Thread by @AAUforskeren

Vidste du godt, at staten har haft en formynderskabslovgivning i 402 år, hvormed staten kunne komme og tvangsfjerne børn og sætte forældre i fængsel for ikke at opfylde deres forældrepligter?
Det skal vi kigge lidt på idag.
God morgen. Kaffen er drukket.

I starten af 1600tallet under Christian IV blev forældrene lovmæssigt forpligtede til at sende deres børn i skole og ud at arbejde. Hvis forældrene eller barnets værger ikke kunne eller gjorde det, skulle myndighederne gribe ind, og i nogle tilfælde overtage forældremyndigheden.

På daværende tidspunkt slog den lutherske ortodoksi igennem i lovgivning, og det er med udgangspunkt i Luthers tolkning af det fjerde bud - du skal ære din mor og din far - at vi skal forstå formynderlovgivningen.
-Bare rolig, det bliver ikke så langhåret som det lyder. 😁

Luthers tolkning af det fjerde bud er helt basalt set at myndighed og undersår/forældre og barn havde gensidige pligter. Byde og lyde. Myndighederne fik derpå en pligt til at opdrage til barnets (undersåtternes) bedste, og det var bl.a. opdragelse i den kristne lære og til ...

... flid og flittighed. Det skulle som udgangspunkt foregå i hjemmet - husstanden - men kunne husstanden ikke klare opgaven, måtte myndighederne træde til og agere husstand. Min Phd afhandling hedder The Good Household Gone Bad, og den handler om når tingene går skævt.

Billedet her på forsiden af min afhandling er en god illustration over hvad der IKKE var god husstandsopførsel, btw. 😉 Det kommer vi ind på når vi skal møde de slemme mænd, de trælse koner, de uartige børn og det dovne tyende i tugthuset senere.

Formynderi blev lovpligtigt i forordning fra 1621
I 1621 udstedte Christian IV en forordning om Købsstædernes anlæggende. Bl.a. skulle det lovpligtige opsyn med familiers opdragelse af børnene i rigets købsstæder intensiveres. Det betød beføjelser blev givet af kongen...

... til to såkaldte fornemme borgere i hver købstad - assisteret af borgmesteren og rådmænd. Disse "overformyndere" skulle holde opsyn med byens eller områdets børn og forældre. Der blev ført lister over gode og dårlige forældre.

Med disse lister i hånden, havde man et register over familiernes tilstand; om børnene gik i skole (gratis for de fattige), blev holdt til arbejde, havde tilstrækkeligt med tøj og fik mad nok. Hvis familiens tilstand var SÅ fattig, at dette ikke var muligt, skulle der...

... laves en underretning og gives en advarsel.
Blev der stadig ikke rettet op, kunne overformynderne tage forskellige skridt. Fx. kunne de give børnene et særligt tiggertegn, og dermed give dem lovlig grund til at tigge. Var det ikke nok kunne overformynderne overtage...

...forældremyndigheden eller værgeskabet over barnet.
Det var ifølge forordningen nu overformyndernes ansvar, at børnene fik en kristen opdragelse, klæder på kroppen og blev sat til et håndværk. Forordningen tillod at såfremt et barn gik i skole eller på arbejde, kunne barnet få>

> lov at bære et tiggertegn, så det kunne skaffe sig mad. Via donationer kunne de også modtage almisser fra en særligt anordnet kirkekasse, der kunne være malet i to særligt genkendelige farver. Barnet kunne iklædes en vadmels-dragt i de samme to farver (ligesom hittebørn), så...

...andre i byen kunne se, at dette barn var under formynderi, og dermed ikke kunne løbe væk fra byen.
Overformynderne kunne også hjælpe med at finde en læreplads til børnene, men det var ikke altid lige til,
så hvad kunne man så gøre?

Jeg har fundet en sag fra 1636 fra Assens på Fyn, hvor overformynderne lige pludseligt stod med noget af en opgave, da de ikke havde formået at holde børnene under offentlig formynderskab i skole eller arbejde.
Assens-borgerne var ved at være godt trætte af at børnene ...

bla. løb omkring på gaden og tiggede.
Overformynderne i Assens forsøgte at få de fattigste forsømte børn fjernet fra byen. Ifølge forordningen fra 1621 var det kun de børn, der løb bort fra ”sin lære”, der helt kunne fjernes fra købsstæderne eller sættes i tugthuset.

Overformynderne igangsatte en målrettet undersøgelse af de fattigste familiers hjem, hvor der blev lavet to optegnelser helt i tråd med forordningen fra 1621.
En god og en dårlig liste, om man vil.

Den ene liste indeholdt navnene på de børn, hvor man vurderede, at man kunne "motivere" forældrene til at sørge bedre for deres børns opdragelse, skolegang og håndværk under trussel af tvangsfjernelse.

