Har givet mig selv lidt (meget privilegerede) lektier for og er derfor gået i gang med at se CL-finalerne kronologisk fra '95 og frem, eftersom Viaplay har lagt dem online. Det kalder på en tråd med noter.
('95: AJA-ACM 1-0): Hård kost at begynde med en af de mindst ophidsende finaler i CL-regi. Godt hjulpet på vej af løbebanen i Wien, der sætter en kæp i hjulet på et ellers flot lydtæppe.
('95) Taktisk springer det i øjnene, at der spilles meget komptakt, men ikke i den forstand, vi bruger udtrykket i dag. Holdene bruger ofte et meget lille område af banen, hvilket skaber god plads til backs. Det udnytter Milan bedst ved Panucci.
('95) Desuden prøver holdene, særligt Ajax, sig mest af halvlange, flade pasninger frem i banen, der gerne skal bryde en kæde. Det fungerer ikke rigtig, når endestationen ofte er lige ude foran feltet, der, i forlængelse af seneste tweet, er overbefolket. Det bliver rodet.
('95) Det kan undre, at Van Gaals imitation af et højt ben fra Desailly ikke er blevet mere ikonisk, end tilfældet er - eksempelvis på højde med hans fald mod Arsenal i '16. Flot teknik. dailymail.co.uk/sport/football…
('95) Jeg var ikke fyldt tre år, da finalen fandt sted, så det er første gang, jeg ser den. Det er derfor første gang, jeg sådan rigtigt kan værdsætte en række spillere. Sebastiano Rossi eksempelvis. Dygtig målmand for hvem kampen var den tredje Champions League-finale i streg.
('95) Det siger meget om Italiens kvalitet på målmandsposten, særligt i den periode, at Rossi aldrig fik en landskamp. Han blev end ikke udtaget til en landsholdstrup.
('95) Det er egentlig ret vildt, at AC Milan starter den sæson med Ruud Gullit og Marco Van Basten på holdkortet, men ender med at spille finalen med Marco Simone og Daniele Massaro oppe foran.
('95) Gullit blev selvfølgelig solgt i november året forinden, og Van Basten - lærte vi siden hen - havde allerede spillet karrierens sidste kamp to år tidligere (CL-finalen mod Marseille, hvor AC Milan, ligesom her mod Ajax, tabte 0-1). Forbandede ankel.
('95) Særligt Simone er dog en fed spiller og ligesom Rossi en spiller, jeg grundet alder og profil aldrig rigtigt har værdsat på højde med en række af kampens andre aktører.
('95) Med alder mener jeg, at jeg alligevel senere har stiftet bekendtskab med spillere som Maldini, Costacurta, Panucci, Albertini, Desailly, Boban, De Boer-tvillingerne, Van Der Sar, Overmars, Litmanen, Seedorf, Davids, Rijkaard og Reiziger.
('95) Og med profil mener jeg, at omdømmet hos spillere som Baresi, Blind og Donadoni selvfølgelig ikke har kunnet gå min næse forbi, selvom de har haft nogle af deres bedste år før jeg blev født.
('95) Holdene stiller sig noget mere bredt, tilsyneladende på Ajax' initiativ, i anden halvleg. Men begge hold får også lov til at stå højt med bagkæderne, når bolden sættes i gang nedefra. Der presses ikke højt.
('95) Det betyder, at begge hold får lov til at bruge så lang tid, de nu har lyst, til at spille bolden op fra målmanden, og begge hold har masser af plads i deres respektive første tredjedel. Det bidrager til det relativt lave tempo i lange perioder af kampen.
('95) Det er måske det største skel fra de tendenser, der hersker i moderne fodbold på topniveau i dag.
('95) Hos Milan skal meget af spillet gå gennem Boban i venstresiden. Han skal drive bolden frem fra midten af banen, falde indad, når han når den sidste tredjedel, og så gerne finde Simone i bagrummet. Det lykkes dog sjældent. Alligevel er Boban en fornøjelse. Flot spiller.
