I går tweetede jeg første del af en længere tråd om filosofihistorie, feminisme og hvorfor den franske kvindesagsforkæmper og politiske aktivist Olympe de Gouges (1748-1793) var badass. Den tråd kan man finde her:
https://twitter.com/Filoffen/status/1449124910694027268?s=20
I dag er vi kommet til anden del af tråden, der - nu jeg tænker efter - burde have heddet "Olympe de Gouges mod patriarkatet". Men skidt pyt: Budskabet burde være klart nok alligevel.
I går præsenterede jeg de Gouges og introducerede til hendes mest kendte tekst: ”Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne” (Erklæring om kvindens og den kvindelige borgers rettigheder) fra 1791. Den kan læses i engelsk oversættelse her: olympedegouges.eu/rights_of_wome…
Som jeg også nævnte i går, så er de Gauges "Kvindens rettigheder" både en kritik og en videreførsel af ”Déclaration des droits de l'homme et du citoyen” (Erklæring om menneskets/mandens og borgerens rettigheder” (Menneskerettighedserklæringen) fra 1789.
Relationen til Menneskerettighedserklæringen bliver helt eksplicit, når vi kommer til den mest centrale del af de Gouges tekst, nemlig selve "Erklæringen om kvindens og den kvindelige borgers rettigheder”
Erklæringen består af en kort indledning, efterfulgt af 17 nummererede paragraffer. Indledningen er et kampråb på vegne af franske mødre, døtre og søstre: Kvinder skal have sæde i Nationalforsamlingen på lige fod med mændene! De Gouges afslutter indledningen med at erklære, at:
”...the sex that is superior in beauty as it is in courage during the pains of childbirth recognises and declares, in the presence and under the auspices of the Supreme Being, the following Rights of Woman and the Female Citizen." Så er scenen sat.
Derefter følger 17 paragraffer, der opregner nogle af de grundlæggende rettigheder, som kvinder, og i visse tilfælde også mænd, besidder eller bør besidde, i et politisk fællesskab. Det er her, at de Gouges eksplicit vender sit kritiske blik mod Menneskerettighedserklæringen.
de Gouges 17 paragraffer er nemlig i det store og hele omformuleringer af de 17 tilsvarende paragraffer i Menneskerettighedserklæringen, der har til formål at udstille erklæringens ensidighed og manglende almengyldighed.
de Gouges omformuleringer består af et ret enkelt retorisk greb, som hun systematisk applicerer på alle de 17 paragraffer i menneskerettighedserklæringen.
For det første udskifter de Gouges konsekvent brugen af ”l’homme/les hommes” (”man”/”mand”/”menneske”) i Menneskerettighedserklæringen med enten ”women/kvinder” eller ”woman and man/kvinder og mænd”. Maskulinum erstattes eller suppleres kort sagt med femininum
For det andet ændrer de Gouges formuleringen af bestemte paragraffer i Menneskerettighedserklæringen, så de i stedet for at behandle tilsyneladende ”almenmenneskelige” spørgsmål kommer til at handle om problemstillinger, der er særegne for kvinder.
Et eksempel på den første slags omformulering finder vi i den allerførste paragraf. I Menneskeretighedserklæringen lyder den: ”1. Men are born and remain free and equal in rights. Social distinctions may be based only on common utility.”
I de Gouges omformulering bliver denne paragraf til: ”1. Woman is born free and remains the equal of man in rights. Social distinctions can only be founded on a common utility.”
Bemærk hvad der sker ved denne omformulering. Mest åbenlyst bliver kvinden eksplicit skrevet ind som rettighedsbærere. Det var hun ikke før, medmindre man vælger at fortolke ”man” (”les hommes)” bredt som omfattende begge køn.
Det er nok sådan, man typisk ville fortolke "man" ("les hommes" i dag. Men det kunne man reelt set ikke gøre på de Gouges tid, da da retspraksis dengang simpelthen var anderledes. Menneskerettighedserklæringens udsagn om rettigheder gjaldt (kun eller primært) for mænd!
Ved eksplicit at skrive kvinden ind som rettighedsbærer i Menneskerettighedserklæringens første paragraf ekspliciterer og udstiller de Gouges den implicitte maskuline bias i Menneskerettighedserklæringen: Erklæringen prætenderer universalitet, men ekskluderer i praksis kvinder.
En afledt effekt af de Gouges omformulering er, at den afslører, at ”man”/”les hommes” IKKE er en kønsneutral og uskyldig term, men derimod et begreb ladet med implicit kønnet mening.
Hvis ”man"/les hommes” virkelig var kønsneutralt og uskyldigt, så ville den første paragraf ikke ændre mening, hvis man udskiftede maskulinum med femininum, MEN DET GØR DEN - eller gjorde det i hvert fald for de Gouges samtidige.
de Gouge er dermed den første - eller i det mindste en af de første - der klart gjorde opmærksom på, at brugen af maskuline pronominer ikke er en uskyldig og ligegyldig grammatisk praksis, men kunne have reelle politiske konsekvenser.
Sagt på en anden måde: de Gouges indså, at der i det franske sprog var indlejret en forestilling om manden/det maskuline, som noget neutralt og givet, mens kvinden/det feminine var noget afledt og anderledes. Som de Beauvoir senere formulerede det: Kvinden er "Det andet køn"
Det er sgu' skarpt set af en selvlært politisk aktivist og debattør fra den franske provins i 1791. Der er mange kloge mennesker i dag, som ikke har forstået den pointe.
