Thread by @ChrRothmann

Ansigtsgenkendelse er på vej ind i dansk fodbold. Er det godt eller skidt?
Jeg er selv meget i tvivl. For der er positive sider, men der er også negative sider. Lad mig gennemgå argumenter for/imod👇 #tråd #sldk

Lad os starte med det positive;
Teknologien kan begrænse antallet af kontrollører/vagter det skal briefes om nuværende karantæner. Altså færre vagter, nogle uden et egentligt ansættelsesforhold, skal besidde personfølsomme informationer.

Det kan også betyde at færre vagter/kontrollører skal bruge resourcer på at se efter karantæneramte. De vil faktisk kunne bruge flere resourcer på at assistere tilskuere, altså mere tid til servicerelateret opgaver.

At man med ansigtsgodkendelse vil kunne brede fokus i “jagten” på karantæneramte. Så man ikke alene agerer efter den stereotype opfattelse; om at de kun er at finde på stemningstribunerne (hjemme- som udeholdets).

Hvis alternativet er at alle fans skal registreres. Så er dette klart til mindre gene for de uden karantæne. Vil virke langt mindre indgribende. Ihvertfald umiddelbart.

Fremfor at have fokus på de mange. Så er fokus rettet mod de få.

Nu til det negative;
Lad os starte med den første; Overvågningssamfundet
Her vil mange sige; har man intet at skjule har man intet at frygte.
Personlig er jeg mere af den holdning; kan man intet skjule, har man intet privatliv.

Jeg synes egenligt alle har ret til et privatliv.

Selve teknologien er heller ikke uden fejl. Til Champions League finalen forrige år var hit-raten nede på 8%. Hvilket vil sige 92% af de identificeret var udskyldige(!).
Hvilken anden teknologi ville vi acceptere hvis den var så DÅRLIG til at ramme rigtigt?

Ja, jeg ved at identifikationen skal bekræftes af et menneske, for nu.
Men hvor tidligt vil vi se en blind tillid til teknologien?
Hvor mange har ikke hørt vandet koge i el-kedlen, men ventet med at tage den før el-kedlen gav signal om at den var færdig?

Selve teknologien, visuel genkendelse. Foruden false-positives, så kan systemet påvirkes med små “uskyldige” stickers. Som fx her hvor en Tesla sendes over i modsatte vognbane;

Nu tænker du nok - ja men hvad betyder det for ansigtsgenkendelse?!?
Tjo, det betyder at man med stickers kan få teknologien til at tro at en banan er en toaster.
Så kan også bruges således at teknologien ikke kan genkende et ansigt...

Kan teknologien ikke se et ansigt, så har teknologien ikke noget at matche det imod. Så karantæneramte kan stadig komme ind.

Men nu tænker I nok; Så åbenlyse manipulationer må forbydes.
Well, kan også gøres mindre åbenlyst; thenewstack.io/camouflaged-gr…
Så skal ansigtsmaling forbydes?

Hele præmissen er at holde karantæneramte ude af stadion, så de ikke skaber problemer.

Men er det overhovedet et issue?
Har tilgode at høre en sikkerhedschef bekræfte at de har lukket karantæneramte ind.

Alene at svare på spørgsmålet vil kan føre til indrømmelse om at man har forsømt sit job.
Derudover kan de ikke være 100% sikre. For det kan man aldrig.

Jeg har flere gange hørt om karantæneramte der tager på stadion. Men de laver ikke problemer og befinder sig på andre tribuner. Flere gange som VIPs.. For hvorfor skulle de dog forværre egen situation ved at skabe problemer?

Der er flere positive sider. Men der er også fundamentale problemer med hele ideen, præmissen og selve teknologien.

Der mangler lige en kilde på denne. Den er her: news.sky.com/story/police-f…

Selvfølgelig er problemet dårligt input. For selve teknologien er ufejlbarlig...

Lad os tage en runde to: hvad logges og kan det bruges?

Lad os starte med logning; Det siges at man kun vil logge positive-matchs.

Men!
Man vil bruge systemet til queue management. Det kræver, som absolut minimum, antal tilskuere et givent sted.
Så logges der mere?

Hvad kan retfærdiggøres at der logges uden at sige det?
Alder/køn/hudfarve?

