I foråret fik "Den Grønne og Den Røde Kurve" folk til at ændre adfærd. Med den mere smitsomme variant er der igen en stor kommunikationsopgave. Men situationen er ny: Det handler om at købe tid indtil vaccinerne. Her er HOPEs illustration af strategien. 🧵[1/9]
Dette er den oprindelige graf. Dengang var strategien at trække smitten ud. Vaccinerne ændrer situationen radikalt, da de giver en exit-mulighed. Dermed bliver reaktion endnu vigtigere - for vi kan helt undgå den smitte, som ligger efter vaccinernes kommer. [2/9]
Den nye graf viser situationens alvor: Vi kunne (nok) klare os uden den nye variant (blå kurve). Men den nye smitsomme variant betyder, at kapacitetsgrænsen (nok) nås med samme adfærd som nu (rød kurve). Strategien er, at skabe yderligere adfærdsændringer (grøn kurve). [3/9]
Men bekymring er ikke nok for adfærd. Der skal også håb til (journals.sagepub.com/doi/full/10.11…). Vaccinerne (& foråret) fjerner smitten fremfor blot at trække smitten ikke ud. Ændringerne her og nu redder altså hele forskellen mellem grøn og rød kurve. Det håb illustrerer grafen. [4/9]
Det er vigtigt at understrege, at grafen er en kommunikativ skitse af strategien. Det er ikke en model og ikke en forudsigelse. Vi ved, at en mere smitsom variant giver stejlere kurve; at skærpet adfærd sænker den; og at vaccinationer reducerer smitten. Resten er frihånd. [6/9]
Det faktiske forløb for epidemien kan altså komme til at spille sig ud på mange måder. Varianten kan være mindre udbredt og mindre smitsom end frygtet; kapaciteten kan nås uanset hvad; måske vil vaccinationerne påvirke kurverne forskelligt osv. [7/9]
Endelig er det vigtigt at understrege, at "adfærd" er mange ting - i bund og grund alt, hvad der sænker kontakttallet. Det er borgernes adfærd, og det er myndighedernes adfærd ift. opsporing, tests osv. Derudover kan både kapacitet rykkes, og vacciner udrulles hurtigere. [8/9]
Budskabet er: Hvis vi handler nu, kan vi redde meget - og det er særligt fordi, at vaccinerne venter derude. Det handler om at købe tid. Situationen er dermed anderledes end i foråret. Det skal kommunikeres til befolkningen, og vi håber, at grafen kan hjælpe dertil. [9/9]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Nytårsaften står for døren. I dele af befolkningen (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-1…) og blandt sygehusvæsenet efterlyses stærkere restriktioner (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-1…). Men et udgangsforbud kan svække legitimiteten, og stærkere kommunikation vil formentlig være effektiv. TRÅD [1/5]
Nytårsaften markerer ikke enden på epidemien, og tiltagene som iværksættes for denne ene aften må ikke udhuler den legitimitet, som er afgørende for de næste måneders adfærd. Blandt blå bloks vælgere er ca. 50 % allerede nu bekymrede for deres rettigheder. [2/5]
Restriktioner, der begrænser den personlige bevægelsesfrihed, nyder særlig lav opbakning ift. restriktioner i det offentlige rum (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). Et udgangsforbud kan således skabe en særlig modreaktion blandt dem der i forvejen er bekymrede. [3/5]
COVID-19 har bragt det politiske konspirationsmiljø ind i sundhedsdebatten. Det udfordrer sundhedsmyndigheder og -personale. Modsat det klassisk sundhedskritiske miljø drives det politiske således af aggressivitet. En tråd om problemet og om løsningerne. #dkpol#dkmedier [1/13]
Det er en ny situation. Sundhedsdebatten har altid været præget af kritiske perspektiver. Men forskning viser, at traditionel vaccineskepsis drives af psykologiske behov for renhed og sikkerhed snarere end aggressivitet (researchgate.net/profile/Kristi…). [3/13]
Man kan ikke beskylde @derspiegel for at bedrive sensationsjournalistik. Netop derfor er denne artikel om vaccine-udbuddet i EU (og DK) vs. USA bekymrende: spiegel.de/international/… [1/4]
Det er uklart for mig, hvor meget der skyldes manglende held i lotteriet (hvilke vacciner man satsede på), og hvor meget der skyldes USAs "America First" tilgang. Og hvor meget der simpelthen er (som titlen siger) "katastrofal planlægning". [2/4]
Uanset: Det er sociologisk interessant, at USA får succes her. Den ikke-farmaceutiske del af pandemien var en katastrofe, fordi den kræver sammenhold og kollektiv handling. Men den farmaceutiske del er et andet game, hvor det er et spørgsmål om penge og industri. [3/4]
🚨PREPRINT🚨 How many and who are willing to receive an approved COVID-19 vaccine? Our findings (psyarxiv.com/8kn5f) raise concerns: Willingness is (1) below needed levels; (2) driven by mistrust, which hinders effective health communication; & (3) may weaken. Thread 👇[1/7]
Method: We rely on quota-sampled survey data from 8 Western countries: Denmark, France, Germany, Hungary, Sweden, Italy, the UK & the US (total N = 9,889). Data was collected in the weeks prior to recent vaccine announcements and is funded by @Carlsbergfondet. [2/7]
Estimates are that 82% vaccinated are needed to reach herd immunity. In none of the observed countries do we reach this level in planned willingness. There is high intra- and international variation, with willingness in some countries as low as ~40%. [3/7]
Vi står i den alvorligste situation ift. #covid19dk siden foråret. Borgernes adfærd afgør smittekurven, og adfærden hviler på tiltagenes legitimitet, som er under pres. Og smittesæsonen er kun lige startet. En tråd om udfordringerne, faren og løsningerne. [1/14]
@regeringDK bør indføre *legitimitet* som eksplicit pejlemærke under #covid19 udover smitte og økonomi. Dermed sikres en bedre smitteforebyggelse & relationen mellem borger og stat efter krisen. En tråd om hvorfor og hvordan. [1/11]
En grundlæggende præmis er, at adfærden er afgørende for smitteudviklingen. Og befolkningen er handleparate. Når smitten stiger (rød kurve) skærpes opmærksomheden på afstand (grøn kurve) - også inden restriktionerne indtræder (stiplede linjer). [3/11]