(‘95) Kan konstatere, at VAR har ødelagt noget oppe i hovedet på mig. Efter knap en times spil spiller Kanu Litmanen fri i højre side af Milans felt, meget tydeligt en meters penge offside, men jeg når alligevel at tænke i et splitsekund, at det er fint, han lader den køre.
(‘95) I øvrigt godt set af Van Gaal at sætte Kanu ind som nier i stedet for Ronald De Boer, der som nier ikke lige er min kop te. De Boer rykker ned på midtbanen, og Kanu er meget bedre til at falde ned som spilstation, der giver plads som Litmanen kan løbe ind i.
(‘95) Er dog heller ikke helt vild med De Boer som otter (?). Kunne Seedorf, der blev skiftet ud til fordel for Kanu, virkelig ikke løse den opgave bedre? De Boer flagrer til tider.
(‘95) Med 20 minutter igen skifter Van Gaal Patrick Kluivert ind i stedet for Litmanen og har altså foreløbigt brugt sine udskiftninger på at bringe to 18-årige i spil.
(‘95) Marco Simone vokser på mig, men han bliver også fortsat sat fint op, efter at Boban er kommet over i højre side. Capello har sat dem fint op, men de kan fortsat ikke få spillet sig ind i feltet.
(‘95) Samme mønster tegner sig hos Ajax. De fleste angreb bliver afsluttet med et skud fra udenfor feltet. Som oftest uden kvalitet. Risiciene bliver færre og færre nu.
(‘95) 18-årigt Kluivert scorer til 1-0 for Ajax efter lidt hurtigt småspil på kanten af Milans felt, der spiller Kluivert fri en-mod-en med Rossi. Lang tå og mål.
(‘95) Men underligt ukoncentreret af Milan. Baresi og Desailly står nærmest og holder i hånd så fokuseret er de begge på at nå Rijkaard, der som konsekvens kan spille en alt for umarkeret Kluivert fri. Boban står nærmest Kluivert, hvilket næppe kan have været planen.
('95) Det ender 1-0 og Ajax vinder pokalen med de store ører for fjerde gang - første og hidtil eneste gang i Champions League-regi (før da var det selvfølgelig de fantastiske tre i træk i starthalvfjerserne, da det hed Mesterholdenes Europa Cup).
('96: AJA-JUV 1-1 - JUV STR.): Videre til 1996, hvor Ajax igen er finalen med italiensk modstand, denne gang Juventus. Van der Sar, Blind, De Boer-tvillingerne, Davids, Finidi George og Litmanen er gengangere fra startopstillingen, hvortil Kanu denne gang har fundet vej.
('96) Desuden er nu 19-årige Patrick Kluivert, der afgjorde finalen året forinden, igen at finde på bænken.
('96) Hos Juventus har vi blandt andre en (semi-)langhåret Conte, Del Piero med Kevin Kuranyi-skæg og Vialli-Ravanelli på toppen. En smal midtbanekæde med tre nuværende dygtige trænere i Conte, Paulo Sousa og Deschamps.
('96) Vi er på Olimpico i Rom, og igen er der altså løbebane, men med fin stemning til trods.
('96) Ligesom året før ser det ud til, at der spilles med en Adidas Questra (bolden kendt fra VM '94 i USA.
('96) Ajax starter kampen nærmest identisk med '95-finalen, hvis jeg ikke husker forkert. En bold bagud, ud til venstresiden, videre op til venstrekanten, der trækker ind i banen og forsøger at drible sig mellem to modspillere. Frispark.
('96) Et noget andet kampbillede end året før. Den får fuld gas med lange og til tider også høje bolde fremad banen og (særligt i Juventus' tilfælde) på tværs. Men sjældent bagud.
