Tillidskurven er knækket, og adfærden påvirkes nu negativt. Vi står i en kritisk fase af epidemien. Regeringen kan ikke "købe ro" med små lunser genåbning. Der skal skabes mening igennem en langsigtet strategi.
Genåbningsdebatten raser og måske kunne lidt "lunser" af genåbning "skabe ro"? Men det er en fejlanalyse. I foråret øgede genåbningerne polariseringen (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…), og genåbningen af de mindste klasser skabte blot yderligere krav om genåbning. [3/7]
Årsagen er, at folk fokuserer på restriktionernes pris for *egen* trivsel (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). Det er som skattelettelser: De luner kun, hvis de kommer en selv til gode. Det er meningsfuldt at åbne mere op, men ikke for at skabe ro - med mindre måske alle får lidt. [4/7]
Det centrale udfordring er denne: Folk oplever i mindre grad, at de får klare begrundelser. Nedlukningen gør ondt (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…), og smerte forværres, hvis den opleves som uden mening. [5/7]
I HOPE har vi testet en simpel fortælling med denne graf (politiken.dk/indland/art809…). Når krisekommunikation indeholder billeder på både truslen her og nu & den langsigtede løsning øges motivationen til at holde fast (psyarxiv.com/gxcyn). [6/7]
Kommunikativt må myndigheder og regering åbent beskrive faren ved for megen genåbning. Men også beskrive den langsigtede strategi. Der skal kommunikeres en strategi for håndteringen, der balancerer truslerne og løsningerne. Den samlede fortælling mangler i DK lige nu. [7/7]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Borgerlige vælgere er mere tilbøjelige til at vurdere, at regeringens håndtering er for vidtgående. Yderligere analyser viser, at det i mindre grad handler om ideologi og i højere grad om, at regeringen er fra den anden fløj (psyarxiv.com/4ske2/). [2/6]
Splittelsen retter sig primært mod regeringen og kun i lille grad mod sundhedsmyndighederne. Det er altså primært en politisk splittelse. [3/6]
We face a race between new corona variants & vaccines. Stronger measures are urgent. To motivate fatigued publics, hope is more effective than fear & can be given via a new powerful visual aid: psyarxiv.com/gxcyn. Don't say "flatten the curve". We need to "buy time". 🧵(1/7)
The "flattening the curve"-graph played a key motivating role in initial phases of the pandemic. The message was: Move infections from the present to the future. With vaccines, this is no longer the case as they remove future infections. Those saved now are saved for good. (2/7)
Yet, more infectious variants require stronger epidemic control here and now (cell.com/cell/pdf/S0092…). Publics globally are fatigued (apps.who.int/iris/bitstream…) and, hence, motivating health communication is as important as ever. (3/7)
Smittetallene falder. Hvad gør borgerne? De øger opmærksomheden på afstand og sænker antallet af kontakter. Og oplever ovenikøbet at de får gode begrundelser for at gøre det. Det viser, at kommunikation er afgørende for adfærd & at den lykkedes lige nu.
Tallene er fra ugens HOPE-rapport: raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…. Og er baseret på daglige surveys i samarbejde med Gallup. Over 150.000 danskere har deltaget siden maj. Tak fra HOPE til dem🙏 [2/6]
Når smittetallene faldt i forår og efterår, så faldt opmærksomheden også. Men myndighederne siger nu "hold fast!" pga. den smitsomme britiske variant. Tal fra Google Trends (👇) om søgeordet "smitsom" tyder på, at de har befolkningens opmærksomhed (trends.google.com/trends/explore…) [3/6]
I foråret fik "Den Grønne og Den Røde Kurve" folk til at ændre adfærd. Med den mere smitsomme variant er der igen en stor kommunikationsopgave. Men situationen er ny: Det handler om at købe tid indtil vaccinerne. Her er HOPEs illustration af strategien. 🧵[1/9]
Dette er den oprindelige graf. Dengang var strategien at trække smitten ud. Vaccinerne ændrer situationen radikalt, da de giver en exit-mulighed. Dermed bliver reaktion endnu vigtigere - for vi kan helt undgå den smitte, som ligger efter vaccinernes kommer. [2/9]
Den nye graf viser situationens alvor: Vi kunne (nok) klare os uden den nye variant (blå kurve). Men den nye smitsomme variant betyder, at kapacitetsgrænsen (nok) nås med samme adfærd som nu (rød kurve). Strategien er, at skabe yderligere adfærdsændringer (grøn kurve). [3/9]
Nytårsaften står for døren. I dele af befolkningen (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-1…) og blandt sygehusvæsenet efterlyses stærkere restriktioner (nyheder.tv2.dk/samfund/2020-1…). Men et udgangsforbud kan svække legitimiteten, og stærkere kommunikation vil formentlig være effektiv. TRÅD [1/5]
Nytårsaften markerer ikke enden på epidemien, og tiltagene som iværksættes for denne ene aften må ikke udhuler den legitimitet, som er afgørende for de næste måneders adfærd. Blandt blå bloks vælgere er ca. 50 % allerede nu bekymrede for deres rettigheder. [2/5]
Restriktioner, der begrænser den personlige bevægelsesfrihed, nyder særlig lav opbakning ift. restriktioner i det offentlige rum (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). Et udgangsforbud kan således skabe en særlig modreaktion blandt dem der i forvejen er bekymrede. [3/5]
COVID-19 har bragt det politiske konspirationsmiljø ind i sundhedsdebatten. Det udfordrer sundhedsmyndigheder og -personale. Modsat det klassisk sundhedskritiske miljø drives det politiske således af aggressivitet. En tråd om problemet og om løsningerne. #dkpol#dkmedier [1/13]
Det er en ny situation. Sundhedsdebatten har altid været præget af kritiske perspektiver. Men forskning viser, at traditionel vaccineskepsis drives af psykologiske behov for renhed og sikkerhed snarere end aggressivitet (researchgate.net/profile/Kristi…). [3/13]