, 20 tweets, 5 min read Read on Twitter
Hey! Jeg har noget jeg gerne vil vise jer. For et par dage siden fik jeg lov til at komme med ned i maskinrummet på et af de største arkivdigitaliseringsprojekter i Europa. Det synes jeg næsten I skal have lov at se.
FN er lige nu i gang med at digitalisere arkiverne fra Folkeforbundet (den organisation der var FNs forløber og som eksisterede 1919-46). Folkeforbundets arkiv består af 15 millioner dokumenter. Det er mange.
Alt ned til den mindste lille kvittering og togbillet i det arkiv bliver nu digitaliseret. Krøllede konvolutter, skriblerier på bagsiden af en papirserviet, kruseduller og margennoter. Hvis nogen har gemt det for 90 år siden bliver det nu digitaliseret og lagt online.
Helt konkret foregår det på den her måde: man tager det oprindelige arkiv en æske af gangen og tømmer æsken for indhold.
Så overfører man indholdet til en moderne arkivæske af syrefrit papir, der ikke nedbryder dokumenterne sådan som de gamle æsker risikerede at gøre.
Så fjerner man alt der er af metal (clips, hæfteklammer osv.); det kan ruste og ødelægge papiret, og det kan smadre de hundedyre scannere, dokumenterne skal igennem.
Fire arkivassistenter reparerer skader på papirerne (huller og rifter). Til det bruger de verdens allertyndeste japanske papir
... Og hjemmerørt melklister. Da ingen af arkivassistenterne er uddannede konservatorer, har man efter rådgivning besluttet kun at lave reparationer der er simple og reversible. Papir og melklister er nemt at få af igen.
Derefter stryger man alle dokumenterne med et lillebitte dokumentstrygejern (jeg elsker det)
Og så er papirerne klar til scanning (tjek ligedet øverste dokument der er underskrevet af Kejser Hirohito med flotte røde tegn)
Dokumenterne bliver scannet på syv kæmpescannere. Alle scannere bliver håndfodret for at skåne dokumenterne, men de roterer og tilskærer automatisk billederne så de alle bliver helt ensartede. Dokumenterne bliver også OCR-behandlet så man kan lave tekstsøgninger i dem.
De fysiske dokumenter bliver nu sendt retur til arkivet (heldigvis bliver de ikke destrueret, det sker nogle gange i forbindelse med digitalisering).
Nu kommer nørderne så ind i billedet. Der skal lægges metadata på de enkelte sagsmapper. Dvs. at nogen skal omsætte den oprindelige, tit temmelig rodede og sværtlæselige sagsbeskrivelse (se eks) til nogenlunde ensartede oplysninger der kan lægges ind i en standardiseret matrix
Den tekniske kvalitet skal også tjekkes.
Den er helt vildt høj. Her kan man fx se resterne af et rødt farvebånd i t og et q. Hvis man var skrivemaskinehistoriker var det måske nyttig viden :)
Og så er dokumterne ellers klar til at komme online. Lige nu scanner man ca. 15.000 dokumenter om dagen, man har lige rundet 5 mio indscanninger, og man regner med at alle 15 mio dokumenter er klar online i 2020.
Hvorfor laver man overhovedet sådan et projekt, spørger I måske (hvis I stadig hænger på). Det gør man af to grunde. For det første pga. bevaring. Fysiske arkiver kan brænde, blive oversvømmet og få skimmelsvamp. Det kan digitale arkiver ikke.
Endnu mere vigtigt: man gør det fordi det demokratiserer adgangen til arkiverne. Folkeforbundsarkivet er interessant for forskere fra hele verden. Men d er hundedyrt at rejse t Geneve og bo der i uger el måneder mens man finder, læser og fotograferer de dokumenter man skal bruge
Konsekvensen har været, at det indtil nu stort set kun er vesteuropæiske og amerikanske forskere, der har kunnet bruge arkiverne. Fra 2021 kan kinesiske, indiske og arabiske forskere også skrive deres versioner af historien om int politik i mellemkrigstiden. Det er ret stort.
Og nu smutter jeg nordpå med min egen lille souvenir - en af de originale arkivæsker, der har indeholdt dokumenter, jeg selv har forsket i. Den slags der gør en nørd lykkelig :) //
Missing some Tweet in this thread?
You can try to force a refresh.

Like this thread? Get email updates or save it to PDF!

Subscribe to Karen Gram-Skjoldage
Profile picture

Get real-time email alerts when new unrolls are available from this author!

This content may be removed anytime!

Twitter may remove this content at anytime, convert it as a PDF, save and print for later use!

Try unrolling a thread yourself!

how to unroll video

1) Follow Thread Reader App on Twitter so you can easily mention us!

2) Go to a Twitter thread (series of Tweets by the same owner) and mention us with a keyword "unroll" @threadreaderapp unroll

You can practice here first or read more on our help page!

Follow Us on Twitter!

Did Thread Reader help you today?

Support us! We are indie developers!


This site is made by just three indie developers on a laptop doing marketing, support and development! Read more about the story.

Become a Premium Member ($3.00/month or $30.00/year) and get exclusive features!

Become Premium

Too expensive? Make a small donation by buying us coffee ($5) or help with server cost ($10)

Donate via Paypal Become our Patreon

Thank you for your support!