('96) Ajax er lidt mere tilbøjelige til at bygge op bagfra, men det er ikke med særlig stor tålmodighed, inden de tyer til en lang fra van der Sar. Det er ikke lige kønt alt sammen, men det kan stadig være sjovt at se på.
('96) Antonio Conte er all over the place, og hans gestik leder tankerne hen på Stade de France godt og vel 20 år senere. Han er tændt.
('96) Ravanelli med et 1-0-mål, der i æstetik meget fint opsummerer kampens indledning. Kommunikationsfejl mellem van der Sar og Frank de Boer, og Ravanelli ender med at dirigere den ind fra en meget spids vinkel. Ikke decideret kønt alt sammen, men meget sjovt at se på.
('96) Dejlig jubelscene fra Fabrizio Ravanelli. Meget Marco Tardelli'sk.
('96) Målet ændrer ikke på kampbilledet. Ligesom i '95 er det mest Ajax, der vil spille op bagfra, og igen står begge hold med høje bagkæder i opspillet, fordi de ikke bliver presset. Forskellen er, at holdene her har fået bedre øje for de bagrum, det skaber ved omstillinger.
('96) Også interessant, at Ronald de Boer denne gang starter inde på otteren. Louis van Gaal har tydeligvis ikke lyttet til min kritik fra '95-finalen, og det skal være ham vel undt, for de Boer gør det nu ganske udmærket.
('96) Det vedbliver at være rodet og en anelse kaotisk. Begge hold bliver nemt fanget med alt for meget plads mellem de to bageste kæder. For Juventus handler det meget om at få bolden til Del Piero, der kan lave noget magi. Og det gør han skam fra tid til anden. Sikke et talent.
('96) Den store fornøjelse hos Ajax er Finidi George, som jeg gerne skal indrømme, jeg ikke rigtig kendte til, før jeg så ham i '95-finalen. Da gjorde han ikke det helt store væsen af sig, men han har drevet rundt med Juve-venstrebacken Pessotto.
('96) Fra Lippis synspunkt er det dog bekymrende, hvor nemt Ajax har ved at flække den ud til George, der får god tid og plads til at udfordre.
('96) Ravanelli har været forfærdelig siden sit mål. Underlige teknisk fejl og bemærkelsesværdigt hasarderede afleveringer uden modtager.
('96) Kommentatorerne har et noget andet indtryk af Finidi George end jeg. Svag præstation, lyder det.
('96) Så fik vi også Ciro Ferrara i billedet kort inden pausen. Otte år senere startede han trænerkarrieren som assistent for netop Lippi, hvor han blev til og med VM i Tyskland i 2006. Det gik jo godt.
('96) 1-1 kort før pausen. Frank de Boer hakker et frispark direkte på Peruzzi, der giver en retur, der kort efter havner hos Litmanen. Bum. Et mål, der egentligt fint opsummerer en sjov, men langt fra inspirerende første halvleg.
('96) Conte måtte humpe ud kort inden pausen. Det har, med Jugovic inde i stedet, tilsyneladende hjulpet Juventus til at stå lidt tættere mellem de to bageste kæder. Det er mere solidt, selvom den offensive del af spillet stadig er præget af fuld fart frem og happy go lucky.
('96) Det kan dog også lige så godt være et produkt af, at van Gaal har sendt Kluivert ind i stedet for Musampa og roteret godt og grundigt rundt på holdet. De skal lige finde deres fødder.
('96) Van Gaal er i øvrigt noget mere rolig i sit kropssprog i år. Øv.
('96) Ikke så meget pis fra Peruzzi. Den får bare fuld smadder hver gang, hvad enten det er udspark eller målspark. Gad godt vide, hvad han i dag synes om landvindingerne på målmandsfronten.
('96) Seere med endetal 3 havde mulighed for at ringe ind og stemme på årets mål. Tider.
