Thread by @GenreResearch

En tråd om værdien af humaniora i anledning af en fyringsrunde.

I går 9.00-9.15 sad jeg - i lighed med alle mine andre gode og hårdtarbejdende kolleger på Det Humanistiske Fakultet på @koebenhavns_uni - foran min computer og ventede på en mail.

Mailen skulle oplyse mig om, hvor vidt jeg skulle indstilles til afskedigelse, eller om jeg var "gået fri". Det var naturligvis et dybt ubehageligt kvarter, men heldigvis havde ledelsen tilladt, at man ikke var på sit kontor, hvis bare man var på campus og havde sin mail åben.

Så jeg havde gemt mig i et hjørne af en café med en TV-serie og et par hørebøffer, så jeg ikke bare sad og stirrede dumt på min skærm.

Jeg gik fri i denne omgang. Det var jeg naturligvis glad for, men der er malurt i det bæger, for prisen for at jeg gik fri var at andre gode mennesker, der laver deres arbejde med stor omhu og kompetence, mistede deres stilling i stedet.

Det er den tredje fyringsrunde, jeg har været med til på fakultetet siden 2011, og de sidste to runder har tilsammen været bloddryppende. Et fakultet med ca. 800 fastansatte i det videnskabelige og det administrative personale har mistet 150 stillinger.

Det er resultatet af en fordodobling af den statslige grønthøster. Oven i grønthøsterens 2% årlige budgetreduktion, lægger det såkaldte "omprioriteringsbidrag" 2% mere.

Gør det nogle år i træk, og det har man gjort, og det bliver hurtigt til rigtig mange penge, der kværnes ud af uddannelsessystemet.

Et af resultaterne så vi i dag.

Det er uddannelses-strategisk tænkning som non-tænkning.

Danmark er et lille land og mange fagligheder findes kun på et eller nogle få universiteter, så når et fag beskæres eller forsvinder på et universitet, er det hele landets ekspertviden på det område, der reduceres eller helt forsvinder.

Fra politisk hold ser det igen og igen ud til, at deniability er den egentlige politiske hovedinteresse. Det gælder om, at nedskæringsbeslutningerne ligger hos de enkelte ledelser, så politikerne kan pege på ledelserne, når ansvaret for en nedskæring skal placeres.

Men det er jo altså rammevilkårene, som gør, at en nedskæring bliver nødvendig, og de vilkår sættes politisk. Lidt skarpt sagt: Man vil hellere have skattelettelser end viden, så derfor blev mine kolleger fyret i går.

Og man vil gerne stolt vise skattelettelserne frem, men ikke have ansvaret for skadevirkningerne, derfor overlades det til "de ansvarlige ledelser" (der netop IKKE har ansvaret for, at der må skæres ned), så man har sin deniability intakt.

Så er der - heldigvis - mere engagement og tilstedeværelse fra de studerende. Denne her meddelelse hang til os på et meget synligt sted, og her står der skønne studerende og udpeger de kærlige hilsner. Studerende er bare bedst.

(Billedet selv er vist i øvrigt taget af Louise Machholdt Høyer.)

Men altså: konsekvensen af den politiske dobbelthed af nedskæringer og ansvarsfralæggelse er, at beslutninger, der har afgørende betydning for, hvilken viden Danmark har adgang til, reelt afgøres af den lokale økonomiske situation på den enkelte uddannelsesanstalt.

Så, hvad er det for en viden, der i dag har været i skudlinjen? Hvad er det for emner, som ikke er vigtigere for landet, end at vi kan overlade det til en lokal ledelses økonomiske situation at afgøre, om vi skal have specialistviden om dem?

(Et lille udvalg; der er mange flere)

((humaniora er ikke det eneste område, som rammes hårdt i disse år, men jeg vil lade de andre områder tale for sig selv, idet jeg dog bemærker, at de fuldstændig lige så nemme at forsvare))

Russisk.

