Thread by @AAUforskeren

At sende børn af forældre, der ikke magtede opgaven at være 'gode' forældre, i Børnehuset eller -hvis man var fra provinsen- i Viborg, Odense eller Møns tugthuse var ikke kun en mulighed for det offentlige overformynderi. Forældre kunne også selv sende sine egne børn i tugthuset.

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1398189021025669122

Tugthusene i provinsen blev oprettet i midten af 1700tallet, og de skulle til dels aflaste København straffeanstalter, dels være lokalle tugt- og forbedringshuse i de lokale nærmiljøer og dels være arbejdshuse for de fattige.
Det har jeg skrevet om her:

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397140564437610498

At tugthusene fik en placering i befolkningens bevidsthed som et sted, der kunne overtage opdragelse og oplæring af børn, ser vi i kraft af at ikke kun ulydige børn med også fattige forældres børn ankom til tugthuset for "at lære".

Forældre havde i 1600 og 1700tallet lovpålagt pligt til at opdrage og oplære deres børn i den rette Lutherske kristne lære og til flittighed i et håndværk, og det gjaldt ikke kun deres egne børn af kød og blod, men også det tyende, de havde ansat hos sig på gården eller i huset.

Det betød altså at børnene blandt andet skulle have deres konfirmation - og dermed kunne sin lille katekismus med sine 759 spørgsmål og svar, der kom rundt om kristendommen og dens lære.
Vi taler om udenadslære. Præsten spurgte, den unge svarede. Det krævede noget øvelse.

Fra 1737 - 1791 var det Pontoppidans Fra Sandhed til Gudsfrygtighed, der var lærebogen op til konfirmationen.
Se blot her - spørgsmål 21:
"Af hvem skal skriften læres?" "Af alle."

Når "skriften" skulle læres af alle, kunne det jo ikke nytte noget, at børnene ikke fik det lært. Konfirmationen var essentiel for at kunne blive myndig.
Kunne forældrene ikke magte opgaven og var de så fattige, at de ikke kunne passe deres børn tilstrækkeligt godt, kunne ...

... ansøge magistraten i byen om lov til at sende deres børn i tugthuset, hvor - ifølge tugthusets fundats - børnene med rette ville blive oplært og udlært.
Vi ser dermed også børn og teenagere indskrevet i protokollerne i Viborg og Odense (og sikkert også Møn) som er kommet for>

> "at lære". Jeg har tidligere beskrevet at tugthuset ikke var et særligt rart sted at være, og at en del indsatte forsøgte at flygte derfra. Det på trods har forældre alligevel taget beslutning om at sende deres børn derind. Jeg tænker, at det må bero på en vis ...

... nød og måske selvbevidsthed.

Men det var ikke kun derfor, at vi finder børn i tugthuset. Der var nemlig også børn, der var temmelig uvorne og uartige både overfor deres forældre og overfor præsten. Også de blev indsat i tugthuset til genopdragelse.

Indtil omkring 1771 kunne forældre indsætte deres egne børn i tugthuset uden en dom. Det ændrede Struensee på, fordi det kunne blive en uheldig glidebane, og på daværende tidspunkt sad der allerede en del kriminelle af den lidt mere hårde slags (fx dømte mordere). ...

Egentlig skulle forældrene også selv betale for barnets ophold i tugthuset. Det samme gjorde sig i princippet også gældende for det tyende, der blev indsendt af herremanden (eller fruen)/husbonden, for dovenskab eller opsætsig opførsel i sin tjeneste.

Opsætsige tjenestefolk var der en hel del af i tugthusene.
Som sagt skulle herskabet kompensere tugthusets forvaltning for deres ophold pro memoriam, med mindre de indkom med den dom fra retten.

Der kunne også oprettes en slags abonnements ordning.
Eller, det var ihvertfald hvad Fru Lindegaard af Lykkesholm Gods på Fyn gjorde, i kraft af at hun var en økonomisk patron af Odense Tugthus. Fru Lindegaard kunne dermed frit sende sit opsætsige og dovne tyende til ...

... forbedring i Odense Tugthus. Men! Hun og alle de andre herremænd og husbonder havde ingen ret til at bestemme hvornår den indsatte kunne komme ud igen. Det var op til tugthusets forstander at forvalte, og hvis nu at den indsatte var...

... en dygtig arbejder, ja så fangede bordet altså. Så det var nok alligevel en overvejelse værd.

Det var ikke kun børn og tyende, der kunne indsættes med eller uden dom på foranledning af et familiemedlem/herskab.