('96) Jævnfør mit tidligere tweet om Angelo Peruzzi, går det nu op for mig, at han har en 17-årig søn, Mattia, der spiller på Lazios Primavera-hold. Som målmand. Ham glæder jeg mig pludselig til at se.
('96) Ajax på mere end 60 % boldbesiddelse midtvejs i anden halvleg, men de bruger den ikke særligt nyttigt. Det fortsætter i samme gænge som hidtil.
('96) De momentvise glimt af noget flot kommer i den her kamp fra Jari Litmanen og Del Piero, men det er for sjældent. Dog også stor kudos til Edgar Davids, der spiller en god kamp.
('96) Vialli, der desværre har været usynlig hele kampen igennem, kommer til et fint forsøg kort før slutfløjt på den ordinære spilletid, men vi skal ud i forlænget. Puha. Jeg ved ikke rigtig, om det nu virkelig også er en kamp, vi har brug for 30 minutter mere af.
('96) Der er tilsyneladende blevet gjort seerne en tjeneste, og der vises kun highlights fra den forlængede spilletid i den udgave, der er på Viaplay. Det virker umiddelbart OK.
('96) Straffesparkskonkurrencen er heller ikke det helt store at skrive hjem om. Edgar Davids brænder svagt det første for Ajax, og det kommer de ikke tilbage fra. Juventus vinder 5-3 efter straffespark, og det er nu fortjent nok. Men langt fra nogen stor finale.
(’97: JUV-BVB 3-1): Videre til et meget åbent stadion. Vi er på det olympiske stadion i München, og Juventus er gengangere i finalen, mens det denne gang er modstanderen, der spiller finale i sit eget land. Der er dog næsten lige langt fra München til Dortmund som til Torino.
('97) Få gengangere hos Juve. Peruzzi, Ferrara og Deschamps starter igen inde, mens De Livio og Jugovic er blevet opgraderet til en startplads. Porrini, der året før så hele kampen fra bænken, spiller højreback, og Del Piero er denne gang på bænken fra start.
('97) Hos Dortmund stiller man med Paulo Sousa, der startede '96-finalen for netop Juventus. Ellers en masse fine navne, som jeg enten husker at have set eller husker min far nævne i flæng (man er vel sønderjyde). Karl-Heinz Riedle, Matthias Sammer, Andreas Möller, Stefan Reuter.
('97) Det ligner reelt en 3-5-2 fra Dortmund mod en 4-3-1-2 med flad, smal midtbane og Zidane som 10'er fra Juventus, når de to respektive hold angriber. Det kan godt blive sjovt at se på.
('97) Ottmar Hitzfeld og Lippi på bænkene. Glæder mig især til at se, hvordan Lippi orkestrerer det her Juventus. Det er jo noget helt, helt andet end året.
('97) Det er den samme Peruzzi som året før, men denne gang er der en plan. Det ser ud til, at det gælder om at ramme Boksic, der trækker en smule ned i banen og kan heade den videre til Vieri i rummet bag. Simpelt, godt set, og det bliver allerede farligt tidligt.
('97) I år er det også lidt mere tydeligt, at Deschamps trækker ned og binder de to bageste kæder sammen for Juventus i opspillet. Det gør han godt.
('97) Spillerne går ikke af vejen for en glidende tackling. Særligt Paulo Sousa, men det er ikke altid helt af egen fri vilje mens modstanderen er i boldbesiddelse. Han får også lavet et par dårlige førsteberøringer og ender med at ligge ned i forsøget på at råde bod på det.
('97) Didier Deschamps er en kæmpe chef i den her kamp. Nøj, hvor er han god. Zidane er til gengæld slet ikke kommet i gang, men der bliver også spillet for meget hen over og forbi ham.
('97) Juventus har været bedst, men det er Dortmund, der scorer til 1-0 efter knap en halv time. En clearing fra et højrnespark ender hos Lambert, der sender den ind til Riedle, der via en brysttæmning nærmest lægger op til sig selv.
