Thread by @AAUforskeren

Kong Christian IV's Tugt- og børnehus anno 1621.
Et blueprint for dét, der blev den danske model for 200 år med straf ved indespærring, opdragelse og hårdt arbejde i en tid i rivende politisk, religiøs og retslig udvikling. I en tid hen mod oplysningstiden og fængselsreformer.

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397144642139869187

Tugt- og Børnehuset på Christianshavn. Billedet er af det nye børnehus fra 1662 på samme lokation. Der findes ikke et billede af det første tugt og børnehus.

Børnehuset var en form for disciplinerings-, opdragelses- og arbejdsanstalt for tiggerbørn, uforsørgede og små-kriminelle piger og drenge i alderen 12 – 14 fra hele landet. I realiteten boede der også kvinder, og børn der var yngre end 12 år.

Her kunne kongens patronat for utilpassede og forsømte børn aktualiseres. Udover at være et tidligt eksempel på merkantil udvikling, var Børnehuset også et led i Christian IV’s implementering af et luthersk ortodokst regime, hvor han selv stod i spidsen som landets fader.

Der blev oprettet en fundats, eller det jeg her på lidt mere moderne dansk kalder et blueprint, om dets funktion og ideologi, og heri stod det helt klart, at Christian IV så sig selv som protektor for disse børn. Det kommer vi ind på om lidt.

Under ombygningen (fra 1619-20) af tugthuset, nu med børneafdeling, lod Christian IV indrette et særligt værelse til sig selv over porten. Om han faktisk har opholdt sig der, er tvivlsomt, men han fulgte angiveligt anstaltens økonomiske og opdragende anlæg med stor interesse.

Det særlige kongeværelse i Børnehuset med hans billede på væggen var et fysisk symbol på, at Christian IV var sig bevidst om sit forsorgs- og kristne ansvar som lands- og husstandsfader. Herfra kunne han holde opsyn med, om børnene levede under husstandslignende forhold.

- Christian IV brugte af og til det at sende et billede af sig selv afsted til møder, han ikke kom til at deltage i, så det der med at "være tilstede" via et billede, var ikke ukendt.

Ansvaret kom også til udtryk i anstaltens fundats (reglementer) i 30 paragraffer.
Her blev kongens bekymring for børnenes kristne moral og opdragelse gjort til en betydelig grund for oprettelsen af anstalten. I fundatsen kunne man også læse om økonomi, struktur og endda maden.

I fundatsen kan man læse at der skulle lægges lige dele vægt på kristen opdragelse og oplæring i et håndværk, for at børnene på længere sigt kunne blive gode kristne og nyttige folk. De skulle blandt andet katekeres (senere hedder det konfirmation efter 1736).

Ligesom det var forældrenes ansvar at børn gik i skole og fik undervisning i den kristne børnelærdom, var det Christian IV magtpåliggende, at børnene i Børnehuset modtog undervisning.
For jo, også de fattige børn dengang skulle egentlig også lære at skrive og regne - hvis muligt.

- Hvis børnene ikke blev holdt til ærligt arbejde og skole (let's face it, det kunne være svært at finde tid til skolen), kunne det få rigtig store konsekvenser for både børn og forældre => i sidste ende kunne det betyde indsættelse af barnet i Børnehuset i KBH. Av.

Børnene skulle ifølge fundatsen udover at arbejde hver dag bortset fra søndag, også modtage en halv times undervisning seks ud af ugens syv dage af en live-in præst. Her skulle de lære at læse, skrive og regne og få et grundigt kendskab til Luthers Lille Katekismus.

Den Lille Katekismus var central i opdragelsen af hele folket helt fra barnsben. Den var en sammenfatning af de mest centrale dele af Luthers Store Katekismus, og den behandlede de 10 bud, den apostolske bekendelse, Fadervor, dåben, nadveren og skriftemålet. 🙏

Kort sagt behandlede den alle de centrale elementer af det protestantiske kristne liv, som man forventede, at folket opretholdt. Børnene i Børnehuset skulle naturligvis derfor også lære den udenad for at de ”udi i fremtiden have deres ærlig[e] næring og ophold”.

