En ny fase mod #covid19dk venter med genåbningen. Det er afgørende, at vi der fastholder læren fra 2020: Regeringen kan & bør have tillid til borgerne. Men der er tegn på et strategiskifte. Læs min kronik i @berlingske (berlingske.dk/kronikker/prof…) & denne 🧵[1/9]
Natten til 11. marts 2020 delte @Statsmin en artikel, der argumenterede for frivillig adfærd og kommunikation som strategi mod #covid19dk (thelancet.com/journals/lance…). HOPE-projektet har vist, at den strategi virkede ekstremt effektivt i DK (psyarxiv.com/uzwgf/). [2/9]
Fokus på frivillighed er vigtigt, da pandemien er lang og indgribende. Krisen har radikaliseringspotentiale (psyarxiv.com/ykupt/), & ca. 1 mio. danskere er bekymrede for deres rettigheder jf. HOPE-data. Den andel er lav ift. andre lande, måske pga fokus på frivillighed. [3/9]
Med genåbningen kan der ske et fokusskifte. Tests bliver et centralt redskab, og dermed skifter vægten i håndteringen fra @DKsundhed mod @justitsdk. Det kan betyde et skifte i logik i retning af tvang og krav, og vi har allerede set anvendelse ift. isolation og tests. [4/9]
Områder har deres egne logikker. Sundhedslogikken handler om at hjælpe borgerne til at gøre det, der gavner dem selv. Den retslige logik anvender tvang til at forhindre borgerne i at gøre det, som de selv vil, mod fællesskabet. Tvang gror i den retslige logiks have. [5/9]
Hvad er konsekvensen ved øget brug af tvang? Ifølge Elinor Ostrom, 1. kvindelige modtager af Nobelprisen i økonomi, udhuler brugen af tvang frivillige adfærd (books.google.dk/books?hl=da&lr…). Tvang medfører et motivationsskifte, så folk i højere grad styres af yder incitamenter. [6/9]
En strategi baseret på tvang & krav kan betyde, at vi i mindre grad overholder råd, der hvor tvangen ikke kan nå, men som er afgørende for smittespredningen: Den private sfære. Det taler for at motivere til ugentlige tests ifbm. genåbningen med frivillighed, og *ikke* krav. [7/9]
Men frivillig adfærd opstår ikke af ingenting, siger Ostrom. Det kræver formulering af og kommunikation om et fælles projekt (doi.org/10.2307/2585925). Det lykkedes i DK i marts 2020 (psyarxiv.com/4ske2/). Men siden har debatten kortsigtet fokuseret på de næste 14 dage. [8/9]
Regering & Folketing skal turde at sætte værdier, & ikke bare datoer, på den næste fase: Hvilke værdier ønsker vi som samfund, at håndteringen skal hvile på? Jeg foreslår tillid som én central værdi. Måske man politisk ønsker en ny vej. Men så skal man gøre sig prisen klar. [9/9]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Overordnet set støtter en høj andel af befolkningen håndteringen (ca. 70 %). Dette er det højest målte påtværs af de lande vi følger. Der ses dog et lille fald siden feb., og særligt har der de seneste måneder været fald i opbakningen til lukning af uddannelser. [2/11]
Optimismen stiger og bekymringen falder. Bekymringen er nu igen primært rettet mod landets økonomi. [3/11]
Der er særdeles god dokumentation for at splid på Christiansborg skaber splid i befolkningen (doi.org/10.1111/ajps.1…). Studier fra USA viser, at splid gør, at kritiske vælgergrupper i mindre grad følger sundhedsrådene og forværrer epidemien (fx sciencedirect.com/science/articl…) [2/11]
Også i DK er der splid mellem vælgergrupperne, når det kommer til corona - og den splid er blevet større efterhånden, som krisen er skredet frem (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). [3/11]
Adfærden er på niveau fra før januar-restriktionerne, og opmærksomheden er faldende. Det kan afspejle ferie og godt vejr, så man kunne mødes i det fri. Udfordringen er dog, at modellerne antager konstant adfærd - og adfærden har stor betydning (sum.dk/Media/6/3/bila…). [2/5]
At adfærden ikke blot handler om ferie afspejles også af vedvarende ændringer i de psykologiske faktorer bag adfærden. I takt med de faldende smittetal er bekymringen faldet støt. Bekymringen er nu på niveau med slut-november, lige inde smitten accelererede. [3/5]
Tillidskurven er knækket, og adfærden påvirkes nu negativt. Vi står i en kritisk fase af epidemien. Regeringen kan ikke "købe ro" med små lunser genåbning. Der skal skabes mening igennem en langsigtet strategi.
Genåbningsdebatten raser og måske kunne lidt "lunser" af genåbning "skabe ro"? Men det er en fejlanalyse. I foråret øgede genåbningerne polariseringen (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…), og genåbningen af de mindste klasser skabte blot yderligere krav om genåbning. [3/7]
Borgerlige vælgere er mere tilbøjelige til at vurdere, at regeringens håndtering er for vidtgående. Yderligere analyser viser, at det i mindre grad handler om ideologi og i højere grad om, at regeringen er fra den anden fløj (psyarxiv.com/4ske2/). [2/6]
Splittelsen retter sig primært mod regeringen og kun i lille grad mod sundhedsmyndighederne. Det er altså primært en politisk splittelse. [3/6]
We face a race between new corona variants & vaccines. Stronger measures are urgent. To motivate fatigued publics, hope is more effective than fear & can be given via a new powerful visual aid: psyarxiv.com/gxcyn. Don't say "flatten the curve". We need to "buy time". 🧵(1/7)
The "flattening the curve"-graph played a key motivating role in initial phases of the pandemic. The message was: Move infections from the present to the future. With vaccines, this is no longer the case as they remove future infections. Those saved now are saved for good. (2/7)
Yet, more infectious variants require stronger epidemic control here and now (cell.com/cell/pdf/S0092…). Publics globally are fatigued (apps.who.int/iris/bitstream…) and, hence, motivating health communication is as important as ever. (3/7)