('97) Di Livio er så opsat på at forsøge at trække en (meget mislykket) offside, at han helt overser, at han er tættest på at kunne markere Riedle, der som konsekvens står alt for fri.
('97) 2-0 kort efter. Hjørnespark i hovedet på Riedle, der i den her kamp ligner verdens bedste fodboldspiller så længe bolden er i omkring to meters højde. Hitzfeld og Lippi ser nogenlunde lige ekstatiske ud på sidelinjen.
('97) En igen ret så sjov, men ikke altid lige inspirerende første halvleg. I anden halvleg skal vi have Del Piero på banen i stedet for højrebacken Porrini.
('97) De Livio rykker ned og tager backen, og det ser ud til, at Del Piero lægger sig op ved siden af Zidane, eller i hvert fald at de to skiftes til at støtte Deschamps og Jugovic. Interessant.
('97) Stemningen er i øvrigt som de foregående år. Flot, men meget hæmmet af løbebanen. Hvorfor ikke snart prøve noget nyt på den front?
('97) Juventus kommer stadig til de bedste chancer, men de får ikke spillet sig i feltet. De tyer sig meget til individuelle løsninger fra Zidane eller Del Piero, der skiftevis falder ind og ud af kampen, mens Deschamps fortsat er eneste konstant. Konstant dygtig.
('97) Så fik Juve arbejdet sig ind i feltet og jackpot med det samme. Boksic går til baglinjen, ind til Del Piero, der er forkert positioneret, men alligevel dirigerer den ind med indersiden bag om støttebenet. Lækkert. Game on.
('97) Juventus får ikke rigtig brugt målet til at etablere et tungere pres, og i stedet står den kort efter 3-1 til Dortmund ved Lars Ricken, der lige er kommet på banen. En hurtig omstilling havner hos ham i højre side af banen, hvor han lobber den ind fra lang afstand.
('97) Frækt af den 20-årige Ricken, der ender med at spille hele seniorkarrieren i Dortmund. I dag arbejder han i klubbens ungdomsafdeling.
('97) Vi får Dortmunds nuværende sportsdirektør Michael Zorc på banen til de sidste minutter. Det betyder, at over halvdelen af de spillere, Dortmund bringer i spil, ender med at få en stilling i klubben efter spillerkarrieren.
('97) De otte spillere er: Karl-Heinz Riedle, Stefan Klos, Mathias Sammer, Jörg Heinrich, Stefan Reuter, Heiko Herrlich, Lars Ricken, Michael Zorc.
('97) Juve kaster en masse frem efter Dortmunds 3-1-mål, men det bliver aldrig rigtigt farligt, mest bare rodet. Dortmund vinder Champions League for første og hidtil eneste gang, og redder en sæson, der ellers kun endte med en tredjeplads i Bundesligaen. Juve kan være skuffede.
('98: RMA - JUV) Vi er taget til Amsterdam til hvad der endelig ligner ordentlige stadionforhold til en CL-finale. Og lyden i øregangene matcher, for Svend Gehrs og Preben Elkjær guider os igennem. Gehrs beretter om en nyklassiker med fokus på et Real-hold i økonomisk krise.
('98) Åh, det er året med Real i oversized Kelme-trøjer med Teka på maven og Juve i Kappa. Smukt.q
('98) Hvis du for et par dage siden havde fortalt mig, at de to Angelo'er Peruzzi og De Livio havde spillet tre Champions League-finaler i træk, havde jeg ikke troet på dig, men det er altså det, vi ser i dag.
('98) Det er fortsat Lippi ved roret i Juve, og han prøver for tredje finale i træk en ny formation. Det ligner 3-4-1-2 med wingbacks og Zidane som 10'er. Gengangere fra '97-startelleveren: Peruzzi, Deschamps, Zidane, Di Livio, Iuliano, Montero.
