Der er særdeles god dokumentation for at splid på Christiansborg skaber splid i befolkningen (doi.org/10.1111/ajps.1…). Studier fra USA viser, at splid gør, at kritiske vælgergrupper i mindre grad følger sundhedsrådene og forværrer epidemien (fx sciencedirect.com/science/articl…) [2/11]
Også i DK er der splid mellem vælgergrupperne, når det kommer til corona - og den splid er blevet større efterhånden, som krisen er skredet frem (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). [3/11]
Der er også forskel i antallet af kontakter for røde og blå vælgere. Men den er primært drevet af forskelle i kontakt med kollegaer (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). De røde er hjemsendte offentligt ansatte. Det er de blå i mindre grad. [4/11]
Når spliden endnu ikke har sat sig i adfærden i DK, så skyldes det splidens genstand. I USA handlede det om, hvorvidt corona overhovedet er en trussel. I DK handler det om lidt større eller lidt mindre fart på en genåbning. I DK er røde og blå fx lige bekymrede for corona. [5/11]
MEN polarisering suger mediernes - og dermed borgernes - opmærksomhed. Minksagen er et eksempel. Efter minksagen i november steg smitten for 1. gang under epidemien *samtidig* med, at opmærksomheden på afstand faldt. [6/11]
Det sker samtidig med faldende opmærksomhed i medierne på corona - selvom smitten steg. Grafen viser antal artikler om hhv. mink og corona i landsdækkende aviser jf. Infomedia. Antallet faldt med 1/6 i løbet af november. [7/11]
Samtidig ses et faldende antal Google-søgninger om "corona" blandt befolkningen i november jf. Google Trends (trends.google.com/trends/explore…). Vi når et lavpunkt lige inden smitten stikker af. [8/11]
Hvis polarisering suger opmærksomhed fra smitteudviklingen, så er det særligt et problem *netop nu* med en forventning om stigende smitte pga. B117, genåbningen og en allerede faldende efterlevelse af anbefalinger pga. lave smittetal (jf. raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). [9/11]
Endelig kan polarisering - paradoksalt nok - udhule efterlevelsen blandt *alle* vælgergrupper. Smitteforebyggelse er et fælles projekt, hvor jeg bidrager, fordi du gør det (journal-bpa.org/index.php/jbpa…). Oplevelsen af fælles identitet er fx afgørende (psyarxiv.com/ydt95). [10/11]
Fordi det er hårdt for alle, kan oplevelsen af, at andre ikke bakker op, gøre at man selv slipper lidt. For vi holder ikke fast i rådene for vores egen skyld, men for hinandens (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). Derfor er oplevelsen af et fælles, meningsfyldt projekt afgørende. [11/11]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Adfærden er på niveau fra før januar-restriktionerne, og opmærksomheden er faldende. Det kan afspejle ferie og godt vejr, så man kunne mødes i det fri. Udfordringen er dog, at modellerne antager konstant adfærd - og adfærden har stor betydning (sum.dk/Media/6/3/bila…). [2/5]
At adfærden ikke blot handler om ferie afspejles også af vedvarende ændringer i de psykologiske faktorer bag adfærden. I takt med de faldende smittetal er bekymringen faldet støt. Bekymringen er nu på niveau med slut-november, lige inde smitten accelererede. [3/5]
Tillidskurven er knækket, og adfærden påvirkes nu negativt. Vi står i en kritisk fase af epidemien. Regeringen kan ikke "købe ro" med små lunser genåbning. Der skal skabes mening igennem en langsigtet strategi.
Genåbningsdebatten raser og måske kunne lidt "lunser" af genåbning "skabe ro"? Men det er en fejlanalyse. I foråret øgede genåbningerne polariseringen (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…), og genåbningen af de mindste klasser skabte blot yderligere krav om genåbning. [3/7]
Borgerlige vælgere er mere tilbøjelige til at vurdere, at regeringens håndtering er for vidtgående. Yderligere analyser viser, at det i mindre grad handler om ideologi og i højere grad om, at regeringen er fra den anden fløj (psyarxiv.com/4ske2/). [2/6]
Splittelsen retter sig primært mod regeringen og kun i lille grad mod sundhedsmyndighederne. Det er altså primært en politisk splittelse. [3/6]
We face a race between new corona variants & vaccines. Stronger measures are urgent. To motivate fatigued publics, hope is more effective than fear & can be given via a new powerful visual aid: psyarxiv.com/gxcyn. Don't say "flatten the curve". We need to "buy time". 🧵(1/7)
The "flattening the curve"-graph played a key motivating role in initial phases of the pandemic. The message was: Move infections from the present to the future. With vaccines, this is no longer the case as they remove future infections. Those saved now are saved for good. (2/7)
Yet, more infectious variants require stronger epidemic control here and now (cell.com/cell/pdf/S0092…). Publics globally are fatigued (apps.who.int/iris/bitstream…) and, hence, motivating health communication is as important as ever. (3/7)
Smittetallene falder. Hvad gør borgerne? De øger opmærksomheden på afstand og sænker antallet af kontakter. Og oplever ovenikøbet at de får gode begrundelser for at gøre det. Det viser, at kommunikation er afgørende for adfærd & at den lykkedes lige nu.
Tallene er fra ugens HOPE-rapport: raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…. Og er baseret på daglige surveys i samarbejde med Gallup. Over 150.000 danskere har deltaget siden maj. Tak fra HOPE til dem🙏 [2/6]
Når smittetallene faldt i forår og efterår, så faldt opmærksomheden også. Men myndighederne siger nu "hold fast!" pga. den smitsomme britiske variant. Tal fra Google Trends (👇) om søgeordet "smitsom" tyder på, at de har befolkningens opmærksomhed (trends.google.com/trends/explore…) [3/6]
I foråret fik "Den Grønne og Den Røde Kurve" folk til at ændre adfærd. Med den mere smitsomme variant er der igen en stor kommunikationsopgave. Men situationen er ny: Det handler om at købe tid indtil vaccinerne. Her er HOPEs illustration af strategien. 🧵[1/9]
Dette er den oprindelige graf. Dengang var strategien at trække smitten ud. Vaccinerne ændrer situationen radikalt, da de giver en exit-mulighed. Dermed bliver reaktion endnu vigtigere - for vi kan helt undgå den smitte, som ligger efter vaccinernes kommer. [2/9]
Den nye graf viser situationens alvor: Vi kunne (nok) klare os uden den nye variant (blå kurve). Men den nye smitsomme variant betyder, at kapacitetsgrænsen (nok) nås med samme adfærd som nu (rød kurve). Strategien er, at skabe yderligere adfærdsændringer (grøn kurve). [3/9]