Thread by @AAUforskeren

Decentralisering af universitetsuddannelser og 10% besparelser på universiteterne. Vi er i forvejen skåret så langt ind til benet, at ... Nej, ved du hvad, lad os vende blikket mod decentraliseringen af straffeanstalter i 1700tallet i stedet. Der fulgte heller ingen penge med.

Jeg har allerede lavet en lang tråd om oprettelsen af tugthuse i provinsen - navnligt i Viborg og Odense, den kan du finde her:

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397140564437610498?s=20

Men hvordan blev disse decentraliserede statens tugt og straffeanstalter egentlig finansieret? Var det staten der betalte?

Det allerførste tugthus i København - senere Tugt og Børnehus i 1621 og op i tid var et eksperiment fuldt finansieret af Christian IV. Det var et yderst urentabelt foretagende, men kongen holdt hånden under institutionen, årsagen, har jeg beskrevet her:

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397180678790393864

Men det samme gjorde sig ikke gældende, da man i midten af 1700tallet besluttede at tugthus-ideen skulle rykke ud af København, og være mere lokal med de lokale. Et hus, hvor regionens småkriminelle kunne sendes hen, således de ikke optog pladser i KBH og/eller kunne afrettes...

... og gøre nytte lokalt.
Tugthusene var part "tugt", part "opdragelse" og part "manufaktur". Og det var manufaktur-delen der skulle finansiere foretagende. Det skulle producere tekstiler, som kunne sælges lokalt, gøre bl.a det merkantile erhvervsliv stærkere ved at udlære...

... folk, det være sig børn og løsgængere/tiggere, i et håndværk, således de kunne blive produktive for samfundet. Det ville være godt for det lokale samfund, og det var godt for staten. Det var en måde at decentralisere og opbygge en økonomi.
Det var netop også med ...

... det argument, at borgmesteren i Viborg, Hr. Dyssel, henvendte sig til kongen i starten af 1730'erne. Viborg var blevet ramt af en stor økonomisk ulykke i form af en omfattende brand, og økonomien i byen hang i laser. Dyssel kendte til manufakturhuse og samtidig...

... oplevede han et stødt stigende antal tiggere og løsgængere i og omkring Viborg. Det var et problem af flere årsager, og ved fattigforordningen fra 1708 måtte man ikke tigge, med mindre man var værdigt trængende, og byen havde et ansvar for disse folk.

What to do... Tiggeri var ulovligt, byen var fattig, der manglede fabriksproduktion... tiggerne blev anset som værende dovne... dovenskab var af det onde og førte forfærdelige ting med sig... Dyssel fik en lys ide. ...

Han skrev til kongen og spurgte om ikke han kunne få lov til at oprette et tugt- og manufakturhus i de gamle tinghusbygninger i Viborg.
I de følgende år blev der skrevet frem og tilbage mellem Dyssel og kongens embedsfolk. Kongen syntes egentlig at det var en fin ide...

... Kongen kunne se gode muligheder i det både fra et økonomisk perspektiv, men så sandeligt - og absolut ikke uvæsentligt - også fordi det kunne være med det til at forbedre uvorenhed i yderområderne. Kongen var pietist, og fundatsen til tugthuset bærer stor præg ...

... af et religiøst incitament for oprettelsen af anstalten. Der skulle genopdrages i det gode kristne liv, og de indsatte skulle - ud over at lære et håndværk og arbejde hårdt - også forbedres i deres liv og levned.
Men fulgte pengene med?

Ikke just. Dyssel skulle mestendels finansiere det selv. Den foreslåede bygning var ikke god nok, så der skulle indrettes en bygning nede ved søerne i Viborg, og kongen krævede at der blev bygget en etage ovenpå. Dertil skulle der være et kirkerum. Det betalte kongen, men...

... indretningen af kirkerummet skulle Dyssel selv betale for.
Dyssel var forretningsmand og havde penge på kistebunden, men det var en betydelig udgift for ham - og en yderst usikker investering.

I fundatsen fik han indskrevet at investorene skulle have del i overskuddet, og at de indkomne lemmer skulle være arbejdsdygtige og stærke. Dvs ingen gamle, ingen små børn, ingen syge og ingen som led af dårskab. De skulle kunne arbejde og tjene.

Alt det samme gjorde sig nogenlunde også gældende i Odense Tugthus, by the way. Kilderne er bare bedst i Viborg på netop dette område, hvor vi har nogle af brevene bevaret.
I sådan et brev kan vi også læse, at forretningen var ret dårlig.

Borgmester Dyssel og flere andre, hvad smidt en betydelig sum i at oprette Viborgs Tugt- og manufakturhus. Kongen var begejstret, men sendte ikke mange midler afsted.
8-9 år efter første ansøgning åbnede tugthuset, og tiggere, løsgængere, fordrukne og frivillige ankom til huset.

.. Her skulle de lære flittighed og håndværk. Arbejdet bestod i tekstilfremstilling og indfarvning af huder. Det var hårdt, beskidt og usundt arbejde. Især arbejdet med farvning med blåtræ importeret fra Sydamerika, var meget usundt.

Men når man starter et foretagende op from scratch, men folk, der ikke har prøvet at arbejde med netop dette, og ekspertisen ikke følger med, så bliver produktet bare heller ikke særligt godt.

Skønt det var nogenlunde det samme arbejde, der blev udført i nogle af institutionerne i København, havde man ikke rigtig den fornødne ekspertise i Viborg (eller Odense for den sags skyld), og arbejderne var heller ikke særligt gode (det var de så heller ikke i KBH), så..

... det tog lang tid at oparbejde en produktion.
Og det var op ad bakke med at oparbejde en produktion som tilnærmelsesvis kunne konkurrere med garvere og andre tekstilfabrikatører i regionen.

Tugt- og manufakturhusets produktion blev udkonkurreret, og Borgmester Dyssel så sin investering smuldre mellem fingrene. Der var høje udgifter til mad, tøj, sygepladser etc, for der kom flere uarbejdsdygtige end han havde fået lovning på. Det var jo ikke meningen, mente han.

Dyssel fattede derfor pennen og skrev et klagebrev til kongen. Han måtte kompenseres for at tage imod og brødføde på uarbejdsdygtige personer, som ellers ville være lokalmagistraternes ansvar. Kongen måtte altså træde ind.

Heldigvis for Dyssel kunne kongen godt se, at produktionen og derpå forretningen var urentabel og at konkurrencen fra de lokale og bredere ud endnu, var al for stor. Han indførte derfor et handelsembargo for huder i hele området i midtjylland, således at det kun var...

... huder garvet og indfarvet fra Viborg Tugt og manufakturhus der måtte sælges i en kort årrække, indtil produktionen var helt oppe i gear og konkurrencedygtig.
Man kan vel kalde det statsstøttet konkurrenceforvridning.

Dette handelsembargo til trods, blev Viborg tugt og manufakturhus bare aldrig en særlig god forretning. Dyssel forsøgte at afhænde foretagendet, men det gik heller ikke så godt. Institutionen blev i stigende grad en udgift for staten, men fungerede alligevel til langt oppe i ...

... 1800tallet, men det var nok også med det ræssonnement, som jeg har beskrevet i en tidligere tråd, at huset fik en funktion af straffe og forbedringsanstalt, hvor også hård kriminalitet (inkl. omstødte dødsstraffe for mord) blev straffet med livstid.

@threadreaderapp unroll