('98) Glæder mig til at holde øje med den 24-årige angriber Filippo Inzaghi. "Pippo" kalder de ham. Han blev hentet til som Serie A-topscorer fra Atalanta inden sæsonen. 18 mål i 31 ligakampe i sin første sæson i Juve. Godt nok med ni mål op til ligatopscorer Bierhoff, men flot.
('98) Real Madrid kommer i en 4-3-1-2 med 20-årige Raul bag 29-årige Predrag Mijatovic og 22-årige Fernando Morientes. De har også en 22-årige Clarence Seedorf, der tre år forinden var i CL-finalen med Ajax.
('98) Ligeledes i '95-finalen var Christian Panucci med for AC Milan, nu starter han og Seedorf begge inde på samme hold. Fernando Hierro styrer Real-forsvaret, venstrebacken Roberto Carlos er i gang med sin anden sæson i kongeklubben, i mål er Bodo Illgner valgt over Cañizares.
('98) Vi skal selvfølgelig også runde Del Piero, der starter ved siden af Inzaghi for Juve. Nu 23 år, spiller også sin tredje CL-finale i træk og er i gang med en fantastisk sæson. 21 Serie A-mål og 10 mål i CL, hvilket, hvis vi ikke ser et mirakel i dag, gør ham til topscorer.
('98) Svend Gehrs kalder Del Piero for "den mest hotte spiller i international fodbold overhovedet i øjeblikket". Scenen er sat.
('98) Hos bænken hos Real Madrid er tyskeren Jupp Heynckes, der er en presset mand i sin første sæson i den spanske hovedstad. Dog ikke hans første sæson i spansk fodbold efter trænerophold i Bilbao og Tenerife. Vandt i 70'erne UEFA Cuppen med Gladbach og har også været i Bayern.
('98) Real starter med bolden og losser den via Roberto Carlos op mod Morientes. Den havner hos Peruzzi, der giver den en på lampen. Alt ved det gamle.
('98) Det ser igen ud til, at det er Didier Deschamps, der skal diktere spillet hos Juventus, og det skal gerne være med Zidane til at finde løsningerne i offensiven. Real Madrid spiller mere varieret, men det er meget direkte hos begge hold. Raul kender én vej, og det er frem.
('98) Sjov kamp. Ingen taktiske innovationer, og der bliver lidt for ofte sløset og lavet tekniske fejl ad libitum, men alligevel er der altså bare nogle vanvittigt dygtige fodboldspillere på banen.
('98) Tror ikke Fernando Redondo har sat en fod forkert i løbet af den første halve time. Mijatovic gør det også fornuftigt og kunne allerede have været assistmager, hvis Raul var skarp.
('98) Di Livio har hele sin værktøjskasse i brug. Bare ærgerligt, at den er ret så tyndt besat af mistimede blokeringer og frem for alt lange alibibolde uden adresse.
('98) Egentlig en meget fed første halvleg. Real Madrid bedst. Juventus' spil gik i stå, de stoppede hurtigt med at få bolden hurtigt nok hen til Deschamps, og i stedet tog Edgar Davids dirigentstokken. Del Piero pakket ind af Hierro. Bolden havner alt for tit hos Di Livio.
('98) Jeg er lige så smaskforelsket i Redondo i den her kamp, som jeg endte med at være i Deschamps i '97.
('98) Lippi skifter i pausen Di Livio ud i stedet for Tacchinardi. Det ser ud til at betyde, at Pessotto trækker lidt ned, så Juve går over til en mere flad firebackkæde, mens Tacchinardi bliver en del af en ligeledes mere flad treer-midtbane. Zidane stadig 10'er.
('98) Jeg får lyst til risotto, hver gang, Svend Gehrs siger Pessotto. Jeg får lyst til at se en masse EM '98, hver gang, han lægger op til sommerens slutrunde i Frankrig.
('98) Som ved nogle af de foregående finaler ser kadencen ud til at tage et slag i anden halvleg. Det bliver rodet, forkrampet og andre gode klichéer.
