Overordnet set støtter en høj andel af befolkningen håndteringen (ca. 70 %). Dette er det højest målte påtværs af de lande vi følger. Der ses dog et lille fald siden feb., og særligt har der de seneste måneder været fald i opbakningen til lukning af uddannelser. [2/11]
Optimismen stiger og bekymringen falder. Bekymringen er nu igen primært rettet mod landets økonomi. [3/11]
Samtidig er der en stigende andel, der oplever, at de ikke kan blive ved at overholde restriktionerne. Siden januar er der sket en firdobling, der er "helt enige", trods den gradvise genåbning. [4/11]
Også ensomheden er stigende i alle aldersgrupper. Og ensomheden er således på det højeste niveau, som vi har målt. De unge ligger dog markant over de andre aldersgrupper. [5/11]
Disse oplevelser af udmattelse og mistrivsel giver sig ikke udslag i grundlæggende politiske bekymringer og frustrationer ift. frihedsrettigheder. Disse bekymringer er på stabile niveauer. [6/11]
Samtidig opleves der dog et klart fald i oplevelsen af sammenhold. Og vi ser også svagt faldende tillid til politi og medier. [7/11]
Givet oplevelsen af polarisering bruges sociale medie data og etnografiske data til at påpege særlige opmærksomhedspunkter. Der synes således at være potentiale til yderligere konflikt. Her ses fx udviklingen i antal af følgere på Facebooksiden for "Men in Black"-gruppen. [8/11]
Samtidig ses der en reaktion på Twitter omkring diskussionen af brug af tests i Vollsmose. Denne reaktion fokuserede også på brug af tests ift. børn og unge og indikerer, at der muligvis også kan opstå diskussion ift. udbredt testkrav på uddannelser og arbejdspladser. [9/11]
Den etnografiske dataindsamling viser, at særligt tests af specifikke grupper kan skabe bekymring, mens der er er større uenighed om det hensigtsmæssige i krav om tests ift. arbejde og uddannelse. [10/11]
Alt i alt er der bred tilslutning til den førte politik, men at krisen er så lang og indgribende, at den indeholder et polariseringspotentiale. Dette potentiale synes særligt markant i forhold til brugen af tvang. [11/11]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
En ny fase mod #covid19dk venter med genåbningen. Det er afgørende, at vi der fastholder læren fra 2020: Regeringen kan & bør have tillid til borgerne. Men der er tegn på et strategiskifte. Læs min kronik i @berlingske (berlingske.dk/kronikker/prof…) & denne 🧵[1/9]
Natten til 11. marts 2020 delte @Statsmin en artikel, der argumenterede for frivillig adfærd og kommunikation som strategi mod #covid19dk (thelancet.com/journals/lance…). HOPE-projektet har vist, at den strategi virkede ekstremt effektivt i DK (psyarxiv.com/uzwgf/). [2/9]
Fokus på frivillighed er vigtigt, da pandemien er lang og indgribende. Krisen har radikaliseringspotentiale (psyarxiv.com/ykupt/), & ca. 1 mio. danskere er bekymrede for deres rettigheder jf. HOPE-data. Den andel er lav ift. andre lande, måske pga fokus på frivillighed. [3/9]
Der er særdeles god dokumentation for at splid på Christiansborg skaber splid i befolkningen (doi.org/10.1111/ajps.1…). Studier fra USA viser, at splid gør, at kritiske vælgergrupper i mindre grad følger sundhedsrådene og forværrer epidemien (fx sciencedirect.com/science/articl…) [2/11]
Også i DK er der splid mellem vælgergrupperne, når det kommer til corona - og den splid er blevet større efterhånden, som krisen er skredet frem (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). [3/11]
Adfærden er på niveau fra før januar-restriktionerne, og opmærksomheden er faldende. Det kan afspejle ferie og godt vejr, så man kunne mødes i det fri. Udfordringen er dog, at modellerne antager konstant adfærd - og adfærden har stor betydning (sum.dk/Media/6/3/bila…). [2/5]
At adfærden ikke blot handler om ferie afspejles også af vedvarende ændringer i de psykologiske faktorer bag adfærden. I takt med de faldende smittetal er bekymringen faldet støt. Bekymringen er nu på niveau med slut-november, lige inde smitten accelererede. [3/5]
Tillidskurven er knækket, og adfærden påvirkes nu negativt. Vi står i en kritisk fase af epidemien. Regeringen kan ikke "købe ro" med små lunser genåbning. Der skal skabes mening igennem en langsigtet strategi.
Genåbningsdebatten raser og måske kunne lidt "lunser" af genåbning "skabe ro"? Men det er en fejlanalyse. I foråret øgede genåbningerne polariseringen (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…), og genåbningen af de mindste klasser skabte blot yderligere krav om genåbning. [3/7]
Borgerlige vælgere er mere tilbøjelige til at vurdere, at regeringens håndtering er for vidtgående. Yderligere analyser viser, at det i mindre grad handler om ideologi og i højere grad om, at regeringen er fra den anden fløj (psyarxiv.com/4ske2/). [2/6]
Splittelsen retter sig primært mod regeringen og kun i lille grad mod sundhedsmyndighederne. Det er altså primært en politisk splittelse. [3/6]
We face a race between new corona variants & vaccines. Stronger measures are urgent. To motivate fatigued publics, hope is more effective than fear & can be given via a new powerful visual aid: psyarxiv.com/gxcyn. Don't say "flatten the curve". We need to "buy time". 🧵(1/7)
The "flattening the curve"-graph played a key motivating role in initial phases of the pandemic. The message was: Move infections from the present to the future. With vaccines, this is no longer the case as they remove future infections. Those saved now are saved for good. (2/7)
Yet, more infectious variants require stronger epidemic control here and now (cell.com/cell/pdf/S0092…). Publics globally are fatigued (apps.who.int/iris/bitstream…) and, hence, motivating health communication is as important as ever. (3/7)