Thread by @ChrHallum

Berlingske har de sidste dage bragt flere kritiske artikler om vores ulighedsrapport. Vi hilser kritik velkomment, men desværre mangler både fakta og proportioner. Nedenfor et svar til @berlingske og @Frederikmjuel seneste artikel (tråd) #dkpol #dkmedier
berlingske.dk/oekonomi/unge-…

Vi skriver at 2.153 dollarmilliardærer ejer mere af verdens formue end de 4,6 mia. personer med mindst formue. Første fejl Berlingske gør, er at påstå at vi siger at de 4,6 mia. personer repræsentere 'verdens fattige'. Nej, vi skriver det er dem med de mindste formuer.

1/

Denne indledende fejl er vigtig for Berlingskes kritik som er:
1) Blandt de 4.6 mia. personer med mindst formue er også studerende, unge boligejere osv. i rige lande, som ikke er fattige
2) Fordi de 4.6 mia. personer inkluderer folk der ikke fattige er vores tal meningsløse

2/

Det er et stråmandsargument, al den stund vi ikke skriver at de 4.6 mia. personer er 'verdens fattige'. Men lad os antage at det var det vi skrev. Er vores tal så automatisk meningsløse? Vel kun hvis borgere i rige lande fylder nævneværdigt i gruppen af de 4.6 mia. personer.

3/

Her må Berlingske slå krumspring. Først med @CEPOS citat "der er mange danskere, som ligger dårligt i formuestatistikkerne". Her er talene for danskeres andel af de 50% med mindste formuer på verdensplan:
1.decil: 0.3%
2.decil: 0.0%
3.decil: 0.0%
4.decil: 0.0%
5.decil: 0.0%

4/

Dernæst med deres tabel "hvor kommer dem med mindst formue fra" som ikke henviser til den gruppe vi ser på (de 4.6 mia. personer med mindst formue) men udelukkende på de 10% med mindste formuer (509 mio. personer). En gruppe vi aldrig har sammenlignet med. Hvorfor dette valg?

5/

Måske fordi billedet ikke passer deres historie, hvis man ser på dem vi sammenligner med. Havde Berlingske eks. lavet deres graf over de næste 10%, som har nettoformuer mellem $135-949 ville deres læsere vide, at 98.2% i denne gruppe bor uden for OECDs 36 medlemslande.

6/

Faktisk så forholder det sig sådan, at der blandt den halvdel af verdens befolkning med de mindste formuer kun er under 8% der bor i et OECD-land, som ellers udgør ca. 20% af verdens befolkning. Fraregner man de 3 fattigste OECD-lande (Mexico, Tyrkiet, Chile) er der kun 5%.

7/

Selv hvis vi antager, at der ikke findes fattige i OECD-lande, og at de med små eller negative formuer alle er iværksættere og studerende på nippet til stor rigdom (hvilket er forkert), så betyder denne gruppe altså forsvindende lidt i tallene for dem vi sammenligner med.

8/

Hvor bor de folk med små formuer så? De er ekstremt koncentreret omkring verdens fattigste lande og regioner. Alene i Indien bor 23.5% af verdens borgere med en formue på under $10,000. Nordamerika (USA og Canada) er til sammenligning kun hjemsted for 2.5% af disse.

9/

Og her kommer pointen. Midt i al disse metodefnidder så risikerer vi at overse det grundlæggende indiskutable faktum: Store dele af verdens fattigste ejer tæt på intet mens en mikroskopisk gruppe ejer ekstremt meget. Og vores økonomi er indrettet, så disse få rige forgyldes.

10/

Vi står på mål for vores tal. Men lad ikke denne metode-snak narre nogen: Uligheden ER ekstrem, det viser tallene, og det kan man selv konstatere, hvis man løfter næsen fra regnearkene. Derfor siger vi #BekæmpUlighed! #dkpol #dkmedier

SLUT/