Hvordan gik det med børns læring under Corona-krisen? Tidlige studier fra andre lande pegede på et klart "læringstab", især for børn fra udsatte familier. Men hvad med Danmark?
Vi finder ikke et noget nævneværdigt læringstab i Dansk for børn i 2.-6. klasse, og intet tegn på, at tabet skulle være større blandt socialt udsatte børn. Blandt 8. klasser er der et tab og et lidt større et blandt udsatte.
2/3
I dag vil jeg fortælle om et emne som optager mig: Hvad den internationale litt. kalder ”mobilitetsparadokset”!
Mobilitetsforskere går op i at finde ud af, hvilke lande, der er de mest socialt mobile. Måske er nogle samfundsmodeller bedre til at skabe mobilitet end andre?
1/n
Men nu kan mobilitet opgøres på flere måde. Mobilitet i indkomst, i social klasse eller i uddannelse.
Og her er paradokset: Landes placering på baggrund af, hvor mobile de er, afhænger i meget høj grad af, hvordan mobilitet opgøres.
2/n
Det mest berømte eksempel er sammenligningen mellem USA og Sverige – to meget forskellige samfundsmodeller: Ser man på indkomstmobilitet, er USA meget, meget mindre mobilt end SE.
MEN! Ser man på klassemobilitet (eller uddannelsesmobilitet), er de to lande lige mobile.
3/n
#socialarv i udd. er en vedholdende udfordring i mange lande verden over, også herhjemme.
Mens der er flere ”årsager” bag #socialarv, ser min forskning på den rolle, som unges forventninger til fremtiden spiller – og her er uligh. på tværs af social baggrund stor!
En 🧵
1/n
Forskning viser, at den sociale arv slår igennem i valg af udd. selv når man sammenligner to unge med samme karakterer fra folkeskolens afgangsprøver.
Min og anden forskning peger på, at én årsag er ulighed i unges forventninger til (eller forestillinger om) fremtiden.
2/n
Fig. til venstre viser % blandt unge i 9. klasse, der forventer at få en universitetsudd., på tværs af forældres udd.niveau. Blandt børn af forældre med en universitetsudd. forventer 50% dette, mens det er omkring 25% blandt børn af med en grundskole eller erhvervsudd.
Det er valg til kommuner og regioner idag! Så, to små pip fra mig i den forbindelse: 1) Husk at komme ned at stemme, og rigtig god valgdag! 2) Og, når nu vi er ved tematikken, skal vi så ikke lige vende den der med muslimer, indvandrer og valgdeltagelse?
TRÅD 1/10
(2/10) Ved valget i 2019, og også i krogene denne gang, er det blevet fremstillet som odiøst når muslimer aktivt taler for en bestemt politisk sag, ofte for De radikale og/eller venstre over, bl.a. Enhedslisten. Er det så det? Hvad siger forskningen?
(3/10) @BrianArlyJac og jeg har skrevet om det i Yearbook on Muslims in Europe, vol. 12, 2020, hvor vi trækker på bl.a. @KasperMHansen, som har lavet et stort stykke arbejde om valgdeltagelse. I den forbindelse kunne vi pege på en del faktuelle omstændigheder:
Artiklen handler om hvordan, på den ene side lovgivning bliver en slags islamfortolkning, og på den anden side islamforskningen kan være myndighedsbetjening. I vekselvirkning.
Det konkrete eksempel er love om det islamiske ægteskab, nikah.
Nu skal I bare se hvordan ... TRÅD 1/x
I 2013 skærpede Morten Bødskov med L143 straffen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, i en ny § 260, stk. 2 i straffeloven. Det skete på baggrund af en rapport fra SFI - nu @VIVEviden - om Parallelle Retsopfattelser i Danmark: vive.dk/da/udgivelser/…
"nikah-forhold indgås som en kontraktlig aftale imellem en mand og en kvinde, og ofte medvirker en imam her”, ”der er med nikah tale om et kontraktbaseret forhold”, ”den religiøse velsignelse tillægges langt større betydning end vielsen med borgerlig gyldighed” (s 14, 47, 70).
Jeg er ikke bare KU-forsker, men også min kones mand og far til tre piger på 9, 6 og 3. Derfor er work-life balance virkelig vigtig.
Når jeg så tweeter her til aften, så er det fordi vi har fundet vores balance i at jeg har én lang aften på kontoret. Det er i aften. TRÅD 1/x
Og hvad betyder det så at have en lang aften? Jo, det betyder, at jeg dels kan komme til bunds i en række mindre opgaver, og dels kan fokusere uforstyrret på noget af det, der tager længere tid. Denne tråd er det sidste af de små opgaver, inden jeg går til skrivningen igen.
Hvad har jeg så fået fra hånden? Først emails til kolleger og studerende. Dernæst sat studentermedhjælp til at finde konferencefacilitet. Så lavet et journal-review for et finsk tidsskrift. Dernæst et review af en professor til en stilling til Leuven. Begge centralt i mit felt.
Som I sikkert har gættet kommer det til at handle om sharia som ret, etik og praksis i den bredere kontekst af stat, lov og samfund. Derfor kommer jeg omkring en del kontroversielle emner, men det skal nok blive både spændende og relevant. Det synes jeg ihvertfald. Eksempler ->
Grundideen i projektet er, at hos både muslimer og ikke-muslimer er ret, moral og praksis til fortsat forhandling. Spørgsmålet er kort og godt, hvilken mening der skal lægger i det, at være en god muslim i Danmark? Det er der mange holdninger til. For eksempel ...
Er sharia anerkendt i Danmark? Hvad er moskeernes og imamernes magt? Er imamuddannelse i Danmark en vej frem? Har vi sharia-råd i Danmark, og hvordan skal de forstås? Hvordan (re-)produceres og (re-)præsenteres sharia og islam i lovgivning, hos myndigheder og ved domstole?