Nej, hvem har dog sådan for alvor brug for russisk? En totalitær atom-supermagt i vores baghave, som ser ud til aktivt at forsøge at undergrave og styre de bærende strukturer i verdenspolitikken. Behøver vi vide noget om den? Ekspertviden, ligefrem?

Kinesisk.

Overflødig viden! En af verdens største økonomier, atommagt, stadig på en vis måde kommunistisk, muligvis verdens dominerende magt i fremtiden. Altafgørende diplomatisk spiller i Asien og central alle andre steder Verden mest folkerige stat.

Det moderne Indien. Vi aner ikke en pind i Danmark, spørg @rkadelhi om det. Betyder det noget for os? Tja, regional stormagt, ikke fuldt stabil atommagt i en vedblivende konflik med en anden meget lidt stabil atommagt, kæmpe potentiale for udviklinger og ulykker?

Fransk, tysk, spansk, italiensk? Who cares? Vi er bare i en politisk-økonomisk union med dem og udgør sådan set sammen med dem en af verdens økonomiske og politiske supermagter. Dem kan vi da umuligt have brug for præcis og nuanceret forskningsviden om. I øvrigt taler de engelsk.

Og nu vi er ved det: engelsk. Det taler vi jo allesammen. Det kan godt være, at den anglofone verden har bragt os BÅDE Brexit og Trump, og at det er verdens næsten officielle lingua franca og altdominerende videnskabssprog. Men hvorfor skulle vi have brug for specialviden om det?

Tilgiv sarkasmen. Den klæder mig dårligt. Men nogle gange kan jeg godt mangle et mere nøgternt sprog, når jeg bliver indigneret.

Jeg kunne sådan set fortsætte hele vejen igennem vores fagrække, og hver gang ville pointen være den samme. Det er ikke svært. Emnerne er naturligvis herude, fordi de er relevante og vigtige.

Jeg kunne gå ind i de enkelte forskningsprojekter. Det ville give en meget smuk blanding af grundforskningsprojekter, som er samfundsmæssigt centrale, hvis vi mener, at viden er en afgørende værdi, og anvendte projekter, der retter sig direkte imod konkrete samfundsproblemer.

Og det er vel at mærke på det formodet "ubrugelige" humaniora. De samme pointer er lige så nemme at lave på de andre fagområder, hvor der også skæres ned. Mønsteret er altid det samme. Ledelsen har problemet, de ansatte rammes, Danmark taber, og politikerne vasker hænderne.

Så det ville være meget opmuntrende, hvis man for det første kunne stoppe forestillingen om, at universiteterne bare kan bære en fortsat nedskæring. Det kan de ikke; der sker skade på dem og på det danske samfund - HVER GANG.

OG det ville være godt, hvis uddannelses-og forskningsstrategiske beslutninger af national rækkevidde blev mere frigjorte fra, at blive bestemt af helt lokale budgethensyn.

Det kunne da være et godt emne til en valgkamp, så det hele ikke kommer til at handle om, at vi nu har en nazi-lignende figur opstillet til folketingsvalget.

Og nu vi er der: Hvis man vil vide, om det er en god idé at stemme på netop ham, så KUNNE man jo prøve at spørge nogle af de forskere vi har, der er specialister i krigen i Bosnien i begyndelsen af 1990'erne. Det har de ret velovervejede og ganske beslutsomme synspunkter på.

@threadreaderapp please unroll

Jeg hæfter lige denne her på fra @Forskerforum1.

En uhyre kreativ måde at hive ressourcer ud af området, mens man slipper for ansvaret. Her kan man hævde at give pengene og sikre, at man ikke har givet pengene. Smart, men destruktivt og deprimerende.

forskeren.dk/staten-kraever…

Og følgende lille ildspruder fra @DMCamilla hører naturligvis også med. Klapsalver hele vejen over.

(Vi har i øvrigt lige fået en opgørelse, som viser, at vi reelt har 13, ikke 11, "uansøgte afskedigelser" - deprimerende)

uniavisen.dk/utroligt-at-de…

Og denne her skal vel også på, nu vi er i #fv2019:

https://twitter.com/oestergaard/status/1133334556101234689