem. (5/11) /@dennisjimaau
Flere studier viser dog at mange ikke deltager i det formelle demokrati i frivillige medlemsforeninger. Dér kunne noget tyde på at den formelle styring ikke matcher den faktiske styring eller at der er i hvert fald både er formel og (meget) uformel styring (6/11) /@dennisjimaau
Hvorfor? Aktive medlemmer, der allerede bidrager til foreningens arbejde, har ikke nødvendigvis brug for generalf. Jeg foreslår i min ph.d. at jo større indsats en frivillig gør, jo mere indflydelse vil personen få – uanset hvem der formelt bestemmer. (7/11) /@dennisjimaau
Ligeledes argumenterer jeg for at jo mere kompetente frivillige foreningsmedlemmer oplever sig selv, jo mindre vil de acceptere andres ret til at bestemme over dem.
(8/11) /@dennisjimaau
For deltagende medlemmer eller deres forældre kan være 'frygten for at blive valgt'. Mere end det er et beslutningsorgan, kan generalforsamlinger være et udstillingsvinduer og foraer for rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer og andre aktive frivillige.
(9/11) /@dennisjimaau
Det forskningsmæssigt interessante for mig er hvordan den formelle demokratiske struktur sameksisterer med en uformelle praksisser. Det virker paradoksalt at foreningerne vedligeholder et formel beslutningsorgan, som i praksis tager meget få beslutninger (10/11) @dennisjimaau
Generalforsamlingen kan tilskudsmæssigt være vigtig, men mere end at arbejde på hvordan man kan styrke generalforsamlingen og bestyrelsens rolle, så vil jeg gerne forstå hvordan beslutninger tages i praksis i spændingsfeltet imellem de formelle og uformelle. (11/11) @dennisjimaau
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Hvad har et Grease omkvæd at gøre med feedback på tekster? Jeg bruger ofte one-liners, når jeg skal forklare en pointe til studerende. Min erfaring er, at små one-liner udtryk og metaforer, med måde, ofte gør rådet lettere at huske. #undervisning TRÅD (1/9) /@dennisjimaau
Tilføj meget gerne dine egne! Med eller uden gif og popkulturreference - men det er jo fredag😉 (2/9) /@dennisjimaau
‘Tell me more, tell me more’: Når en forklaring ikke er tydelig nok, når jeg mangler at forstå noget bedre for at blive overbevist om en påstand eller en fortolkning. Den er i familie med den næste… (3/9) /@dennisjimaau
Tips-til-online-undervisning TRÅD. Al min undervisning hele dette forår har været virtuel. Det har givet mig talrige gode og dårlige erfaringer med at formidle og skabe kontakt på tværs af alle skærmene. Kondenseret er her dét, der fungerede bedst for mig (1/9) /@dennisjimaau
#1 Tip-til-online-UV: Når det er digitalt, så vær analog. Det introducerer et afbræk, og det kan blive lidt sjovt. Eks.: Online gruppedannelsesproces, hvor man kan bevæge sig i små virtuelle rum og have samtaler på kryds og tværs. Tak: Katrineschumann.dk (2/9) /@dennisjimaau
#2 Tip-til-online-UV: Vær relationsopbyggende og positivt smalltalkende som en god vært: Ja, du skal formidle indhold, men også få dine tilhørere til at føle sig godt tilpas. Mens deltagerne ankommer, så byd dem velkommen og snak om jeres morgenkaffe (3/9) /@dennisjimaau
At sende børn af forældre, der ikke magtede opgaven at være 'gode' forældre, i Børnehuset eller -hvis man var fra provinsen- i Viborg, Odense eller Møns tugthuse var ikke kun en mulighed for det offentlige overformynderi. Forældre kunne også selv sende sine egne børn i tugthuset.
Tugthusene i provinsen blev oprettet i midten af 1700tallet, og de skulle til dels aflaste København straffeanstalter, dels være lokalle tugt- og forbedringshuse i de lokale nærmiljøer og dels være arbejdshuse for de fattige.
Det har jeg skrevet om her:
At tugthusene fik en placering i befolkningens bevidsthed som et sted, der kunne overtage opdragelse og oplæring af børn, ser vi i kraft af at ikke kun ulydige børn med også fattige forældres børn ankom til tugthuset for "at lære".
Vidste du godt, at staten har haft en formynderskabslovgivning i 402 år, hvormed staten kunne komme og tvangsfjerne børn og sætte forældre i fængsel for ikke at opfylde deres forældrepligter?
Det skal vi kigge lidt på idag.
God morgen. Kaffen er drukket.
I starten af 1600tallet under Christian IV blev forældrene lovmæssigt forpligtede til at sende deres børn i skole og ud at arbejde. Hvis forældrene eller barnets værger ikke kunne eller gjorde det, skulle myndighederne gribe ind, og i nogle tilfælde overtage forældremyndigheden.
På daværende tidspunkt slog den lutherske ortodoksi igennem i lovgivning, og det er med udgangspunkt i Luthers tolkning af det fjerde bud - du skal ære din mor og din far - at vi skal forstå formynderlovgivningen.
-Bare rolig, det bliver ikke så langhåret som det lyder. 😁
Decentralisering af universitetsuddannelser og 10% besparelser på universiteterne. Vi er i forvejen skåret så langt ind til benet, at ... Nej, ved du hvad, lad os vende blikket mod decentraliseringen af straffeanstalter i 1700tallet i stedet. Der fulgte heller ingen penge med.
Jeg har allerede lavet en lang tråd om oprettelsen af tugthuse i provinsen - navnligt i Viborg og Odense, den kan du finde her:
Men hvordan blev disse decentraliserede statens tugt og straffeanstalter egentlig finansieret? Var det staten der betalte?
Det allerførste tugthus i København - senere Tugt og Børnehus i 1621 og op i tid var et eksperiment fuldt finansieret af Christian IV. Det var et yderst urentabelt foretagende, men kongen holdt hånden under institutionen, årsagen, har jeg beskrevet her:
Kong Christian IV's Tugt- og børnehus anno 1621.
Et blueprint for dét, der blev den danske model for 200 år med straf ved indespærring, opdragelse og hårdt arbejde i en tid i rivende politisk, religiøs og retslig udvikling. I en tid hen mod oplysningstiden og fængselsreformer.
Tugt- og Børnehuset på Christianshavn. Billedet er af det nye børnehus fra 1662 på samme lokation. Der findes ikke et billede af det første tugt og børnehus.
Børnehuset var en form for disciplinerings-, opdragelses- og arbejdsanstalt for tiggerbørn, uforsørgede og små-kriminelle piger og drenge i alderen 12 – 14 fra hele landet. I realiteten boede der også kvinder, og børn der var yngre end 12 år.