Dette skulle ske sammen med deres oplæring i et håndværk (her var det tekstiler), som skulle gøre det muligt for børnene at indtræde direkte hos en håndværksmester. Der var dagligt morgen- og aftenandagter i både tugt og børnehuset, og hver søndag skulle alle i kirke...

Børnene og kvinderne i Børnehuset og mændene fra Tugthuset havde forskudt kirkegang, fordi der skulle være en klar adskillelse imellem de to ’huse’, således at mændene ikke skulle kunne være en "dårlig indflydelse" på kvinderne og børnene. Kirken var en gammel bygning der...

..lå ud mod Løvstræde (for de geografi-interesserede). Den blev sat i stand, og forsynet med to tinlysestager, en kalk og disk, én gradual (eller en salmebog, måske lidt ligesom denne fra 1699?), Bibel, alter, prædikenstol, forgyldt altertavle, en grøn messehale og et timeglas(!)

Noget jeg finder særligt interessant ved børnehusets officielle fundats er, at børnene hver dag skulle gives tid til at LEGE!
Dagen skulle altså indeholde to halve timers leg i gården eller hviletid og en middagstime til frokost.
En tidligmoderne forståelse for børns udvikling?

Derudover var der en masse om drift, mad, økonomi, rengøring, sygdom, personale (blandt andet en husfader/forstander, præst, madmoder, værksfører, tvættekone etc).

Maden var ensartet og kedelig, huset var koldt, beskidt og overfyldt, og der var meget sygdom og død.

Lemmerne (de indsatte) sov på sovesale med minimum to per seng med hø og et hestedækken til dyne.
Der var en sygestue, hvor maden var lidt bedre og enesenge.
Der var værksteder, en spisesal og en tilknyttet kirkesal.
= blueprint for de efterfølgende tugthuse.

Alle de indsatte fik en særlig dragt på for at de kunne genkendes, hvis de løb væk eller udførte arbejde udenfor huset. Børnene blev fx brugt from ligbærere ude i Københavns gader, når der var pest. Børnehusets dragt var rød og blå.

Således blev Børnehuset indrettet både i fysiske omgivelser og i den daglige drift og (øhm) omsorg for børnene og kvinderne i følge fundatsen.
I denne omsorg indgik også en del revselse på kroppen, præcis som det også forholdt sig i andre husstande. Også dét stod i fundatsen.

Kongens Tugt- og børnehus skal forresten ikke forveksles med de øvrige børnehuse som man oprettede rundt omkring i Danmark efter forordning fra 1619. Disse huse var til forældreløse og uledsagede børn, og de var ikke finansieret af kongen, men af byen selv.

Børnehuset havde store pengemæssige problemer, levevilkårene var dårlige og håndværket var ikke godt nok (selvom C4 vist engang brugte dets tekstiler til at fremstille sine døtres kjoler).
Vurderet som et økonomisk og velgørende eksperiment blev Børnehuset derfor ikke en succes.

Det blev lukket som en del af den spareøvelse Frederik III iværksatte efter Christian IV’s død.
Men i 1662 oprettede – den nu enevældige – Kong Frederik III en ny anstalt, som et led i endnu et tiltag for at afværge at forsømte og små-kriminelle børn og unge skulle leve i...

... dovenskab og dermed risikere en kriminel løbebane.
Intensionen var at anstalten skulle fortsætte velgørenhedsværket fra den tidligere institution. Det var netop det velgørende og opdragende, der var karakteristisk for Christian IV’s Børnehus, og som blev den danske model.

I de efterfølgende årtier - frem til midten af 1700tallet, blev forskellige tugthuse/rasphuse oprettet i København. I provinsen fik Møn fik et tugthus i 1737, Viborg i 1739 og Odense i 1752, og det blev det sidste til at blive oprettet i Danmark (ekskl. Norge).

Gældende for disse var at de havde fundatser, og disse byggede på Børnehusets fundats med forskellige modifikationer afhængig af tid og grad af religiøsitet hos kongen.
Ex. var Rasphusets fundats fra 1708 stærkt præget af pietismen, og 1752 fundatsen var mindre religiøs.

Imorgen skal vi møde nogle af de skæbner, der ankom til tugthusene, og vi skal se lidt på deres livshistorier, kultur og lovgivning. Det skal nok blive sjovt. 🤓 /AL

@threadreaderapp unroll