('98) Lige som Juve er begyndt at tage teten, er det Real Madrid, der slår til. Et indkast ender med et indlæg fra Panucci ender efter en halv clearing hos Roberto Carlos. En flugter rammer en mand på vejen og tilfædligt havner den hos Mijatovic, der afdribler Peruzzi. 1-0 Real.
('98) Fortjent, at det nu ender med at være Mijatovic. Kæmpe indsats fra ham. Og god bunkejubel ude ved Reals bænk.
('98) Real lader Juventus holde initiativet efter målet, og et par gange er det ved at gå galt, men Inzaghi og Edgar Davids er uskarpe. Særligt sidstnævnte brænder en direktør, der sætter en plet på en ellers god præstation. Hierro markerer fortsat Del Piero helt ud af kampen.
('98) Med godt og vel 10 minutter igen erstatter Antonio Conte Didier Deschamps. De ender begge siden hen med at træne Juventus.
('98) I tillægstiden giver dommeren rødt kort til Clarence Seedorf efter en tackling på Edgar Davids. Men han fremfører det som Seedorfs andet gule kort, hvilket er forkert. Han indser kort efter fejlen og annullerer det røde, så Seedorf helt korrekt kan nøjes med det ene gule.
('98) Juventus kommer aldrig tættere på, og det ender 1-0 til Real Madrid. Juve taber CL-finalen for andet år i træk. Fin kamp, men det spillemæssige højdepunkt var klart første halvleg. Redondo, Mijatovic, Hierro, Davids alle gode. Del Piero en stor skuffelse.
('98) Det redder en ellers skidt Real-sæson, der i La Liga resulterede i en tredjeplads bag FC Barcelona og Athletic. Alligevel ryger Jupp Heynckes efter sæsonafslutningen. Han bliver erstattet midlertidigt af Camacho og siden Guus Hiddink.
('99: UTD - BMU) Det her, det er altså en fodboldkamp. Camp Nou, Collina ved fløjten. Gehrs alene i boksen, Umbro, Sharp.
('99) United kommer med friske pokaler fra mesterskab og FA Cup og altså mulighed for en treble. Bayern med samme mulighed, da mesterskabet er sikret, selvom de mangler en kamp efter CL-finalen (!), og så har de DFB-pokalfinalen et par uger senere (som de dog taber til Werder).
('99) Denne gang ingen finalegengangere, men vi har dog Ottmar Hitzfeld, der to år forinden vandt CL med Dortmund, på bænken for Bayern. Efter CL-sejren blev han sportsdirektør i Dortmund, hvorfra han blev hentet til Bayern som ny træner inden sæsonen.
('99) Det er svært at sige noget klogt og nyt om det her Manchester United-hold, som er ikonisk. Til gengæld tør jeg godt indrømme, at jeg aldrig nogensinde har stiftet bekendtskab med et par navne fra bænken: Raymond van der Gouw, Jonathan Greening og David May.
('99) Hos Bayern varmer det mig at se så mange navne, der siden skulle vise sig at pryde min klistermærkesamling fra de mange Hanuta-pakker, jeg hamstrede på ture til Tyskland (man er vel fra Sønderjylland part 2) op til VM 2002. Jeremies, Linke, Scholl, Zickler, Jancker.
('99) Manchester Uniteds vej til finalen var i øvrigt brolagt med en vild semifinale mod Juventus, der havde det ene ben i finalen (hvilket dermed kunne have været Angelo Di Livios fjerde CL-finale i træk!).
('99) Efter 1-1 i den første kamp kom Juve foran 2-0 efter 11 minutter i Torino. United vandt alligevel 3-2.
('99) En god betragtning fra @peterubek. Jesper Blomqvist, som omverdenen i øvrigt fik øjnene op for fire år tidligere, hvor han var med til at spille IFK Göteborg i CL-kvartfinalerne.
