Trods suspensionen af AZ-vaccinen er opbakningen i DK og en række andre lande uændret. I DK er opbakningen stadig særdeles høj. [2/9]
Ligeledes er tilliden til sundhedsmyndighederne og forskere ikke faldet trods AZ-tumulten. Den er snarere steget. Forskning fra HOPE viser, at transparent kommunikation om negative forhold ved vacciner netop kan øge tilliden (psyarxiv.com/vx84n/). [3/9]
Der er dog social ulighed i vaccinetilslutningen. Unge og lavtuddannede er mindre tilbøjelige til at tage imod en vaccine. [4/9]
Den sociale ulighed ift. uddannelse slår også igennem på oplevelsen af at have tilstrækkelig viden og på opfattelsen af, at det er vigtigt at have nem adgang til tests. Disse forhold kan forstærke problemer med smitteforebyggelse i socialt udsatte områder. [5/9]
Den seneste måling viser stigende bekymring for ens rettigheder og ens privatliv. Den kan synes paradoksalt, givet at genåbningen burde give *mere* frihed. [6/9]
Internationalt er DK stadig lavt placeret ift. demokratiske bekymringer, men er nu højt placeret ift. oplevelsen af at reaktionen er for vidtgående. Det sidste kan skyldes lav smitte koblet med en langsom genåbning. [7/9]
Udviklingerne kan også afspejle strategiskiftet væk fra kommunikation & frivillighed henimod krav til borgere (coronapas) og kommuner (automatiske nedlukninger). Der er fx et klart fald i oplevelsen af håndteringen, som et moralsk projekt, der retfærdiggøre fordømmelse. [8/9]
Opbakningen er stadig høj. Men oplevelsen af mindre frihed skal forstås & modvirkes. At friheden føles mindre trods genåbningen viser, at frihed ikke kun handler om restriktioner. Det handler om strategien. Krisen er lang endnu. Strategien skal derfor være langtidsholdbar. [9/9]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
In press at @apsrjournal: "Partisan polarization is the primary psychological motivation behind political fake news sharing on Twitter" (psyarxiv.com/v45bk). We find that fake news sharers are not less reflected or literate. They just hate the other party more. 🧵[1/13]
Method: We received permission from 2,300 survey users collected by YouGov to scrape their Twitter accounts. We matched their tweets against lists of "fake news" and "real news" web domains and categorized them according to their political slant. [2/13]
How much is shared? Consistent with prior work, fake news seems a small problem. 3 % of tweets link to a fake news domain & only 1 % of the panelists share 75 % of all fake news. Most fake news stories are pro-Republican. Most real news, in contrast, are pro-Democrats. [3/13]
An urgent sense of crisis made people disregard fear and trust and say, "tell us what to do & we'll do it", leading to history's largest behavioral change.
From March to May, we surveyed more than 26,000 individuals across 8 countries: 🇺🇸🇩🇰🇮🇹🇬🇧🇭🇺🇸🇪🇩🇪🇫🇷. We found high levels of especially avoidant (distancing) but also preventive (handwashing) across all countries, independently of covid-cases and policies. [3/8]
En ny fase mod #covid19dk venter med genåbningen. Det er afgørende, at vi der fastholder læren fra 2020: Regeringen kan & bør have tillid til borgerne. Men der er tegn på et strategiskifte. Læs min kronik i @berlingske (berlingske.dk/kronikker/prof…) & denne 🧵[1/9]
Natten til 11. marts 2020 delte @Statsmin en artikel, der argumenterede for frivillig adfærd og kommunikation som strategi mod #covid19dk (thelancet.com/journals/lance…). HOPE-projektet har vist, at den strategi virkede ekstremt effektivt i DK (psyarxiv.com/uzwgf/). [2/9]
Fokus på frivillighed er vigtigt, da pandemien er lang og indgribende. Krisen har radikaliseringspotentiale (psyarxiv.com/ykupt/), & ca. 1 mio. danskere er bekymrede for deres rettigheder jf. HOPE-data. Den andel er lav ift. andre lande, måske pga fokus på frivillighed. [3/9]
Overordnet set støtter en høj andel af befolkningen håndteringen (ca. 70 %). Dette er det højest målte påtværs af de lande vi følger. Der ses dog et lille fald siden feb., og særligt har der de seneste måneder været fald i opbakningen til lukning af uddannelser. [2/11]
Optimismen stiger og bekymringen falder. Bekymringen er nu igen primært rettet mod landets økonomi. [3/11]
Der er særdeles god dokumentation for at splid på Christiansborg skaber splid i befolkningen (doi.org/10.1111/ajps.1…). Studier fra USA viser, at splid gør, at kritiske vælgergrupper i mindre grad følger sundhedsrådene og forværrer epidemien (fx sciencedirect.com/science/articl…) [2/11]
Også i DK er der splid mellem vælgergrupperne, når det kommer til corona - og den splid er blevet større efterhånden, som krisen er skredet frem (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). [3/11]
Adfærden er på niveau fra før januar-restriktionerne, og opmærksomheden er faldende. Det kan afspejle ferie og godt vejr, så man kunne mødes i det fri. Udfordringen er dog, at modellerne antager konstant adfærd - og adfærden har stor betydning (sum.dk/Media/6/3/bila…). [2/5]
At adfærden ikke blot handler om ferie afspejles også af vedvarende ændringer i de psykologiske faktorer bag adfærden. I takt med de faldende smittetal er bekymringen faldet støt. Bekymringen er nu på niveau med slut-november, lige inde smitten accelererede. [3/5]