Ligestillingsminister, @MogensJensenS, bebuder undersøgelse af kvindehad på nettet: mfvm.dk/nyheder/nyhed/…. Det er et vigtigt initiativ. I @ROPHproject har vi allerede indsamlet data om problemet. Her er hvad ved vi. [1/7] #dkpol #dkmedier #smdk #dkvid
Sammen med @YouGov har vi kontaktet 1434 danskere, der er repræsentative på køn, alder, uddannelse og geografi. Vi spurgte dem om deres adfærd og oplevelser med had i politiske diskussioner på sociale medier og offline. [2/7]
Oplever mænd og kvinder diskussioner som mere hadefulde på nettet end offline? Ja. Graferne viser procentdelene af mænd og kvinder, som oplever fjendtlige debatter. Begge køn oplever i samme grad fjendtlighed på nettet, og begge køn oplever i mindre fjendtlighed offline. [3/7] 
Kvinder og mænd oplever krænkende tale både på nettet og offline - og kun lidt hyppigere på nettet. Mænd oplever det lidt hyppigere end kvinder begge steder. Anden forskning viser, at karakteren af krænkelserne forskellig. Kvinder oplever mere seksualiserede krænkelser. [4/7]
Hvem begår krænkelserne? Det gør mænd. Hhv. 10 og 13 % af kvinder rapporterer at handle krænkende på nettet og offline. For mændene er det 25 og 30 %. Krænkelsesniveauet er altså stort set identisk offline og online, men lidt hyppigere offline. [5/7]
Vores undersøgelse viser altså: (1) Det, der foregår online, er en afspejling af, hvad der foregår offline. (2) Hadsk adfærd er et problem blandt mænd. (3) Kvindehad en del af et større hadmønster, der også rammer andre mænd. [6/7]
Hvad er implikationen? Online kvindehad kan ikke forstås i isolation. Det har rødder udenfor sociale medier, og det forgrener sig til hadsk adfærd mere generelt. Disse rødder og forgreninger er vigtige, hvis vi skal forstå årsagerne til kvindehadet - og komme det til livs. [7/7]
