Borgerlige vælgere er mere tilbøjelige til at vurdere, at regeringens håndtering er for vidtgående. Yderligere analyser viser, at det i mindre grad handler om ideologi og i højere grad om, at regeringen er fra den anden fløj (psyarxiv.com/4ske2/). [2/6]
Splittelsen retter sig primært mod regeringen og kun i lille grad mod sundhedsmyndighederne. Det er altså primært en politisk splittelse. [3/6]
Ligeledes er der ingen forskel på højre- og venstre-fløjen i forhold til bekymring for pandemien. Fløjene tager situationen lige alvorligt. [4/6]
Ikke desto mindre er en tendens til at personer på højrefløjen har lidt flere kontakter. Det er dog primært drevet af kontakt med kollegaer. Folk på højrefløjen arbejder mere i den private sektor - og er dermed ikke sendt hjem i samme grad. [5/6]
Der *er* altså politisk splittelse i DK og partivalg er formentlig mere vigtig end alder for at forstå den. Men uenighederne påvirker kun i ringe grad adfærden. Dermed vi langt fra USA, hvor polariseringen sætter sig i smitteforebyggelsen (nature.com/articles/s4156…). [6/6]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
We face a race between new corona variants & vaccines. Stronger measures are urgent. To motivate fatigued publics, hope is more effective than fear & can be given via a new powerful visual aid: psyarxiv.com/gxcyn. Don't say "flatten the curve". We need to "buy time". 🧵(1/7)
The "flattening the curve"-graph played a key motivating role in initial phases of the pandemic. The message was: Move infections from the present to the future. With vaccines, this is no longer the case as they remove future infections. Those saved now are saved for good. (2/7)
Yet, more infectious variants require stronger epidemic control here and now (cell.com/cell/pdf/S0092…). Publics globally are fatigued (apps.who.int/iris/bitstream…) and, hence, motivating health communication is as important as ever. (3/7)
Smittetallene falder. Hvad gør borgerne? De øger opmærksomheden på afstand og sænker antallet af kontakter. Og oplever ovenikøbet at de får gode begrundelser for at gøre det. Det viser, at kommunikation er afgørende for adfærd & at den lykkedes lige nu.
Tallene er fra ugens HOPE-rapport: raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…. Og er baseret på daglige surveys i samarbejde med Gallup. Over 150.000 danskere har deltaget siden maj. Tak fra HOPE til dem🙏 [2/6]
Når smittetallene faldt i forår og efterår, så faldt opmærksomheden også. Men myndighederne siger nu "hold fast!" pga. den smitsomme britiske variant. Tal fra Google Trends (👇) om søgeordet "smitsom" tyder på, at de har befolkningens opmærksomhed (trends.google.com/trends/explore…) [3/6]
I foråret fik "Den Grønne og Den Røde Kurve" folk til at ændre adfærd. Med den mere smitsomme variant er der igen en stor kommunikationsopgave. Men situationen er ny: Det handler om at købe tid indtil vaccinerne. Her er HOPEs illustration af strategien. 🧵[1/9]
Dette er den oprindelige graf. Dengang var strategien at trække smitten ud. Vaccinerne ændrer situationen radikalt, da de giver en exit-mulighed. Dermed bliver reaktion endnu vigtigere - for vi kan helt undgå den smitte, som ligger efter vaccinernes kommer. [2/9]
Den nye graf viser situationens alvor: Vi kunne (nok) klare os uden den nye variant (blå kurve). Men den nye smitsomme variant betyder, at kapacitetsgrænsen (nok) nås med samme adfærd som nu (rød kurve). Strategien er, at skabe yderligere adfærdsændringer (grøn kurve). [3/9]
Nytårsaften står for døren. I dele af befolkningen (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-1…) og blandt sygehusvæsenet efterlyses stærkere restriktioner (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-1…). Men et udgangsforbud kan svække legitimiteten, og stærkere kommunikation vil formentlig være effektiv. TRÅD [1/5]
Nytårsaften markerer ikke enden på epidemien, og tiltagene som iværksættes for denne ene aften må ikke udhuler den legitimitet, som er afgørende for de næste måneders adfærd. Blandt blå bloks vælgere er ca. 50 % allerede nu bekymrede for deres rettigheder. [2/5]
Restriktioner, der begrænser den personlige bevægelsesfrihed, nyder særlig lav opbakning ift. restriktioner i det offentlige rum (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). Et udgangsforbud kan således skabe en særlig modreaktion blandt dem der i forvejen er bekymrede. [3/5]
COVID-19 har bragt det politiske konspirationsmiljø ind i sundhedsdebatten. Det udfordrer sundhedsmyndigheder og -personale. Modsat det klassisk sundhedskritiske miljø drives det politiske således af aggressivitet. En tråd om problemet og om løsningerne. #dkpol#dkmedier [1/13]
Det er en ny situation. Sundhedsdebatten har altid været præget af kritiske perspektiver. Men forskning viser, at traditionel vaccineskepsis drives af psykologiske behov for renhed og sikkerhed snarere end aggressivitet (researchgate.net/profile/Kristi…). [3/13]
Man kan ikke beskylde @derspiegel for at bedrive sensationsjournalistik. Netop derfor er denne artikel om vaccine-udbuddet i EU (og DK) vs. USA bekymrende: spiegel.de/international/… [1/4]
Det er uklart for mig, hvor meget der skyldes manglende held i lotteriet (hvilke vacciner man satsede på), og hvor meget der skyldes USAs "America First" tilgang. Og hvor meget der simpelthen er (som titlen siger) "katastrofal planlægning". [2/4]
Uanset: Det er sociologisk interessant, at USA får succes her. Den ikke-farmaceutiske del af pandemien var en katastrofe, fordi den kræver sammenhold og kollektiv handling. Men den farmaceutiske del er et andet game, hvor det er et spørgsmål om penge og industri. [3/4]