Et eksempel på den anden slags omformulering, dvs. omformuleringer der ændrer Menneskerettighedserklæringens paragraffer, så de fokuserer på problemstillinger der er særegne for kvinder, finder man i § 4, der i sin oprindelige form handler om (grænserne for) mandens frihed:
”4 Liberty consists in the ability to do whatever does not harm another; hence the exercise of the natural rights of each man has no other limits than those which assure to other members of society the enjoyment of the same rights. These limits can only be determined by the law.”
I de Gouges omformulering ændres paragraffen så den ikke eksklusivt handler om frihed, men også om retfærdighed. Og der sker en ændring af paragraffens fokus, så den ikke handler om en ideel fastlæggelse af frihedens grænser gennem loven, men om behovet for at reformere loven:
”4. Liberty and justice exist to render unto others what is theirs; therefore the only limit to the exercise of the natural rights of woman is the perpetual tyranny that man opposes to it: these limits must be reformed by the laws of nature and reason.”
Hvis man tænker sig en smule om, er det er ikke svært at se, hvorfor de Gouges omformulerer paragraffen på denne måde. Den oprindelige paragraf handler om hvordan lovgivningen ideelt set skal udformes: Den skal sikre individet størst mulig frihed forenelig med alle andres frihed.
Hos de Gouges er fokus ændret, så paragraffen ikke handler om en idéel lovgivning, men om mangler i den faktisk eksisterende lovgivning. Mere præcist: de Gouges omformulering fremhæver, at under gældende lovgivning er kvinden IKKE ligestillet med, og er derfor underlagt, manden.
I samfundet som det eksisterer ER der allerede de facto grænser for kvindens frihed, nemlig mandens undertrykkelse. For de Gouges er dette et mere presserende problem end hvordan en lovgivning idéelt set skal være strikket sammen, for at sikre størst mulig frihed for alle (mænd)
For de Gouges er den mest presserende politiske opgave derfor ikke, at fastlægge de idéelle grænser, som loven bør sætte for individers frihed, men derimod at reformere loven, så den ikke længere tillader og muliggør mandens faktiske undertrykkelse af kvinden.
Anderledes formuleret: Loven skal reformeres, så den ikke længere fratager kvinder deres naturlige rettigheder. Det er derfor de Gouges eksplicit skriver retfærdighed, forstået som det ”at svare enhver sit” ind i paragraffen.
Igen: Det er satme skarpt set. Det samme er de Gouges måde at formulere sin kritik på. Ved at tage udgangspunkt i Menneskerettighedserklæringen placerer hun sig indenfor rammerne af den eksisterende politiske diskurs, men udstiller samtidigt manglerne ved denne diskurs
de Gouges tekst er en skarp, sine steder nådesløs, kritik af Menneskerettighedserklæringens implicitte prætention om at være almengyldig. Og fordi denne kritik formuleres ud fra og ved hjælp af Menneskerettighederklæringens egne begreber, er den svær at afvise
de Gouges afviser ikke hverken rettighedsbegrebet, eller det ideal om almen ligeværdighed, som Menneskerettighedserklæringen bygger på. Hun viser blot, at Erklæringen i praksis ikke lever op til dette ideal, fordi den netop ikke anerkender kvinder som ligeværdige rettighedsbærere
En sidste pointe fra de Gouges tekst, inden jeg slutter dagens tråd. I paragraf 10 kommer de Gouge med sit måske mest berømte argument. I sin oprindelige formulering i Menneskerettighedserklæringen, lød denne paragraf sådan:
"10. No one shall be disquieted on account of his opinions, including his religious views, provided their manifestation does not disturb the public order established by law."
Hos de Gouges bliver denne paragraf til "10. None must be disquieted for their opinions however fundamental: woman is entitled to mount the scaffold; she must be equally entitled to mount the rostra so long as her manifestos do not disturb the public order according to the law."
Både i Menneskerettighedserklæringen og hos de Gouge handler § 10 om ytringsfrihed. Menneskerettigehedserklæringen fastslår at denne ret ikke kan indskrænkes undtagen pga hensynet til den offentlige fred og orden
De Gouges er enig, men drager en yderligere konsekvens: Hvis der er ytringsfrihed, så kan kvinder ikke nægtes retten til at lade deres stemme høre. Hvis kvinder har ret til at stå på skafottet, har de ret til at være med til at beslutte de love de kan dømmes efter!
Det argument har jeg svært ved at finde gode modargumenter mod. Hvis man lever, eller ønsker at leve i en demokratisk retsstat, er det et minimalt krav at stille til den lovgivende proces. Igen satte de Gouges fingeren præcist på et ømt punkt i Menneskerettighedserklæringen
Og det var det for i dag. I morgen (regner jeg med) vil jeg lave en tredje og sidste tråd, hvor jeg fortæller lidt om, hvad vi kan lære af de Gouges, og hvorfor hun fortsat er relevant i dag. Blot ifald der stadigt skulle være nogen som var i tvivl om hendes relevans. Bis dann.
Tredje og sidste del af denne tråd er nu oppe og kan findes her:
https://twitter.com/Filoffen/status/1449721601860198405?t=Ei3vCT6WQOEZR3ZvmuW-7A&s=19
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