('99) Bayern dog også med nævneværdige fravær i Giovane Élber og Bixente Lizarazu.
('99) Sir Alex har United I en standard 4-4-2 (dog med Giggs i højresiden), mens grafikken siger Bayern i en 1-4-2-3 med 38-årige Lothar Matthäus som libero. Javel.
('99) Hov, Birger Peitersen dukker også op ved mikrofonen. Men det er nu også helt okay.
('99) Jeg vidste simpelthen ikke, at Cristiano Ronaldos værste fjende, Ali Daei, havde været i kamptruppen til en Champions League-finale. Men der sidder han på Bayerns bænk.
('99) Uh, højt, aggressivt pres fra start fra Bayern. Det er første gang vi sådan rigtigt ser det.
('99) 1-0 til Bayern efter en håndfuld minutter. Jancker fanger Uniteds midterforsvar med helt ude af takt og er tæt på at nå alene med mål inden Johnsen lægger ham ned til et frispark lige uden for feltet. Frisparket drejer Mario Basler over i den fjerneste side af målet.
('99) Schmeichel bliver tilsyneladende fanget af, at han er klar til at hoppe op i det nærmeste hjørne, hvis Basler vil dreje den over muren. Men han bliver samtidig snydt af Babbel, der screener muren. Altså et mål, der ville være blevet annulleret i dag.
('99) Et islandsk flag dukker op på lægterne. Og med Blomqvist, Johnsen og Schmeichel på banen er de nordiske lande altså bredt repræsenteret på stadion her til aften.
('99) Der har vi minsandten et langt indkast fra Gary Neville ind mod Staam, der kommer stormende ind i boksen og videre til Cole, der ikke får positioneret sig ordentligt. Det så ellers indøvet ud.
('99) Uha uha, nu løber også Zickler alt for nemt indenom (!) Johnsen. Det hul skal United altså have lukket.
('99) Jeg har aldrig kendt det store til Bayerns Michael Tarnat, men det giver meget god mening, når man ser hans første halvleg. Efter 20 minutter forsøger han sig med en hovedløs halv stepover/halv Cruyff-vending, der ender med, at han i praksis bare lægger den af til Giggs.
('99) Der kan man bare se. Bayern München forsøger sig også med en lang bold ind i feltet, når de får indkast på den sidste tredjedel. For deres vedkommende ser det, der sker inde i boksen, dog væsentligt mindre indøvet ud.
('99) I Keane og Scholes' fravær er det tydeligvis 24-årige David Beckham, der har fået dirigentstokken i hånden. Og det gør han nu meget fornuftigt. Meget ukarakteristisk er hans frispark, hjørnespark og indlæg uskarpe. Hans lange diagonaler sidder der dog heldigvis.
('99) Nicky Butt er til gengæld ingen fornøjelse indtil videre. Sløset og langsom i tanke og handling.
('99) Det bliver værre nu, hvor vi er forbi den halve time, og Beckham nærmest skal det hele, når offensiven skal sættes op. Han løber den op i midten, spiller den op på Cole, hen til Yorke, ud til siden til indlæg fra... ja, det er sørme også Beckham.
('99) Det betyder, at der er masser af plads tilovers på midten til en Bayern-opstilling, der nærmest kan få lov at foregå i jogge-tempo. Det kan meget vel være det, Schmeichel skælder ud over.
('99) Alt foregår via højresiden hos United. Blomqvist får lov at blomstre løs på den modsatte side.
('99) Pause. Med de 45 minutter er Beckham allerede min Redondo i '98, min Deschamps i '97.
('99) De bedste muligheder har været til Dwight Yorke, der jagter det mål, der vil vinde ham CL-topscorertitlen. Lige nu ligger han med sine otte mål side om side med en 22-årig ukrainer ved navn Andrij Sjevtjenko, der spiller for Dynamo Kijev.
