@regeringDK bør indføre *legitimitet* som eksplicit pejlemærke under #covid19 udover smitte og økonomi. Dermed sikres en bedre smitteforebyggelse & relationen mellem borger og stat efter krisen. En tråd om hvorfor og hvordan. [1/11]
En grundlæggende præmis er, at adfærden er afgørende for smitteudviklingen. Og befolkningen er handleparate. Når smitten stiger (rød kurve) skærpes opmærksomheden på afstand (grøn kurve) - også inden restriktionerne indtræder (stiplede linjer). [3/11]
At danskerne er handleparate tyder på, at vi endnu ikke er for corona-trætte. Og færre i DK end i vores nabolande oplever, at de ikke kan udholde restriktionerne længere. Og flere støtte den førte politik. Spørgsmålet er: Hvordan fastholdes dette? [4/11]
Udfordringen er, at et normalt værktøj for legitimitet (fordelingsmæssig retfærdighed) ikke fungerer mod #covid19dk. Løsningen ligger derfor i det, som hedder procedural retfærdighed: At sikre at beslutningerne træffes igennem en retfærdig proces. [5/11]
Oplevelsen af transparens i processen er afgørende for procedural retfærdighed. Den oplevelse er generelt høj i DK, men faldt i september. Og jo mere transparens man oplever, jo mindre opmærksom er man på anbefalingerne om afstand. [6/11]
Hvordan kan man sikre transparens? I dag har @DKsundhed lanceret et nyt varslingssystem:
. Min vurdering er, at systemet i høj grad skaber transparens omkring beslutningsgrundlag og redskaberne i værktøjskassen. Men der kan gøres mere 👇 [7/11]
Derudover er det afgørende, at der er *medejerskab* til de redskaber, der tages i brug. Generelt har der været en høj oplevelse af ejerskab. Men hvis man oplever mindre medejerskab er man mindre opmærksom. Ejerskab er en ressource, som er væsentlig at værne om. [8/11]
Normalt sikres medejerskab igennem den repræsentative kanal: At folkevalgte politikere tager beslutninger på vores vegne. Men #covid19dk griber ind i helt private aspekter af vores liv. Derfor er et ekstra lag af beskyttelse af legitimiteten afgørende. [9/11]
Politikerne har allerede fokus på legitimitet. Men lad os bytte mavefornemmelser ud med data. Spørg befolkningen igennem klassiske metoder: Surveys og interviews. Vi gør det i HOPE-projektet til forskningsbrug. Men det kan gøres langt mere systematisk til myndighedsbrug. [10/11]
Politikken skal ikke følge borgernes præferencer slavisk. Tiltag skal også baseres på deres smitte- og økonomiske effekter. Men en kortlægning af "almenviljen" vil vise, hvor særlige hensyn og begrundelser er afgørende. Det kan sikre legitimitet i en langstrakt krise. [11/11]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
🚨New in @PsychScience 🚨How to encourage distancing and mask use? We show that induction of empathy towards vulnerable groups is effective: journals.sagepub.com/doi/10.1177/09…. Due to the skewed risk-profile of #covid19, empathy may be a behavioral key to hinder infection spread. [1/6]
First, we demonstrate that observed empathy for vulnerable groups predict adherence to physical distancing across countries (the US, the UK and Germany). [2/6]
Second, we show that materials that induce empathy towards vulnerable groups increase motivation to adhere to physical distancing. Non-emotional information was not itself enough to increase this motivation, only when coupled with the empathy induction. [3/6]
Problemstillingen: En frygt i både DK (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-0…) og udlandet (bmj.com/content/370/bm…) er, at mundbind medfører "falsk tryghed", og at folk derfor slækker på andre råd. Hvad viser de danske data? [2/9]
Metode: HOPE-projektet (hope-project.dk) indsamler dagligt 500 repræsentative interviews. Siden 20. juli har vi spurgt til mundbind. Vi spørger også om en række psykologisk og adfærdsmæssige forhold. Derudover undersøger vi effekten af de nye anbefalinger og påbud. [3/9]
Smittetallene stiger og nye restriktioner sættes igang.
Hvad ved vi om danskernes adfærd under coronakrisen; hvad lærte vi under første nedlukning; og hvad er implikationerne for regeringens håndtering, så vi undgår en ny nedlukning? [1/16]
Danskernes bekymring steg henover sommeren, og er på et af de højeste niveauer i mange måneder. Bekymring steg før udmeldinger om nye tiltag. Det viser, at danskerne tager situationen alvorligt. [2/16]
Danskernes opmærksomhed på sundhedsrådene har været konstant henover sommeren. Alligevel steg kontakten til andre i samme periode. Det tyder på, at adfærden kan skride, selvom man gerne vil holde fast, og selvom man er bekymret. [3/16]
For me, the basis for science & democracy is Popper's doctrine of "critical rationalism". Twitter is not a place of reflection, yet reflection is important these days. So, forgive me for this thread on whether the elements of this doctrine is today under strain - or not. [1/9]
"Critical rationalism" is critical because it accepts that the belief in rationalism cannot itself be proven. It is rationalism because it contains a commitment to reason, i.e., "I may be wrong and you may be right, and, by an effort, we may get nearer to the truth" [2/9]
The commitment to reason entails the belief that I and, especially, you are rational. This includes, in part, that arguments are produced not as a means of self-expression but to convey information and that arguments are evaluated independently of the person. [3/9]
New preprint: psyarxiv.com/v45bk/. Are sharers of "fake" news ignorant or motivated by political goals? We combine individual US Twitter & survey data (N > 2300). We find no evidence that "fake" news sharers are ignorant. The best predictor is hatred of the other party. [1/8]
We test whether sharing of links to "fake" news websites reflects (1) ignorance; (2) disruptive sentiments (e.g., trolling); and (3) partisan motivations. We find no evidence for #1. Some evidence for #2. And massive evidence for #3. [2/8]
This is the key figure. Sharers of "fake" news sources on Twitter are not ignorant. They are knowledgable, digitally literate and not low in cognitive reflection. They are not trolls but cynics. Most importantly: They are partisans with strong outparty animosity. [3/8]
Regeringen har taget vigtige skridt for at strække smittekurven på #COVID19dk. Nu venter næste fase. Det kræver en central erkendelse ift. hvordan en epidemi inddæmmes: Problemet er ikke kun de smittedes adfærd. Det er i lige så høj grad de raskes. Det kræver nye værktøjer. [1/6]
Der er to problemer: #1 "Afstand": Ifølge @Lancet er der kun én løsning: At stå sammen om at være spredt (thelancet.com/journals/lance…). Men i et demokrati kan vi ikke lovgive os ud af det. Christiansborg kan kun løse krisen på afstand: Ved at motivere til den rette adfærd. [2/6]
Problem #2: "Hastighed". Hastighed er afgørende, hvis smittekurven skal strækkes (medium.com/@tomaspueyo/co…). Det betyder: Hvis problemer med "compliance" først aflæses i smittetalene er det for sent. [3/6]