Nu skal du møde Jørgen Knudsen og hans kone Anne. Jeg kender ikke deres alder eller om de havde børn, men det kan man nok søge frem i kirkebogen (have fun!). Jeg ved bare at de boede i Odense og at de var gift. Vi ved også noget om deres ægteskab.

Ægteskabet var på den tid ophøjet som det vigtigste og grundpillen for "den gode husstand", hvorfra man fik børn og vuggen til det gode kristne og flittige liv. Ægteskabet skulle være stabilt og produktivt. Ægteskabet måtte ikke krænkes ved utroskab (man kunne dog godt blive...

skilt under visse omstændigheder).

Det gode kristne ægteskab - og husstand - var en praktisk arena for Guds arbejde, og hvert medlem havde sine pligter og roller. (Bare rolig, det er ikke en større teologisk udredning jeg i gang med, men jeg sætter bare scenen. 🤓😆)

Den gode kristne husstand var et sted man, ifølge både den store og den lille katekismus (Luther) samt i Pontoppidans lærebog, ærede Gud både åndeligt og i praksis. Det var altså en grundpille.
Her ses grundelementerne af de dyder og pligter der fulgte med i det gode ægteskab:

Men selvfølgelig var det slet ikke så fromt og godt, som det burde være, og det kunne slå gnister i ægteskabet, så det kunne høres og ses på lang afstand.

(Den tyske (og lutherske) billedhugger viser her, hvad han så som Marital Bliss (temmelig illustrativ))

Når ægteskabet ikke fungerede, kunne det offentlige - ofte præsten - træde ind og forsøge at hjælpe parterne til forsoning eller forligelighed. Et dysfunktionelt ægteskab var uproduktivt og ustabilt, og levede dermed ikke op til opdragelsen til det gode kristne liv. ...

Og det var lige præcis dét der var humlen i Jørgen Knudsen og hans kone Annes ægteskab. Det slog gnister, og en dag fik Jørgen altså nok at sin -syntes han - meget trælse kone.
En oktoberdag i 1757, henvendte Jørgen sig til Odenses Borgmester Holm og byfogeden Borrings, ...

...med en forespørgsel vedrørende sin kone Anne.
Min kone er træls!! Hun drikker og bander og udfører ikke sine pligter. Han kunne ikke håndtere hende længere - selvom han selvfølgelig virkelig havde gjort et ihærdigt forsøg..! Jørgen bad Holm og Borrings om at være vidner derpå>

> således at Jørgen kunne omgå at gå rettens vej, for han ønskede at konen skulle afrettes i Odense Tugthus.
Borgmester Holm og Byfoged Borrings indvilgede og overbeviste direktørerne for tugthuset, at Anne skulle indtages til forbedring.
Men Anne gik ikke frivilligt med.

Under store protester ved ankomsten til Tugthuset, hvor hver indsat/lemme blev indskrevet i tugthusets protokol (hvorfra vi kender historien), fik hun overbevist direktørerne om at hun havde været udsat for daglig fysisk og verbal vold, hvilket havde drevet hende ud i druk. ...

... Jørgen havde egentlig indvilget i at betale for Annes ophold i tugthuset på baggrund af hendes drikkeri og at han mente at hun skulle "forbedres", men nu så direktørerne lidt anderledes på Jørgen. Havde han været voldelig? Havde han været tyrannisk? Tyrannisk adfærd i ...

... ægteskabet var ulovligt i følge danske lov, og kunne straffes med tugthus. Jeg har flere ægtemænd i tugthusprotokollerne, som fik domme for tyrannisk adfærd, så det var absolut ikke ukendt.
Anne blev derfor taget alvorligt i sine anklager mod sin mand, da hun stod der ...

... ved indgangen til et måske længerevarende ophold i tugthuset fordi hendes mand, syntes hun var lidt for træls. At hun skulle have været træls, var hun også uenig i. Hun mente selv at hun havde været dydig i sine pligter som hustru (som hun altså var bevidste om). ...

På baggrund af disse oplysninger, besluttede direktørerne at hjælpe Anne med at føre en retssag imod Jørgen - endda betalt for af direktørerne.
Om han blev dømt, ved jeg desværre ikke. Han optræder ihvertfald ikke i tugthusets protokol - Det gør Anne tilgengæld. Skal man finde>

> frem til den retssag, skal man en tur på Viborg Rigsarkiv og lede i tingbøgerne fra 1757/58, og da de er ... øhm ... lidt lange, håndskrevne med gotisk håndskrift - og der er mange sager, er det en virkelig lang proces at finde frem til. 😏 #sendflerepenge