Den anden liste indeholdt navnene på de børn, hvis forældre, man ikke vurderede, ville kunne motiveres. Intentionen var at disse børn helt skulle fjernes fra hjemmet og endda Assens by, og sendes den lange vej til Børnehuset i København.

(Børnehuset - eller rettere Kong Christian IV's Tugt- og Børnehus i København har jeg beskrevet i en tråd lige her:

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397180678790393864

)

På listen indeholdt 21 børn, både piger og drenge i alderen 8–15 år. Et af børnene var lam. Ingen af disse børn på listen havde egentlig tigget eller på anden vis skabt ballade, det var udelukkende på grund af, at de blev anset for at være byens indbyggere ...

til moralsk last og økonomisk byrde for overformynderiet. Fælles for børnenes forældre var, at de ikke besad nogen ”formue” og derfor ikke kunne holde dem ”til skole eller til noget håndværk”, som Kancelliets vurdering lød på, da det blev spurgt til råds først.

At Kancelliet skulle spørges først, fortæller os, at Overformynderne i Assens ikke havde frie hænder til at agere. De kunne ikke "bare" sende børnene i Børnehuset. Børnehuset var jo egentlig tiltænkt at være et sted for uartige børn, ikke børn som "kun" var fattige.

Som nævnt i en anden tråd, var Børnehuset på det tidspunkt en opdragelsesanstalt med obligatorisk tvangsarbejde og streng kristen opdragelse, og udgjorde en form for kongens husstand for uartige og tiggende børn. Altså et sted hvor kongen i princippet overtog værgemyndigheden. >

Kancelliet godkendte dog heller ikke hele listen med de 21 børn. I 1636 ville man i Børnehuset ikke modtage "uarbejdsdygtige" børn, så fx det lamme barn og 16 andre af børnene måtte altså blive tilbage i Assens.

Men vi kan sige at ved at sende børnene til København og i Børnehuset, havde overformynderne i Assens altså fortsat udført deres formynder-pligter, selvom de forsøgte at skubbe den fra sig under dække af at børnene udgjorde en økonomisk byrde.

Men hvad så med forældrene, tænker du måske. Hvad med deres pligter? Fik de bare frataget sig deres børn og så var det det?
Ikke helt. Det kunne godt få alvorlige konsekvenser for forældrene.
Her er historien om Johanne Rasmusdatter fra Langeland.

Johanne Rasmusdatter fra Langeland var 52 år gammel - eller circa deromkring 🧐🤔, da hun ankom til Klaregade i Odense. Med sig havde hun to børn, Peder Madsen (14 år) og Karen Madsdatter (15 år).
Portneren i Odense Tugthus åbnede porten, og de blev ført ind til deres nye "hjem".

Set ud fra navnene på børnene (hhv Madsen og Madsdatter) må vi gå ud fra at faren hed Mads og var den samme til begge børn. Om Johanne og Mads var gift, ved vi ikke, og hvor Mads befandt sig ved vi heller ikke. Vi ved bare at Johanne og børnene ankom til O.T. uden ham i 1761.

Johanne og børnene havde i længere tid strejfet omkring på Langeland og tigget sig til dagen og vejen. Det var i sig selv en ulovlig ting, og en forseelse, der kunne give et antal år i tugthuset - sådan ca i gennemsnit 6 år eller deromkring.

6+/- år i tugthuset for tiggeri og løsgængeri kan lyde af meget, og det syntes mange også det var. Der var ihvertfald mange tiggere og løsgængere der forsøgte at flygte og til dels havde held med at vajre den friske luft udenfor tugthuset - i hvertfald for en periode. ...

... Men Johanne Rasmusdatter, der ankom med sine to teenagebørn på træk, måtte ikke nøjes med 6 år.
Johanne skulle være der resten af sit liv.
...

Børnene - eller snarere teenagerne - Karen og Peder skulle i følge tugthusprotokollen, hvor man kan læse om denne lille familie, være i tugthuset i 8 år, men deres mor, Johanne, skulle blive der på livstid.
Hvorfor? Angiveligt fordi hun ikke havde opretholdt sine ...

... forpligtelser som forælder overfor sine børn. Hun havde ikke sørget tilstrækkeligt (nok slet ikke) for børnenes opdragelse til flittighed og det gode kristne liv - ej heller sørget for at de blev konfirmeret. Det blev der dermed set meget strengt på.

Johanne Rasmusdatter havde altså forsømt et at de helt basale elementer i husstandens forpligtigelser, og for det koplet med tiggeri og løsgængeri måtte hun bøde i tugthuset. Og for Johannes vedkommende var det med en livstidsstraf.
Av!

@threadreaderapp unroll