I dag vil jeg fortælle om et emne som optager mig: Hvad den internationale litt. kalder ”mobilitetsparadokset”!
Mobilitetsforskere går op i at finde ud af, hvilke lande, der er de mest socialt mobile. Måske er nogle samfundsmodeller bedre til at skabe mobilitet end andre?
1/n
Mobilitetsforskere går op i at finde ud af, hvilke lande, der er de mest socialt mobile. Måske er nogle samfundsmodeller bedre til at skabe mobilitet end andre?
1/n
Men nu kan mobilitet opgøres på flere måde. Mobilitet i indkomst, i social klasse eller i uddannelse.
Og her er paradokset: Landes placering på baggrund af, hvor mobile de er, afhænger i meget høj grad af, hvordan mobilitet opgøres.
2/n
Og her er paradokset: Landes placering på baggrund af, hvor mobile de er, afhænger i meget høj grad af, hvordan mobilitet opgøres.
2/n
Det mest berømte eksempel er sammenligningen mellem USA og Sverige – to meget forskellige samfundsmodeller: Ser man på indkomstmobilitet, er USA meget, meget mindre mobilt end SE.
MEN! Ser man på klassemobilitet (eller uddannelsesmobilitet), er de to lande lige mobile.
3/n
MEN! Ser man på klassemobilitet (eller uddannelsesmobilitet), er de to lande lige mobile.
3/n
Nedenfor et uddrag fra en meget indflydelsesrig oversigtsartikel, der beskriver dette fænomen.
Artiklen kan tilgås her (pay-walled): tinyurl.com/2p8mjtba
4/n
Artiklen kan tilgås her (pay-walled): tinyurl.com/2p8mjtba
4/n
Figuren nedenfor er en anden god illustration. Her plotter jeg indkomstmobilitet mod uddannelsesmobilitet for 10 lande (fra indflydelsesrige studier).
Konklusionen er klar: Der er ingen sammenhæng mellem de to typer af mobilitet (korrelationen er nul!).
5/n
Konklusionen er klar: Der er ingen sammenhæng mellem de to typer af mobilitet (korrelationen er nul!).
5/n
Figuren viser fx at USA og England er meget mindre mobile i indkomst end de skandinaviske lande, men ligger på præcis samme (høje) niveau, når man ser på uddannelsesmobilitet.
6/n
6/n
Spgl. er selvfølgelig, om man kan tale om et paradoks.
Som citatet nedenfor fremhæver, handler det måske i virkeligheden om, at de økonomiske konsekvenser af ikke at få en uddannelse er mindre hårde i de nordiske lande end fx i England eller USA.
tinyurl.com/2p8mjtba
7/n
Som citatet nedenfor fremhæver, handler det måske i virkeligheden om, at de økonomiske konsekvenser af ikke at få en uddannelse er mindre hårde i de nordiske lande end fx i England eller USA.
tinyurl.com/2p8mjtba
7/n
Lidt forsimplet sagt kan lande gøre to ting ved mobiliteten: De kan forsøge at reducere den sociale arv i uddannelse og/eller de kan reducere konsekvenserne af den sociale arv for det levede liv (fx via omfordeling).
8/n
8/n
Der findes en del forskning i mobilitetsparadokset – her et par artikler. Sidstnævnte er open access.
onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.11…
sociologicalscience.com/articles-v3-3-…
9/n
onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.11…
sociologicalscience.com/articles-v3-3-…
9/n
En sidste krølle / yderligere komplikation:
Sammenligninger af landes sociale mobilitet vil også afhænge af, hvilke fødselsårgange, man sammenligner.
Det fremhæver denne nye og rigtig gode oversigtsartikel: nber.org/papers/w28874
10/n [end]
Sammenligninger af landes sociale mobilitet vil også afhænge af, hvilke fødselsårgange, man sammenligner.
Det fremhæver denne nye og rigtig gode oversigtsartikel: nber.org/papers/w28874
10/n [end]
En lille tilføjelse - citatet på engelsk bragt i tråden burde have haft mere med - den beskriver paradokset fint og en mulig forklaring på det, jf. min tråd.
(ref: annualreviews.org/doi/full/10.11…)
(ref: annualreviews.org/doi/full/10.11…)
(en tråd af @kbkarlson)
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
