An urgent sense of crisis made people disregard fear and trust and say, "tell us what to do & we'll do it", leading to history's largest behavioral change.
From March to May, we surveyed more than 26,000 individuals across 8 countries: 🇺🇸🇩🇰🇮🇹🇬🇧🇭🇺🇸🇪🇩🇪🇫🇷. We found high levels of especially avoidant (distancing) but also preventive (handwashing) across all countries, independently of covid-cases and policies. [3/8]
While personal worry did correlate with individual-level protective behavior, self-efficacy was equally strong, if not stronger. Two alternative routes, trust in others and in the system, did not contribute positively to compliance. [4/8]
The strength of the correlations for self-efficacy were consistent across countries. Furthermore, using a panel component of the data, we provide evidence that self-efficacy can change and that these changes drive protective behavior. [5/8]
Finally, when self-efficacy was high there were little additional effects of worry on either avoidant or preventive behavior. Hence, knowing what to do and feeling capable of doing it created a pathway to compliance without fear. [6/8]
These results are not just of historic interest. They are key for authorities here and now. Fear may foster distress, support of undemocratic means and, as shown here, may not be most effective.
Authorities should focus on fostering efficacy, through clear communication. [7/8]
The preprint is available here as well as links to data and command files: psyarxiv.com/uzwgf. [THE END]
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
En ny fase mod #covid19dk venter med genåbningen. Det er afgørende, at vi der fastholder læren fra 2020: Regeringen kan & bør have tillid til borgerne. Men der er tegn på et strategiskifte. Læs min kronik i @berlingske (berlingske.dk/kronikker/prof…) & denne 🧵[1/9]
Natten til 11. marts 2020 delte @Statsmin en artikel, der argumenterede for frivillig adfærd og kommunikation som strategi mod #covid19dk (thelancet.com/journals/lance…). HOPE-projektet har vist, at den strategi virkede ekstremt effektivt i DK (psyarxiv.com/uzwgf/). [2/9]
Fokus på frivillighed er vigtigt, da pandemien er lang og indgribende. Krisen har radikaliseringspotentiale (psyarxiv.com/ykupt/), & ca. 1 mio. danskere er bekymrede for deres rettigheder jf. HOPE-data. Den andel er lav ift. andre lande, måske pga fokus på frivillighed. [3/9]
Overordnet set støtter en høj andel af befolkningen håndteringen (ca. 70 %). Dette er det højest målte påtværs af de lande vi følger. Der ses dog et lille fald siden feb., og særligt har der de seneste måneder været fald i opbakningen til lukning af uddannelser. [2/11]
Optimismen stiger og bekymringen falder. Bekymringen er nu igen primært rettet mod landets økonomi. [3/11]
Der er særdeles god dokumentation for at splid på Christiansborg skaber splid i befolkningen (doi.org/10.1111/ajps.1…). Studier fra USA viser, at splid gør, at kritiske vælgergrupper i mindre grad følger sundhedsrådene og forværrer epidemien (fx sciencedirect.com/science/articl…) [2/11]
Også i DK er der splid mellem vælgergrupperne, når det kommer til corona - og den splid er blevet større efterhånden, som krisen er skredet frem (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…). [3/11]
Adfærden er på niveau fra før januar-restriktionerne, og opmærksomheden er faldende. Det kan afspejle ferie og godt vejr, så man kunne mødes i det fri. Udfordringen er dog, at modellerne antager konstant adfærd - og adfærden har stor betydning (sum.dk/Media/6/3/bila…). [2/5]
At adfærden ikke blot handler om ferie afspejles også af vedvarende ændringer i de psykologiske faktorer bag adfærden. I takt med de faldende smittetal er bekymringen faldet støt. Bekymringen er nu på niveau med slut-november, lige inde smitten accelererede. [3/5]
Tillidskurven er knækket, og adfærden påvirkes nu negativt. Vi står i en kritisk fase af epidemien. Regeringen kan ikke "købe ro" med små lunser genåbning. Der skal skabes mening igennem en langsigtet strategi.
Genåbningsdebatten raser og måske kunne lidt "lunser" af genåbning "skabe ro"? Men det er en fejlanalyse. I foråret øgede genåbningerne polariseringen (raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/…), og genåbningen af de mindste klasser skabte blot yderligere krav om genåbning. [3/7]
Borgerlige vælgere er mere tilbøjelige til at vurdere, at regeringens håndtering er for vidtgående. Yderligere analyser viser, at det i mindre grad handler om ideologi og i højere grad om, at regeringen er fra den anden fløj (psyarxiv.com/4ske2/). [2/6]
Splittelsen retter sig primært mod regeringen og kun i lille grad mod sundhedsmyndighederne. Det er altså primært en politisk splittelse. [3/6]