COVID-19 har bragt det politiske konspirationsmiljø ind i sundhedsdebatten. Det udfordrer sundhedsmyndigheder og -personale. Modsat det klassisk sundhedskritiske miljø drives det politiske således af aggressivitet. En tråd om problemet og om løsningerne. #dkpol #dkmedier [1/13]
Problemet: Under coronakrisen modtager både sundhedspersonale (nyheder.tv2.dk/politik/2020-1…) og coronaforskere trusler (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-1…). Her er et eksempel fra egen indbakke. [2/13] 
Det er en ny situation. Sundhedsdebatten har altid været præget af kritiske perspektiver. Men forskning viser, at traditionel vaccineskepsis drives af psykologiske behov for renhed og sikkerhed snarere end aggressivitet (researchgate.net/profile/Kristi…). [3/13]
Men corona har bragt de to miljøer sammen: Det sundhedsorienterede og det politiske. Således rettes frustrationer under krisen sig i høj grad mod det politiske system (psyarxiv.com/ykupt/). Og det politiske miljø drives af andre typer psykologiske dynamikker. [4/13]
Det politiske konspirationsmiljø drives af en kobling mellem et stærkt behov for status og en stærk følelse af marginalisering (psyarxiv.com/6m4ts/). Kobling gør, at det bevidst bruger aggression til at fremtvinge den anerkendelse det savner (psyarxiv.com/puqzs/) [5/13]
Uden at sammenligningen skal overdrives, så har det politiske konspirationsmiljø mere psykologisk til fælles med skoleskydere (journals.sagepub.com/doi/abs/10.117…) end med de fantaster, der befolker det klassiske sundhedskritiske miljø (onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.11…) [6/13]
Det er nu påvist, at de antisociale personlighedstræk, der driver det politiske konspirationsmiljø, også påvirker tænkning ift. corona (sciencedirect.com/science/articl…). HOPE-forskning viser også, at politisk kynisme er en primær faktor ift. skepsis ift. COVID-vacciner. [7/13]
Proportionerne er vigtige: Koblingen af en antisocial personlighed og oplevelsen af marginalisering ses kun hos få. Men disse søger henimod SoMe debatter (psyarxiv.com/puqzs/) hvor andre søger væk (psyarxiv.com/hwb83/). Dermed kommer de til at syne af meget. [8/13]
Hvori består løsningerne? Vores forskning tyder på, at online had ikke afspejler uvidenhed & uheld. Det er en bevidst strategi til at hævde sig (psyarxiv.com/hwb83/). Hvor rationel dialog er vigtigt ift. det sundhedskritiske miljø, virker det næppe ift. det politiske. [9/13]
Et eksempel på dette fra vores egen forskning: Hvor oplysninger hjælper den almindelige borgere til at skelne sandt fra falsk, ændrer oplysning ikke på viljen til at sprede "fake news" blandt den lille hårde kerne, der står bag spredningen (psyarxiv.com/a7huq/). [10/13]
Den første del af den kortsigtede løsning handler derfor om at skærme frontpersonale. At ledere har klare politikker for, hvad medarbejdere skal gøre, når de modtager hadefulde beskeder - og at man som leder følger til dørs med politianmeldelse, hvis det er relevant. [11/13]
En anden del af en kortsigtet løsning er ifølge @JonHaidt, at SoMe platforme umuliggør anonyme profiler ved at kræve ID som fx @Airbnb gør. Dermed bliver retsforfølgelse mulig. Det kan betyde, at nogle vil gå til andre platforme, men det hjælper netop på afskærmningen. [12/13]
Den langsigtede løsning er dog dialog & inklusion. Coronaskepsis er blot her-og-nu-ansigtet på dybe følelser af marginalisering og frustration skabt af fx stigende ulighed (peterturchin.com/cliodynamica/t…). Men det er politikerne der skal løfte den opgave. Ikke frontpersonalet. [13/13]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
