Profile picture
Claes Holtzmann @Claeshs
, 31 tweets, 10 min read Read on Twitter
Nå, Tweeps – hvis vi alligevel skal skændes dagligt om mikrobetaling for journalistik, så lad os gøre det på et oplyst grundlag. Her følger et faktuelt/historisk perspektiv (og fortsæt så bare med at kalde mig en visionsløs og forbrugerfjendtlig maskinstormer bagefter 😉)
Tråd👇
Jeg forstår til fulde (forbruger-) ønsket om mikrobetaling. Dette handler om rentabilitet. Og jeg kommer ind på argumenter for og imod. Lad os begynde med, at mikrobetaling for journalistik ikke er nogen ny og innovativ ide. Den har eksisteret siden 1998.
nngroup.com/articles/the-c…
Talrige firmaer har i mellemtiden forsøgt sig som leverandør af mikrobetaling. I de tidlige internetår f.eks. Pay2See First Virtual, Cybercoin, Millicent, Digicash og Internet Dollar. (Flere af førnævnte døde med dot com-boblen).
ecommercetimes.com/story/32566.ht…
20 år senere har vi stadig ikke set mikrobetaling flytte nålen for mediebranchen. Hvorfor? En grundlæggende forklaring er begrebet ’Mental transaction costs’ fra 1999. Selv ved mikrokøb overvejer vi pris og udbytte. Det er en stor begrænsning for mikrokøb.
gernot-gawlik.de/wp-content/upl…
En del af overvejelsen ved mikrokøb er, om artiklen findes gratis andetsteds? Information er gratis og let-kopierbar. En artikel er værdiløs efter læsning, mens en sang købt i iTunes eller en app købt i App Store kan bruges igen og igen – og de kan ikke (lovligt) kopieres.
’Mental transaction costs’ blev identificeret allerede i 1999, men sidste år konkluderede en forskningsopsamling, at de primære udfordringer ved mikrokøb stadig er psykologiske og økonomiske barrierer samt usability – ikke (mangel på) teknisk innovation.
allquantor.at/blockchainbib/…
Igennem årene er mikrobetaling ikke desto mindre blevet fremhævet som journalistikkens redning adskillige gange. F.eks. i 2009 hvor Kachingle kom på banen.
theguardian.com/technology/200…
theguardian.com/commentisfree/…
(tråden fortsættes løbende).
I nyere tid har især Blendle været synonym med ønsket om at redde medierne med mikrobetaling for journalistik. Talrige medier har været med i Blendles ‘beta launch’. Fx. The Washington Post, The Economist, The Financial Times, Time, The New York Times og The Wall Street Journal.
I Tyskland har 18 dagblade og 15 ugeblade tilmeldt sig Blendle – herunder Bild, Die Welt, National, Der Spiegel, Die Zeit og Kicker. Et hav af store medier har altså erfaringer med mikrobetaling – endnu – uden at se bevis på, at det kan blive et væsentligt forretningsben.
Et argument FOR mikrobetaling er, at medierne skal tage sig sammen, bc Blockbuster, Kodak, etc.
Rettelig har medierne været elendig og langsomme til at forstå den nye digitale virkelighed.
(Min vurdering:) Men det var ikke (20 år gamle) betalingsmodeller for film eller kameraer, der slog Kodak og Blockbuster i ihjel. Det var disruptiv teknologi. (I øvrigt anvender Blockbusters afløsere med succes abonnementsmodellen).
niemanreports.org/articles/break…
Et andet argument FOR mikrobetaling er Winnipeg Free Press’ betalingsmodel. Det er faktisk en kreativ tilgang til at bruge stykkøb som fallback, når en bruger ikke vil være abonnent.
medietrends.dk/2018/06/27/loe…
Men dels forudsætter mikrokøb på mediet to måneders prøveabonnement, og dels skuffer indtægterne. Faktisk har mediet aldrig set det som en lukrativ indkomstkilde, siger det nu. Det er en top of the funnel-strategi uden overvældende resultater.
niemanlab.org/2018/06/in-win…
Og det er ikke rigtigt, at medier uden mikrokøb går glip af indtægter fra brugere, der ikke vil betale abonnement. De fleste medier har tonsvis af gratis indhold, som både genererer indtægter (annoncer) og leads samtidig med, at vi oplyser de, der ikke kan/vil betale.
Hvis vi et øjeblik oversimplificerer et eksempel, så er der gode publicistiske argumenter for, at det er bedre at tjene 1.000 kroner på, at 10.000 brugere har læst en gratis, samfundsvæsentlig artikel – end på at 100 har mikrokøbt adgang til den.
Der Spiegel er et andet medie, der har forsøgt sig med mikrobetaling igennem et par år. Konklusionen var, at modellen ikke kunne skaleres.
digiday.com/media/german-p…
Et tredje og væsentligt argument FOR mikrobetaling er den interesse, der tilsyneladende er for stykbetaling.
mediawatch.dk/secure/Medieny…
Og i øvrigt den ihærdighed Twitter-brugere lægger for dagen, når de diskuterer emnet (ingen andre debatter har ført til, at jeg er blevet kaldt grådig, arrogant og mere eller mindre inkompetent).