Vil det være okay at benytte systemet til at logge så mange detaljer som muligt uden at gemme selve ansigtet?

Argument for at sige ja til ovenstående kan være at opbygge en risikoprofil. For en/et tribune/stadion for at “forudsige” (ud fra historisk data og antagelser) om der vil være problemer.

Men til hvad nytte. Fortælle kontrollører at der ifl. Systemet er 70-90% chance for uroligheder givet den givne tilskuersammensætning?

Nu til om det må bruges på bagkant:
Såfremt der er problemer: må teknologien anvendes til at gennemgå videomaterialet, for at finde en given person?

Hvordan er bevisbyrden ved et partial match?
Hvis systemet siger der 60-70% for at der er tale om samme person. Er det så nok?

Lad os tage confirmation bais:
Såfremt det findes match, så skal dette “godkendes” af en udpeget sikkerhedsperson.

Men vil denne person være i stand til at svare ærligt? Tænk pågældende siger det IKKE er et match. Men pågældende laver efterfølgende ballade?

Du ved allerede nu hvilken historie medierne vil løbe med.

Alene det at systemet finder et match, vil kræve at de agerer på det. For at sikre egen røv hvis der sker noget.

Og husk, op mod 92% af disse matchs er uskyldige.

Det er naturligvis matchet det laver balladen og ikke den udpeget sikkerhedsperson i det tænkte eksempel...

Med formuleringer som denne, fra den administrerende direktør, så tvivler jeg på at en medarbejder afviser matchs som værende false-positives.

Tænk over et ansvar den medarbejder sidder med. Hver eneste afviste match er en risiko der løbes. Checkes alle = minimal risiko

Knapt 30 timer efter jeg åbnede op for denne tror jeg at jeg har fundet mit ståsted i debatten.

Min indledende tanker var positive overfor dette. Men der var alligevel noget der ikke helt gav ro i maven. En bagside jeg ikke helt forstod.

Men de seneste tweets i mente så er det næppe en overraskelse, at jeg ikke synes målet retfærdiggør midlet.

Vi ved ikke om det problem der skal løses, er et reelt problem. Vi mangler et succeskriterie. Hvordan skal vi afgøre om det er en succes eller ej?

Jeg forstår det eksterne pres for at “gøre noget” for at komme problemer på stadion til livs. Men man anerkender alligevel at problemerne (uroligheder ifm fodbold) er historisk begrænset i de seneste år. Så hvorfor gøre noget - alene for at gøre noget?

Udtrykket gråspurve og kanoner bruges ofte om sådanne tiltag.

Teknologien i betragtning er vi nok nærmere ude i droner med laserkanoner - uden at vi overhovedet har checket om der faktisk er fugle på taget.

Teknologien er langt fra 100% sikker - de der vil snyde den, de kan det. Mens erfaringer fortæller os at mange uskyldige vil blive ramt.

Det ultimative mål er at der ingen ballade er. Det er det vel for størstedelen af os.

Men er det overhovedet realistisk? Vi blander folk fra forskellige sociale lag og tilsætter alkohol og passion i en civiliseret form for borgerkrig, hvor byer dyster om at være den bedste.

Teorier om risiko har lært os vi ikke kan fjerne risiko. Men vi kan minimere den.

At minimere de sidste ekstreme tilfælde kræver ekstreme foranstaltninger. Her er det op til os at vurdere om disse foranstaltninger står til måls med den potentielle risiko.

Er vi virkelig villige til at give afkald på den frihed der definerer os, alene for at opnå minimal risiko?
Hvis vi er det: Er det så ikke ballademagernes ultimative sejr? I vores kamp imod disse, er vi villige til at gå kompromis med alle vores øvrige værdier.

Det var det. Ikke mere i denne omgang.

Tråden er et tydeligt bevis for at man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Det i sig selv er en vigtig lektie, vi skal aldrig være for gode til at indrømme en fejl og derefter rette den.

Tak for alle indspark i og til denne tråd. Jeg har sætter stor pris på hver eneste! 🙏

Jeg håber denne gennemgang af mine overvejelser kan hjælpe andre med at finde et ståsted i debatten.

Denne debat er langt fra slut - den er knapt begyndt og den rækker langt udover fodbold.