Så hvad var et tugthus? Et rent arbejds- og fattighus?
Nej, det var det ikke. Det blev essentielt grundpillen for dét at straffe forskellige typer af kriminalitet med indespærring og (gen)opdragelse/resocialisering gennem hårdt arbejde og undervisning i takt med retsudviklingen.
I 1600tallet var det fx strafbart ved døden at begå hor eller at slå sine forældre. Dødsstraf kunne man også få for drab etc.
Men fra midten af 1700tallet blev folk med omstødte dødsdomme for fx mord og fødsler i dølgsmål i (svagt) stigende grad i stedet indsat i tugthuset
Inspirationen til tugthuse i Danmark kom oprindeligt fra Amsterdam i slutningen af 1500tallet. Inden det, havde vi i Danmark bl.a. gjort brug af fæstninger, hvor krigsfanger, betlere, omløbere etc arbejdede på at bygge kongens flåde. Mest kendt af disse er Bremerholm og Kronborg.
Tugthuset, skønt hårdt, manuelt arbejde også prægede dagligdagen dér, adskilte sig fra fæstningsarbejdet. Her indsatte man ikke krigsfanger, men dog en masse betlere, omløbere og små-kriminelle mænd og kvinder (flest mænd) til tekstilfremstilling.
Det første tugthus i Danmark kom til at ligge i Farvergade i KBH, oprettet i 1606. Det var ikke så stort – og snart var det heller ikke stort nok. Man arbejdede med at indfarve tekstiler. Ikke længe efter opstarten blev tugthuset flyttet til større lokaler i Helligeststræde.
Efter en kortvarig nedlukning i 1619-20 fik anstalten nu også en afdeling børn og kvinder. Man fandt nemlig ud af, at det ikke var så smart at indsætte børn og kvinder sammen med mænd. Denne del af tugthuset kom til at hedde Børnehuset.
Kong Christian IV's Tugt- og Børnehus.
Oprettelsen af Børnehuset er særligt interessant, fordi
det er fra Børnehuset, at vi har den allerførste opskrift på (en fundats) hvilken funktion "tugthuset" som anstalt skulle have i Danmark, samt hvad ideologien bag det var. Et blueprint for de næste næsten 200 år.
I den første halvdel af 1800tallet kommer en ny slags fængsel til Danmark fra Amerika, som mere ligner det, vi kender med panoptikon-modellen, hvor man ved ny arkitektur let kunne overvåge fanger, nu med eneceller, bedre indhegning etc. Ideologien var også anderledes, men...
.. jeg vil påstå, at der alligevel var aftryk af den tidligere ideologi bestående i straf, arbejde, kirke og den kristne opdragelse.
Fængslerne var for de kriminelle, tugthusene blev derefter til "forbedringshuse" og arbejdsanstalter.
At sende børn af forældre, der ikke magtede opgaven at være 'gode' forældre, i Børnehuset eller -hvis man var fra provinsen- i Viborg, Odense eller Møns tugthuse var ikke kun en mulighed for det offentlige overformynderi. Forældre kunne også selv sende sine egne børn i tugthuset.
Tugthusene i provinsen blev oprettet i midten af 1700tallet, og de skulle til dels aflaste København straffeanstalter, dels være lokalle tugt- og forbedringshuse i de lokale nærmiljøer og dels være arbejdshuse for de fattige.
Det har jeg skrevet om her:
At tugthusene fik en placering i befolkningens bevidsthed som et sted, der kunne overtage opdragelse og oplæring af børn, ser vi i kraft af at ikke kun ulydige børn med også fattige forældres børn ankom til tugthuset for "at lære".
Vidste du godt, at staten har haft en formynderskabslovgivning i 402 år, hvormed staten kunne komme og tvangsfjerne børn og sætte forældre i fængsel for ikke at opfylde deres forældrepligter?
Det skal vi kigge lidt på idag.
God morgen. Kaffen er drukket.
I starten af 1600tallet under Christian IV blev forældrene lovmæssigt forpligtede til at sende deres børn i skole og ud at arbejde. Hvis forældrene eller barnets værger ikke kunne eller gjorde det, skulle myndighederne gribe ind, og i nogle tilfælde overtage forældremyndigheden.
På daværende tidspunkt slog den lutherske ortodoksi igennem i lovgivning, og det er med udgangspunkt i Luthers tolkning af det fjerde bud - du skal ære din mor og din far - at vi skal forstå formynderlovgivningen.
-Bare rolig, det bliver ikke så langhåret som det lyder. 😁
Decentralisering af universitetsuddannelser og 10% besparelser på universiteterne. Vi er i forvejen skåret så langt ind til benet, at ... Nej, ved du hvad, lad os vende blikket mod decentraliseringen af straffeanstalter i 1700tallet i stedet. Der fulgte heller ingen penge med.
Jeg har allerede lavet en lang tråd om oprettelsen af tugthuse i provinsen - navnligt i Viborg og Odense, den kan du finde her:
Men hvordan blev disse decentraliserede statens tugt og straffeanstalter egentlig finansieret? Var det staten der betalte?
Det allerførste tugthus i København - senere Tugt og Børnehus i 1621 og op i tid var et eksperiment fuldt finansieret af Christian IV. Det var et yderst urentabelt foretagende, men kongen holdt hånden under institutionen, årsagen, har jeg beskrevet her:
Kong Christian IV's Tugt- og børnehus anno 1621.
Et blueprint for dét, der blev den danske model for 200 år med straf ved indespærring, opdragelse og hårdt arbejde i en tid i rivende politisk, religiøs og retslig udvikling. I en tid hen mod oplysningstiden og fængselsreformer.
Tugt- og Børnehuset på Christianshavn. Billedet er af det nye børnehus fra 1662 på samme lokation. Der findes ikke et billede af det første tugt og børnehus.
Børnehuset var en form for disciplinerings-, opdragelses- og arbejdsanstalt for tiggerbørn, uforsørgede og små-kriminelle piger og drenge i alderen 12 – 14 fra hele landet. I realiteten boede der også kvinder, og børn der var yngre end 12 år.
Jeg lovede i går at fortælle mere om, hvordan mine data fra databasen skal analyseres. Og fordi landskabet på tangen er så foranderligt i 1700- og 1800-tallet, så spiller rummelighed en aktiv del af forståelsen af disse samfund. /CA 1-18. #spatialhumanities#GIS
Derfor har jeg valgt at anvende GIS som et analytisk værktøj. GIS bliver efterhånden brugt i mange sammenhænge og inden for flere og flere videnskaber. Jeg er heller ikke den første til at bruge det inden for historievidenskaben, selvom det er et relativt nyt felt. 2-18. #HGIS
En af fordelene ved GIS er, at du visuelt kan håndtere en langt større mængde data med en rummelig dimension, og netop det visuelle kan være med til at afsløre mønstre og sammenhænge, som ellers ikke ville være blevet klarlagt ved at se på det enkelte individ. /CA 3-18.