Jeg forstår godt, at det ikke er intuitivt for udenforstående, at den interesse ikke automatisk fører til øget omsætning. Dette regnestykke giver et indblik i, hvorfor det ikke (nødvendigvis) er tilfældet.
baekdal.com/monetization/m…
Levetiden på digitale abonnementer gør at få faste betalere er bedre end bunkevis af mikrokøb. Nogle argumenterer for, at begge dele kan lade sig gøre. Men det konverteringsmønster vi ser (13 dagblade) tyder på, at det er farligt at styksælge vores vigtigste konverterings-drivere
For forståelsen skyld kan du sammenligne det med, at HBO solgte adgang til Game Of Thrones for et engangsbeløb. Hvor mange nuværende, tilfredse HBO-abonnenter havde valgt stykkøbet, hvorefter HBO ville været gået glip af løbende indtægter lige siden?
Det er værd at bemærke, at mange innovative digitale tjenester/services sværger til abonnementsmodellen. F.eks. Netflix, Mofibo og Dropbox. Hvis mikrokøb og abonnementsordning er en god kombination, så går mange firmaer glip af store indtægter.
Jeg ville faktisk også gerne kunne plukke Game Of Thrones fra HBO, Better Call Saul fra Netflix og The Grand Tour på Amazon uden at betale for alt det andet. Men der er flere grunde til, at streaming-tjenesterne ikke vil den vej.
Det fører mig til, at mediernes problem IKKE handler om betalingsmodellen. Desværre. Det handler om noget langt mere alvorligt. Værdien af omnibusmediernes produkt er blevet stadig lavere igennem 80 år. Det ændrer en ny betalingsmodel ikke på.
Det er HER den vigtige diskussion ligger. Hvordan kan vi lave produkter med højere værdi for den enkelte?
Det er hverken internettet, Google eller Facebook i sig selv, der er skyld i avisernes nedgang. Markedet for information har ændret sig ekstremt.
baekdal.com/trends/why-don…
Nye og/eller anderledes dankortautomater ændrer ikke på, om et produkt er pengene værd. Og hvis værdien af abonnementet på dagblad X var højt nok for tilpas mange, så havde vi slet ikke diskussionen om, at dagblad X burde indføre mikrobetaling.
baekdal.com/monetization/f…
I mellemtiden er mikrobetalingsflagskibet Blendle selv gået abonnementsvejen med Blendle Premium. Firmaet har været igennem en sparerunde, NRC og De Telegraaf har forladt tjenesten og stifteren peger på, at Blendle udvidede for hurtigt til udlandet.
quotenet.nl/Nieuws/Alexand…
Det er ALT for tidligt at afskrive Blendle, men lige nu tyder intet på, at det kommer til at redde journalistikken med mikrobetaling – ligesom dets forgængere heller ikke gjorde.
Generelt har kiosk-tjenesterne problemer med at fastholde medier.
twipemobile.com/digital-kiosk-…
Ærligt: Jeg kan på ingen måde afvise, at 2019 bliver det tidspunktet i historien, hvor teknologi og efterspørgsel forvandler mikrobetaling til en redningskrans for medierne. Det vil jeg håbe. Og jeg vil spændt følge de mange forsøg. Men jeg tvivler.
mediawatch.dk/secure/Medieny…
Jeg er faktisk bedøvende ligeglad med, om vi skal bruge mikrokøb, bitcoins eller klippekort for at flytte nålen. Mit drive er at sikre, at vi har samfundsunderstøttende medier, når jeg går på pension. Netop derfor er jeg optaget af at bruge fokus og sparsomme ressourcer rigtigt.
Og hvis du har fulgt med så længe, så fortsæt bare med at kalde mig en visionsløs maskinstormer, der ikke har forstand på at drive digital forretning. I det mindste kan du nu gøre det på (trods af) et oplyst grundlag 😉
Missing some Tweet in this thread?
You can try to force a refresh.

Like this thread? Get email updates or save it to PDF!

Subscribe to Claes Holtzmann
Profile picture

Get real-time email alerts when new unrolls are available from this author!

This content may be removed anytime!

Twitter may remove this content at anytime, convert it as a PDF, save and print for later use!

Try unrolling a thread yourself!

how to unroll video

1) Follow Thread Reader App on Twitter so you can easily mention us!

2) Go to a Twitter thread (series of Tweets by the same owner) and mention us with a keyword "unroll" @threadreaderapp unroll

You can practice here first or read more on our help page!

Did Thread Reader help you today?

Support us! We are indie developers!


This site is made by just three indie developers on a laptop doing marketing, support and development! Read more about the story.

Become a Premium Member and get exclusive features!

Premium member ($30.00/year)

Too expensive? Make a small donation by buying us coffee ($5) or help with server cost ($10)

Donate via Paypal Become our Patreon

Thank you for your support!